Cambodja vil nu fjerne de sidste landminer og bomber fra gamle krige

Borgerkrigen i Cambodja er for længst forbi, men landet døjer stadig med eftervirkningerne. Millioner af landminer og gamle bomber ligger stadig begravet i landets jord, og det gør dele af landet livsfarligt og holder folk i fattigdom, fordi de ikke kan dyrke jorden.

I årtier har landet arbejdet på at rydde minerne, men indtil videre er det kun lykkedes at rydde knap halvdelen af de farlige områder. Det har dog allerede hjulpet meget. Antallet af civile cambodjanere, der er dræbt eller såret af det gamle krigsaffald, er faldet fra 4320 i 1996 og til 77 sidste år. Men for at få tallet ned på nul har Cambodja og en række andre lande dog nu sat som mål, at alle de resterende 1.970 kvadratkilometer med miner og bomber skal ryddes og gøres sikre i løbet af de kommende fem år.

Planen omfatter, at 2000 cambodjanske soldater skal trænes i minerydning og sættes ind ved Cambodjas nordvestlige grænse til Thailand. Det var i grænseområdet, at de såkaldte Røde Khmerer holdt stand i et stykke tid, efter Vietnam invaderede Cambodja i 1979 og satte en stopper for deres rædselsregime og folkemord.

Inden de Røde Khmerer blev helt nedkæmpet, nåede de dog at udlægge mange landminer, og det anslås, at der i dag stadig ligger mellem fire og seks millioner landminer i Cambodjas jord. Dertil kommer de mange u-eksploderede bomber, der ligger i jorden efter USA’s tæppebombning af landet i halvfjerdserne.

Netop USA er i dag den største enkelte donor, der betaler til rydningen af landminerne. Men den milliard kroner, USA har givet til minerydningen over de seneste 20 år, er alligevel et meget lille beløb i forhold til, hvad landet i sin tid betalte for at bombe Cambodja. Ifølge en gammel artikel fra New York Times blev det i 1973 anslået, at bombningen af Cambodia dengang kostede, hvad der omregnet til vore dages priser svarer til 61 millioner kroner – om dagen. Det svarer til over 22 milliarder kroner om året.