15. marts 2026
Danske mænd haler ind på kvinderne. Nu fejrer de også 80-års fødselsdag
Mændenes stigende middellevealder er en positiv udvikling, men vores sundhedsvæsen skal i højere grad imødekomme dem, mener mandeforsker.
Danske mænds middellevetid er nu 80,3 år. Kvindernes middellevetid er 83,9 år. Hector Reyes, Unsplash.
Er du mand? Så lever du næsten lige så længe som kvinderne.
Danske mænds gennemsnitlige levealder runder nemlig 80 år for første gang nogensinde, ifølge Danmarks Statistik.
Mænd har tidligere levet fem år kortere end kvinder, men nu er forskellen kun 3,6 år.
Og det er en god nyhed, mener Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og medstifter af Forum for Mænds Sundhed.
”Men nyheden er også en anledning til at spørge: Når det nu går godt for mænd i gennemsnit, hvad ligger der så egentlig under,” siger han.
Og der er da også nuancer til stigningen. For omkring hver fjerde mand oplever ikke, at levealderen stiger, og for nogle grupper falder den endda.
Der en ret stor geografisk ulighed i mænds sundhed. De mænd, der lever længst, bor omkring storbyerne særligt nord for København, og der er faktisk næsten syv års forskel, hvis man kigger på kommunen med længst og kortest levetid.
I toppen er middellevetiden i Allerød Kommune steget med cirka fem år siden årtusindskiftet til 82,8 år. Også nabokommunerne oplever samme stigning.
I den anden ende af skalaen bor mændene med den korteste levetid i provinsen, hvor Lolland Kommune indtager bundplaceringen. Her er middellevetiden faldet med 0,4 år til 76 år. Det er dog stadig en stigning på knap fire år siden årtusindskiftet.
”Det fantastiske er, at nogle mænd herhjemme har det så godt, at selv om det går tilbage for andre, kan de trække gennemsnittet op over de 80 år,” siger Svend Aage Madsen.
Generelt lever velhavende mænd med længere uddannelser længere end mænd med kortere eller ingen uddannelse. Men civilstatus spiller også en rolle. Mænd, der er single, lever kortere end mænd i et parforhold, forklarer forskningslederen.
Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er skrumpet med tiden. I dag er forskellen 3,6 år. Grafik: Teo Olsen.
Ikke mændenes egen skyld
Der er især i kontakten med sundhedsvæsenet, at mænd er mere udsat end kvinder, forklarer Svend Aage Madsen. Mænd tager færre gange til lægen, og så er de dårlige til at få behandlet deres sygdom, når de bliver syge.
”Men omvendt er behandlingsstederne heller ikke så gode til at tage sig af dem,” siger Svend Aage Madsen.
Mænd mødes ofte med en indstilling om, at de bare skal tage sig sammen og gå til lægen, forklarer mandeforskeren. Derfor vil han gerne aflive den største myte om mænds sundhed: at det er mændenes egen skyld, at de har det værre end kvinder.
”Når mænd ikke er lige så gode som kvinder til at tage vare på sig selv, skyldes det, at vi i den menneskelige civilisation har haft en rollefordeling, hvor det har været nødvendigt for mænd at tilsidesætte deres egne følelser, behov og tilstand. Derfor er det ikke deres egen skyld,” siger han.
Hvad kan vi gøre?
Forum for Mænds Sundhed arbejder på at sætte fokus på de områder inden for sundhed og trivsel, hvor mænd har sværere vilkår end kvinder. Samtidig forsøger forummet at finde løsninger, der kan mindske uligheden i mænds sundhed.
Problemet med kommunikationen mellem mænd og sundhedsvæsenet er noget, som samfundet længe har overset, mener Svend Aage Madsen.
Derfor står forummet blandt andet bag projektet ”Helbredstjek til Mænd”. Her forsøger de at nå mænd over 50 år, der bor i almene boligområder i mindre byer og sjældent går til lægen.
I samarbejde med Region Hovedstaden kører en mobil sundhedsklinik – en skurvogn med en læge – ud til boligområder i byer som Helsingør, Næstved og Nykøbing Falster. Her får mændene et sundhedstjek med blandt andet blodprøver, lungefunktionstest, måling af blodtryk samt urin- og afføringsprøver.
Formålet er at opspore sygdomme tidligt.
”Vi kan se, at stort set alle dem, vi får ind, har noget, de bør få tjekket. Det kan være problemer med hjerterytmen, blodtryk eller diabetes,” siger Svend Aage Madsen.
I stedet for at mændene skal komme til sundhedsvæsenet, skal sundhedsvæsenet i højere grad komme til dem, hvis vi skal nå den her målgruppe.
Og ifølge Svend Aage Madsen viser erfaringerne, at det kan gøre en reel forskel.
