Bly ud af babyerne i Bangladesh: Mysteriet om det forgiftede krydderi

For omkring 10 år siden stødte amerikanske og bangladeshiske sundhedsforskere på et mysterium i et afsidesliggende landområde omkring 70-80 kilometer nord fra Dhaka, hovedstaden i Bangladesh.

Her fandt de nemlig ud af, at 31 procent af de gravide kvinder havde et forhøjet niveau af bly – som er voldsomt sundhedsskadeligt – i blodet. Men forskerne kunne ikke se, hvor blyet kom fra, da der ikke var nogen oplagte kilder i nærheden: Ingen støberier, der smeltede bly, ingen fabrikker der genanvendte gamle blybatterier, blybenzin havde været forbudt i Bangladesh i mange år og kunne ikke købes. Prøver viste også, at der ikke blev brugt blyholdige sprøjtemidler på markerne. Og området var så fattigt, at husene ikke var malede, så det kunne heller ikke være blyholdig maling, der ellers stadig bliver brugt nogle steder.

”Det var svært at regne ud, hvordan det bly kunne ende i kvindernes kroppe,” siger Musa Baker over en forbindelse fra Dhaka. Han er Research Investigator hos den internationale sundheds- og forskningsorganisation icddr,b i Bangladesh, hvor han er ekspert i helbredsskadelige forureningssager, og sammen med sine kolleger og forskere fra Stanford University efterforskede han kilden til blyforureningen.

Da de ikke kunne finde en kilde i lokalområdet, vendte de blikket mod familiernes huse – måske kom blyet inde fra deres hjem?

”Vi observerede kvindernes dagligdag, interviewede familiemedlemmer og tog prøver fra deres hjem, som vi testede, blandt andet af ris, jord, vand, metaldåser og -kasser til madopbevaring, traditionel medicin og krydderier,” fortæller Musa Baker. ”Især gurkemeje, som mange folk i Bangladesh bruger i madlavningen tre gange hver eneste dag”.

Og det viste sig, at gurkemeje tidligere havde været i søgelyset som en kilde til blyforgiftning i flere vestlige lande – ofte importeret fra blandt andet Bangladesh. Men det var først efter, at forskerne og efterforskerne lavede detaljerede tests, at de med sikkerhed kunne sige, at det var det gule krydderi, der var årsagen.

”Vi brugte isotoptest, der kunne vise, at blyet i den og dén specifikke kvinde stammede fra den og dén specifikke pakke gurkemeje,” siger Musa Baker.

”Så der var ingen tvivl”.

Det var første skridt i efterforskningen om, hvordan der kom bly i gurkemejen – og for at sætte en stopper for et kæmpe sundhedsproblem.

En stille dræber

Først lidt om faren ved blyforgiftning.

Bly er et yderst giftigt metal, der skader blodkredsløbet, fordøjelseskanalen, de bloddannende organer og det neurologiske system. Det ophober sig flere steder i kroppen – hjernen, leveren, nyrerne, knogler og tænder – og selv små mængder er farlige.

”Der er intet sikkert niveau for blyeksponering,” siger Musa Baker.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at blyforgiftning koster 1,5 millioner mennesker livet om året verden over, primært fra hjertekarsygdomme. Men det er utrolig svært at sige præcist, hvor farligt det er, fordi der mangler detaljeret viden, og eksempelvis anslår Verdensbankens chef for forureningshåndtering, at blyforgiftning er skyld i omkring 5,5 millioner dødsfald om året – omkring fem gange så mange menneskeliv som malaria og hiv/aids tilsammen. Selvom vi stadig ikke ved præcist, hvor farlig bly er, så er der ingen tvivl om, at det er en stor dræber.

Samtidig hæmmer bly hjernens udvikling i børn og fostre, forklarer Musa Baker.

”Bly kan give voldsomme neurologiske og kognitive skader hos børn,” siger han.

Forskning peger på, at blyforgiftning hvert år betyder, at børn verden over samlet set mister mange millioner IQ-point – hvilket har stor betydning for deres indtjening og muligheder senere i livet. Derudover bidrager det til adfærdsproblemer, øget risikoen for infektioner og for kroniske sygdomme senere i livet, hvilket hæmmer deres langsigtede trivsel og muligheder, forklarer Syeda Nurunnahar, der er antropolog og ligesom Musa Baker er Research Investigator på blyforurenings-undersøgelsesteamet hos icddr,b.

Det er altså utrolig vigtigt at slippe af med bly. Tidligere var blyholding benzin en af de største kilder til blyforurening, men i 1986 startede Japan en bølge af forbud, og i 2021 blev Algeriet det sidste land, der satte en stopper for blybenzin. Men det findes stadig i en masse produkter, fra maling over kosmetik til elektronikskrald og gammeldags blybatterier, især i de udviklingslande, hvor forureningskontrollen er dårlig

Den skinnende gule farve

Men hvordan var der endt bly i gurkemejen i Bangladesh?

Efterforskningsholdet gravede i sagen. Første skridt var at undersøge, hvor udbredt blyforgiftningen var. De indkøbte gurkemejeprøver anonymt fra både lokale krydderimarkeder og engrosmarkeder og testede dem.

I næsten halvdelen af krydderiprøverne var der bly i.

Forskerne var rystede. De begyndte at danne sig et overblik over gurkemejeindustrien i Bangladesh, og snart koncentrerede de deres arbejde i landets nordvestlige region, hvor der var størst risiko for blyforurening. De besøgte og interviewede folk fra industrien: Bønder, engrossælgere, krydderihandlende, møllere – gurkemeje bliver ”poleret” i polermøller for at fjerne rodens grove skind – og de tog støvprøver fra møllegulve og blodprøver fra arbejdere. Her fandt de mere bly – og gurkemejeindustriens åbne hemmelighed.

Gurkemejes største kvalitet er nemlig den gule farve, den tilføjer i curries og daal og mange andre retter i Sydasien, hvor den i tusindvis af år har været brugt til madlavning, men også som farvemiddel til stof og klæde, kosmetik og som naturmedicin – og herhjemme er det gurkemeje, der giver ”danskerkarry” sin gule farve. Farven er altså helt central.

Forskerne indså, at der i flere polermøller blev tilsat kemikaliet blychromat, der ellers mest er brugt i billig maling og til at farve plastik, for at sætte ekstra knald på farven. Og som navnet antyder, er det altså i høj grad er lavet af bly.

”Vi fandt ud af, at det hele startede i 1988,” siger Syeda Nurunnahar.

Monsunregnen var ekstra voldsom det år, siger hun, og vandet spolerede årets gurkemejehøst. Rødderne blev mørke og grålige, og regnen betød, at de ikke kunne blive soltørret som normalt. Gurkemejen lignede ikke det naturligt gule krydderi, kunderne kendte.

”Og kunderne kigger på farven, når de skal købe gurkemeje” siger Syeda Nurunnahar.

”Men så prøvede nogle af polermøllerne farve rødderne med peuri” – det lokale navn for blychromat. Den farvede gurkemeje skinnede ekstra gult, da den blev malet til pulver.

Og så gik salget strygende.

Metoden spredte sig hurtigt.

Næste skridt

Forskerne fra Stanford og icddr,b havde løst mysteriet om den overraskende blyforgiftning, de havde fundet langt ude på landet nord for Dhaka.

Men det var kun første etape.

Omfanget var langt større, end efterforskerne først havde troet – det var ikke bare en lokal forurening fra et enkelt blystøberi. Det var derimod en forurening i store dele af en industri, der lavede et krydderi, som millioner af mennesker spiste flere gange om dagen. Det var altså ekstremt vigtigt at få sat en stopper for brugen af peuri, siger de to bangladeshiske forureningseksperter.

Forskerne tog deres nye viden med til de bangladeshiske myndigheder for fødevaresikkerhed for at få stoppet det forgiftede krydderi.

”Myndighederne tog det meget seriøst,” siger Musa Baker.

Sammen lavede de en tredelt plan, fortæller han.

Oplysning til kunderne om, at det var dødsensfarligt at spise farvet gurkemeje, så de kunne få slukket efterspørgslen. Oplysning til gurkemejeindustrien om, at deres metoder var farlige – og ulovlige. Og ekstra kontrol og store bøder til de møllere og krydderihandlere, der producerede eller solgte blyforurenet gurkemeje.

Blot to dage efter mødet var myndighederne klar med en meddelelse om, at blyforening var sundhedsskadeligt, forbudt og kunne blive straffet med bøder og fængsel. En flyer blev printet i 50.000 eksemplarer og hængt op på de store krydderimarkeder, og de lokale medier dækkede forureningen intensivt – mindst seks forskellige radio- og tv-stationer begyndte at grave i sagen. Det fik ikke bare efterspørgslen til at styrtdykke, men betød også politikere, inklusive premierministeren, lovede kontrol og opfølgning.

Da forskerne og fødevaresikkerhedsmyndighederne inviterede centrale personer fra industrien til oplysningsmøder om faren ved at bruge blychromat, gik det op for dem, at uvidenhed var udbredt.

”Mange kendte overhovedet ikke til sundhedsrisikoen,” siger Musa Baker. ”Flere af dem brugte den samme gurkemeje i madlavningen derhjemme og blev chokerede”.

Men indsatsen blev ikke ved blød oplysning. Eksperterne introducerede nye  testapparater til fødevaremyndighederne, der meget hurtigt kunne bedømme den kemiske sammensætning af krydderiprøverne ude på markederne, så de ikke behøvede at sende dem til laboratorier for at blive testet. Samtidig rullede myndighederne en mobil domstol ud til nogle af de store markeder, der kunne gå i gang med straffesager med det samme uden det normale bureaukrati, hvis kontrollanterne fandt forurenet krydderi med deres nye apparater – og domstolen gav lynhurtigt store bøder til sælgere, der stadig solgte blyforurenet gurkemeje. Hundredvis af kilo farvet krydderi blev konfiskeret og destrueret.

Blyfri krydderi

Alt i alt var det en meget effektiv sundhedsindsats.

I 2021, 16 måneder efter myndighedernes kontrolaktion startede, undersøgte efterforskningsholdet igen industrien for at se på resultaterne fra aktionen.

Før havde de fundet fysiske tegn på brug af blychromat i næsten hver tredje polermølle – nu var det nul. Da de opdagede forureningen i første omgang, var der bly i 47 procent af de krydderiprøver, de anonymt havde købt på markederne – nu var det nul. Blyniveauet i blodprøverne fra arbejderne på møllerne var i snit faldet med 30 procent.

Oplysning, politiker- og mediefokus, bøder og hurtigere kontrol med de nye apparater virkede godt, siger forskerne.

”Den kontante opfølgning og bøderne viste industrien, at der var store konsekvenser. De farvede jo krydderiet for at sælge mere og tjene flere penge, men med risikoen for bøder gav det ikke økonomisk mening at blive ved med at bruge farve,” forklarer Syeda Nurunnahar.

Myndighederne og icdrr,b har løbende taget stikprøver siden, og blychromat er heldigvis stadig væk fra krydderimarkerne.

Men efterforskningsholdet arbejder nu for, at mere faste kontroller kan komme på plads i Bangladesh, så de kan være endnu mere sikre på, at det også er smidt på porten i fremtiden – men fødevaresikkerhedsmyndighederne svømmer ikke ligefrem i penge i det fattige land.

Efterforskerne er stolte af, at de fik bugt med forureningen af gurkemeje, og at indsatsen stadig virker.

”Vi kan se, at vores forskning kan have et kæmpe resultat,” siger Syeda Nurunnahar, ”og det giver allerede forbedret folkesundhed og sikkerhed i Bangladesh. Det er en stærk påmindelse om, hvorfor forskning er vigtig.”

”Vi har stadig meget at gøre for at bekæmpe blyforurening,” siger Musa Baker, ”men jeg føler mig meget heldig over, at vores arbejde har fået meget bly ud af fødevaresektoren. Det er jo også krydderier, som min egen familie og mine egne børn spiser”.