Coronakrisen starter cykelboom i Europa

Da corona rullede ind over Europa i 2020, ramte pandemien også transport- og trafiksystemer i hundredvis af europæiske byer. Man kan ikke holde to meters afstand i myldretidsfyldte busser og tog, så offentlig transport var pludselig uden passagerer.

”Lige pludselig var der en masse ekstra mennesker, der skulle transporteres rundt, som ikke kunne bruge den offentlige transport,” siger Sidsel Birk Hjuler, der er sekretariatsleder i supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden og bestyrelsesmedlem i Cykelambassaden, der arbejder med at sprede dansk cykelkultur til andre lande. ”Og hvis de skulle rykkes over i biler, så ville vi gå fra lockdown til gridlock,” siger hun og peger på, at trængslen ville eksplodere.

I stedet begyndte europæiske byer og lande, fra London til Paris og fra Belgien til Irland, at anlægge  cykelstier i lyntempo. Ifølge det europæiske cyklistforbund, EFC, har landene i Europa i alt afsat næsten 1,2 milliarder euro til at forbedre forholdene for de tohjulede under coronaen. Der er indtil videre blevet anlagt 1410 kilometer cykelsti, og der er over 2500 kilometer mere på vej.

God forretning

Cykelstier er den billigste transportinfrastruktur, man kan bygge, og samtidig er det et værktøj, der kan hjælpe den grønne omstilling af transportsektoren, der står for knap en tredjedel af Europas drivhusgasudledninger, løse sundhedsproblemer og aflaste trængsel.

Det er svært præcist at sige, hvor meget cykler betaler sig, fordi det varierer fra land til land. Eksempelvis anslår forskere, at Holland i årevis har investeret en halv milliard euro i cykler om året – og til gengæld har sparet 19 milliarder euro i sundhedsudgifter hvert år. Det engelske transportministerium anslår, at investeringer i cykelinfrastruktur i snit kommer 5,5 gange igen. Og en gruppe tyske forskere, der har undersøgt de nye cykelstier under coronaen, er kommet frem til, at investeringerne mindst kommer 2,5 gange igen alene i sparede sundhedsudgifter.

”Det kan altid betale sig at investere i cykelinfrastruktur,” siger Sidsel Birk Hjuler.

Kæmpepotentiale

Potentialet for cykler som en billig og bæredygtig transportform i Europa er enormt.

”Det er ikke fordi, at alle skal cykle alle steder i fremtiden,” siger Sidsel Birk Hjuler. ”Men en langt større del kan sagtens gøre det”.

71 procent af den europæiske befolkning bor i byer eller forstæder, hvor cyklen især kan bidrage med en stor del af den daglige transport.

Eksempelvis har 47 procent af danskere i arbejde 10 kilometer eller mindre til deres arbejdsplads. I England er det flere end to tredjedele af pendlere, der har max 10 kilometer til arbejde. Det er afstande, der gør det muligt at hoppe på jernhesten eller en elcykel i sin hverdag.

”Hvis vi skal opføre os så gavnligt som muligt i forhold til sundhed, klima og trængsel, så er det en kæmpe fordel, hvis flere tager cyklen,” siger hun.

Kommet for at blive

Mange af cykelstierne, der er blomstret op i under coronaen, er midlertidige, med trafikkegler eller maling. Problemerne med transporten skulle løses hurtigt, og der var brug for hurtige løsninger.

Og det er ikke sådan, at Europas små fire millioner kilometer vej nu bliver plastret til med cykelstier fra ende til anden.

Men cykelinfrastruktur er kommet for at blive. Store lande som Frankrig, Tyskland og England har planlagt investeringer årevis ud i fremtiden. I Irland har transportministeren, en tidligere indehaver af en cykelbutik, afsat 10 procent af transportbudgettet til cykler, en uhørt høj andel.

Hvor corona var et chok, er klimaudfordringen en endnu større bølge, der bliver ved med at være der. Og der kommer mere fokus på sundhedsproblemer med både inaktivitet og luftkvalitet.

”Og ved alle tre områder, der kan cyklen hjælpe til,” siger Sidsel Birk Hjuler.