Amerikanske stater tager klimakampen i egen hånd

I Virginia er en ny lov, om at staten skal køre 100 procent på grøn energi inden 2050, netop blevet vedtaget. Staten kommer således i selskab med Californien, Hawaii, Maine, Nevada, New Mexico, New York og Washington. Det sker på trods af, at den amerikanske præsident ønsker at genrejse kulindustrien i landet.

Det er ikke første gang, at amerikanske stater går imod præsidenten. I 2017 trak Donald Trump USA ud af Parisaftalen. Det fik 25 amerikanske guvernører til at skrive under på aftalen på deres staters vegne på trods af udmeldingen. Selvom Donald Trump ikke vægter klima- og energipolitikken højt, påtager flere stater sig rollen som USA’s klimaforkæmpere.

Klimabevidsthed er en god forretning

Den vedvarende energi er et vigtigt redskab mod klimaforandringer. På grund af et markant prisfald de seneste år har flere stater fået øjnene op for klimavenlig energi, fortæller chefkonsulent Kristian Lund Kofoed fra Energistyrelsen, der rådgiver myndigheder i USA om havvind. I flere år har Energistyrelsen haft et tæt samarbejde om vindenergi i tre delstater.

”Grøn energi er simpelthen good business. I modsætning til, hvad nogle stadig tror, er grøn energi ikke nødvendigvis dyrere eller mere besværligt end det sorte, og det giver ikke nødvendigvis lavere forsyningssikkerhed eller højere forbrugerpriser. Tværtimod. Det er de erfaringer, vi fra dansk side samarbejder med vores amerikanske partnere om,” siger han.

I 2019 producerede USA for første gang mere elektricitet fra grøn energi end fra kul. Det viser tal fra EIA, den amerikanske myndighed for energiinformation. Grøn energi som solceller og vind- og vandkraft stod for 23 procent af strømproduktionen, mens kul genererede 20 procent.

”Mange steder i USA er der gode vindressourcer, og samtidig har vi set markante prisfald på vind de seneste år. Derfor er både landvind og nu også havvind ofte det åbenlyse valg,” siger Kristian Lund Kofoed.

Amerikanere ønsker klimahandling

Det handler ikke kun om den gode forretning, for hos flere amerikanere vinder klimabevidsteden i stigende grad frem. De historisk voldsomme naturkatastrofer de seneste år som skovbrænde og oversvømmelser i flere storbyer har gjort indtryk på mange amerikanere, fortæller Stefan Gaarsmand Jacobsen, der forsker i historie og klima på Roskilde Universitet.

”Begivenheder som de kraftige skovbrande i Californien og oversvømmelser giver en bevidsthed om, at der sker noget. Det påvirker den almindelige amerikaner og gør, at de er mere lydhøre overfor de politikere, der vil handle på klima. Når Trump bliver ved med at begrænse mulighederne, så opstår der også en større front imod ham,” siger han.

Samtidig er en række af verdens største klimabevægelser fra USA. Bevægelser som 350.org og Sunrise Movement har fået større tilslutning og politisk indflydelse og gennemslagskraft i de enkelte stater såvel som på føderalt plan. Det var blandt andet Sunrise Movement, der i 2019 fik klimapakken Green New Deal på dagsordenen i Kongressen.

”Flere bølger af sociale bevægelser kæmper en hård kamp og har politisk gennemslagskraft. Guvernører og magtfulde folk i de enkelte stater er tit i dialog med de her sociale bevægelser. Græsrodsinitiativerne har fundet nøglen til politikernes banehalvdel,” siger Stefan Gaarsmand Jacobsen.