19. februar 2023

Forsker: ”Meget af den angst, der eksisterer omkring børns første smartphone, er muligvis overdrevet”

Hvis du er forælder og bekymret over, hvornår du skal give dit barn sin første smartphone, så kan du muligvis ånde lettet op: Debutalderen har ikke målbar effekt på barnets karakterer, søvn og mentale helbred, lyder konklusionen i ny forskning.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, hvornår unge er klar til den første mobiltelefon. Det er i stedet, hvad de laver, når de bruger den, fortæller Xiaoran Sun, adjunkt i familieforskning ved Minnesota University.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, hvornår unge er klar til den første mobiltelefon. Det er i stedet, hvad de laver, når de bruger den, fortæller Xiaoran Sun, adjunkt i familieforskning ved Minnesota University.

”Skat! Den lille vil have en smartphone…”

”Ah-hvad!?”

Hvis du er forælder, og du bekymrer dig om, hvilken alder dit barn er gammel nok til at få sin første smartphone, så er du utvivlsomt ikke alene. Men du stiller muligvis det forkerte spørgsmål.

Den specifikke alder, hvor et barn får sin første smartphone, har nemlig i sig selv ingen målbare konsekvenser for barnets trivsel.

Det er i hvert fald konklusionen på en undersøgelse, lavet af forskere fra University of Minnesota og Stanford University, som er blevet trykt i det videnskabelige tidsskrift ”Child Development”.

Forklaret helt simpelt betyder resultaterne, at hvis Josef fra skolen får sin første smartphone som 9-årig, mens Alma får den som 12-årig, så har det ikke hverken positiv eller negativ indflydelse på Josefs trivsel, at han fik den som 9-årig. Ligesom det heller ikke har positiv eller negativ indflydelse på Almas trivsel, at hun fik den tre år senere som 12-årig. Hverken debutalder eller status som mobilejer har synlig effekt på trivslen.

Forskerne fulgte 263 børn fra lavindkomst-latinofamilier henover 5 år – både før og efter de fik en mobiltelefon. Årligt blev der indsamlet ny data om børnenes trivsel, herunder karakterer i skolen, søvn og symptomer på depression.

”Vi fandt ikke statistisk signifikante sammenhænge, ​​der forbinder mobiltelefonejerskab eller erhvervelsesalderen af mobiltelefon med niveauerne for børnenes trivsel,” siger Xiaoran Sun, der har været med til at lede undersøgelsesarbejdet. Hun er adjunkt ved afdelingen for samfundsvidenskabelig familieforskning på Minnesota University, men var postdoc ved Stanford University, da undersøgelsen startede.

I forsøget besluttede familierne selv, hvornår deres børn skulle have den første mobiltelefon. Den gennemsnitlige alder, hvor børnene modtog deres første telefoner, var 11,6 år.

Angstfulde forældre

Xiaoran Sun fortæller, at mange forældre nærer stor angst til netop spørgsmålet om, hvornår man skal tillade sit barn den første mobiltelefon. Derfor kan undersøgelsen forhåbentligt have en beroligende effekt:

”Måske kan det være med til at befri forældre for lidt af angsten,” siger Sun.

Selvom undersøgelsen ikke kan bruges til at give forældre et entydigt råd til den bedste smartphonedebutalder, så kan den alligevel være vejledende i den forstand, at den kan give forældre en forstærket tro på, at de kan stole på deres sunde fornuft og selv vurdere, hvad der er bedst for deres eget barn, forklarer Xiaoran Sun.

“Vores undersøgelse lægger sig op ad den mængde af forskning, der tyder på, at meget af den angst, der eksisterer omkring børns første smartphone, muligvis er overdrevet,”  siger Xiaoran Sun.

Så hvad er jeres bedste råd til forældre, der er forvirrede?

”At forældre ikke skal bekymre sig for meget og stole på deres egen dømmekraft. Når de føler, at nu er det nok tid til, at barnet skal have en smartphone, så er det nok et godt tidspunkt – og i hvert fald ikke et skadeligt tidspunkt. Hvad der virkelig betyder noget er ikke alderen, men hvordan forældrene regulerer børnenes brug af mobiltelefonen, når de har en,” siger hun.

Selvom undersøgelsen er uhyggeligt grundig i dele af sin dataindsamling, så skriver forskerne selv i rapportens diskussionsafsnit, at man skal have for øje, at stikprøvestørrelsen på 263 børn kan have ”begrænset statistisk magt”. Men Sun holder dog fast i, at stikprøvestørrelsen er stor nok til at kunne påvise, at der er enten ”ingen eller meget få associationer” mellem debutalderen for smartphoneejerskab og trivsel.

”Selvfølgelig skal vi være forsigtige med at generalisere resultaterne fra denne undersøgelse til den generelle befolkning, da vores stikprøve overvejende er amerikanske latinobørn bosat i det nordlige Californien,” understreger hun.

Skærmtidens endeligt

Ifølge Xiaoran Sun er det vigtige spørgsmål i mindre grad, hvornår børnene får en smartphone. Det er langt mere interessant, hvad de rent faktisk laver, når de bruger den:

”Vores undersøgelse så ikke på, om forældrene har regler omkring børns brug af smartphone, og hvordan forældre vejleder børn i brugen, hvilket vi stadig mener er meget vigtigt,” understreger hun.

Så hvis man er forældre og oplever, at ens børn sidder to timer om dagen fuldstændigt hypnotiseret af f.eks. TikTok-algorimen, så det noget, man skal være opmærksom på?

”Det her er ikke noget, som vi testede. Men børn kan bruge smartphones på mange forskellige måder, og for børn der er virkelig afhængige af særlige sociale medier, så kan det godt være skadeligt for dem. Selvom det kan nævnes, at Oxford-psykologen Amy Orban også har testet effekten af sociale medier på unges trivsel og fundet ingen synlig effekt. Vores resultater lægger sig op ad den del af forskningslitteraturen, der peger på, at en stor del af frygten omkring unges brug af smartphones og sociale medier nok er for voldsom,” siger Xiaoran Sun.

Hvis man vil hjælpe børnene, er det ikke så vigtigt, hvis man som forældre går op i børnenes skærmtid, altså hvor lang tid børnene bruger på at kigge ind i skærmen, fortæller Sun:

”Jeg vil argumentere for, at skærmtid i sig selv er en dårlig måleenhed for smartphonebrug – for børn kan i princippet sidde og læse bøger på deres smartphones i to timer, men de kan også sidde to timer og se TikTok eller kommunikere med fremmede online. Og effekterne af de her ting vil være helt forskellige. Vi bør bevæge os væk fra at snakke om skærmtid, til i stedet at snakke om, hvad børn faktisk laver på enhederne,” siger Sun.

Der mangler dybdegående forskning

Ifølge Xiaoran Sun er et af de store problemer, når det kommer til vurderingen af sociale medier og smartphonens effekt på trivslen, at der ikke findes nok grundig forskning på området. Ofte går undersøgelser med formørkede konklusioner om teknologi viralt, selvom de rent metodisk er svage, fordi de hovedsageligt baserer sig på børns egen selvrapportering, mener Sun.

Men det er Xiaoran Sun med til at lave om på. Hun arbejder lige nu sammen med forskere fra The Human Screenome Project for at undersøge, om børns brug af smartphones om aftenen har effekt på nattesøvnen. Undersøgelsen er igangværende og konklusionerne er endnu ikke udgivet. Men rent metodisk gøres der ikke udelukket brug af selvrapportering, altså hvad børnene selv fortæller om, hvordan de bruger teknologien. Her benyttes også screenshot-data fra børnenes telefoner (et screenshot tages hver femte sekund henover seks måneder og lagres i en database). Sådanne metoder kan højne troværdigheden af denne typer undersøgelser fremadrettet, fortæller Sun:

”Helt anekdotisk kan jeg fortælle, at vi har oplevet, at et barn fortæller os, at det går i seng kl. 22 og står op kl. 7. Men vi kan så se på vores screenshot-data, at barnet i virkeligheden var på TikTok fra 20 til 6. Så okay… hvordan kan det lige lade sig gøre?” spørger Sun.

Hun er også en del af et projekt, der graver i, hvorvidt tjenester som Instagram påvirker særligt unge pigers forhold til deres krop på negativ vis. Hvilket der har været meget snak om i medierne, særligt efter Washington Post lækkede Facebooks egne interne dokumenter, der bl.a. viste, at hver tredje teenagepige oplever at have det dårligere med sin krop på grund af Instagram.

”I vores undersøgelse bruger vi screenshot-data til at teste, hvordan social medie-brug er associeret med pigers vægtbekymringer og body image. Men vi gør det ved at se, hvilke medier som de unge specifikt bruger. Når den undersøgelse kommer ud, kan vi sige mere om, hvorvidt det her problem findes, og i fald det findes, hvilke platforme man i så fald skal bekymre sig om. Er det Instagram? TikTok? Facebook? Discord?”

Debatten om effekterne af smartphones og sociale medier ophører utvivlsomt ikke foreløbigt – i hvert fald ikke så længe der er forskere, der på den ene side mener, at de har ødelagt en generation, mens andre argumenterer for, at det slet ikke står så skidt til. Derfor bør du som læser stille dig kritisk overfor forskningsmetoderne, næste gang du støder på et nyt, opsigtvækkende undersøgelsesresultat, der er gået i viralrotation på alverdens medier.