18. september 2022

Kæmpe sundhedsfremskridt: Folk lever 12 år længere i Afrika

Lægehjælp, bedre bekæmpelse af sygdomme og større viden om hygiejne er hovedgrundene til en markant stigning i levealderen i Afrika de seneste to årtier. Men der er stadig store forskelle landene imellem.

På to årtier har Afrika gennemgået en markant sundhedsudvikling. Afrikanerne lever i dag et længere liv i et godt helbred, og det skyldes blandt andet kontinentets håndtering og bekæmpelse af store sygdomme. Foto: Annie Spratt on Unsplash

Dødelige sygdomme som aids og malaria har længe domineret fortællingen om manglen på sundhed i Afrika. Men en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at verdens næststørste kontinent også har positive sundhedshistorier om fremskridt.

I løbet af de seneste to årtier er den gennemsnitlige levealder i Afrika således steget fra 52,7 til 64,5 år. Og i samme periode – fra 2000-2019 – er den såkaldte ”sunde levealder” i Afrika ligeledes steget med ti år. Det betyder, at afrikanerne i gennemsnit lever 56 år i et godt helbred uden fysiske eller psykiske sygdomme. Den sunde levealder tager nemlig højde for en persons levestandard ved at kigge på faktorer som medfødte handicap, kroniske sygdomme og psykiske lidelser.

Og selvom stigningen i den gennemsnitlige levealder i sig selv er glædelig, er det ifølge Humphrey Karamagi, som er seniorspecialist og ekspert i WHO’s afdeling i Afrika, vigtigere, at afrikanerne nu også lever længere i et sundt helbred.

“Vi ved, at mange mennesker i løbet af deres liv går igennem perioder, hvor deres helbred ikke er helt i top. Det tager tallet for den gennemsnitlige levealder ikke højde for, og derfor er det virkelig glædeligt, at den sunde levealder i Afrika også er steget så markant,” siger han på en forbindelse fra Congos hovedstad, Brazzaville.

Tracking Universal Health Coverage in the WHO African Region, 2022

Fra 2000-2019 er den sunde levealder i Afrika steget fra 45,8 til 56 år.
LÆS RAPPORTEN

Om den sunde levealder

Den sunde levealder er en målestok, der bruges af WHO til at vurdere et lands sundhed og velvære.

Den kombinerer dødeligheds- og sygelighedsdata for et land eller en region for at estimere de forventede antal leveår en gennemsnitlig person kan leve med godt helbred.

Herefter bruges den sunde levealder til at forudsige fremtidige sundhedsbehov, evaluere eksisterende sundhedsprogrammer og finde tendenser rundt omkring i verden.

I Danmark er den sunde levealder 71 år – for to årtier siden lå den på 67,6 – mens den gennemsnitlige levealder ligger på 81,3 år.

Styr på sygdomme

År efter år bliver millioner af mennesker i Afrika smittet med to af klodens mest dødelige sygdomme – aids og malaria. Og mens sygdommene hvert år stadig er skyld i tusindvis af tragiske dødsfald, er Afrika dog også blevet bedre til at bekæmpe dem. Tal fra FN viser blandt andet et fald på 44 procent af aids-relaterede dødsfald siden 2010 i det øst- og sydlige Afrika, hvor langt de fleste tilfælde forekommer. Samtidig viser en rapport fra UNICEF, at dødeligheden blandt børn med malaria, som er den mest udsatte befolkningsgruppe, hvad angår den udbredte infektion, er halveret siden år 2000.

Faldene i de dødelige sygdomme skyldes regionens store indsats med at udvikle og anskaffe mere medicin, bedre sundhedspleje gennem flere investeringer i sundhedsvæsenet og mere viden på sundhedsområdet. I juli kunne vi blandt andet fortælle, at den første vaccine mod malaria var taget i brug i Afrika, ligesom vi sidste måned fortalte historien om Botswanas vellykkede bekæmpelse af HIV-smitten fra mor til barn.

“Jeg er euforisk,” siger Humphrey Karamagi om stigningen i den sunde levealder. “Mange folk forbinder Afrika med et fattigt og sygdomsplaget kontinent, men det er selvfølgelig langt fra hele sandheden,” fortæller han. Samtidig lægger han vægt på, at stigningen også skyldes et bedre lederskab i mange af de afrikanske lande.

“Regeringerne har vist interesse i at forbedre sundheden i deres lande, og de investerer derfor flere penge og ressourcer i sundhedsplejen,” fortæller han.

Rapporten fra WHO viser også en stor stigning – fra 24 til 46 procent – i kontinentets gennemsnitlige dækning af de såkaldte essentielle sundhedstjenester, der blandt andet omfatter befolkningens adgang til lægehjælp og hospitaler.

Mange folk forbinder Afrika med et fattigt og sygdomsplaget kontinent, men det er selvfølgelig langt fra hele sandheden.

Humphrey Karamagi, seniorspecialist og ekspert i WHO’s afdeling i Afrika

Flere end én million afrikanske børn i Ghana, Kenya og Malawi har nu modtaget vaccinen mod malaria.

Læs mere her

Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen

Kontraster mellem nabolande

Til trods for de positive resultater ligger Afrika stadig under det globale gennemsnit på 64 år – som er steget med fem år siden årtusindskiftet. Samtidig er der også store forskelle i den sunde levealder på tværs af de afrikanske lande. Springet mellem top og bund er på over 22 år – henholdsvis Tunesien på 66,9 år og Lesotho med 44,2 år – og der er også store forskelle mellem lande, som grænser op til hinanden. Mellem nabolandene Somalia og Etiopien er der blandt andet ti års forskel – henholdsvis 49,7 og 59,9 år.

“Min opfattelse er, at mange af de afrikanske lande prioriterer andre ting end sundhed,” siger Abel Gwaindepi, som blandt andet forsker i Afrikas økonomiske udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han forklarer, hvordan nogle af landene, som ligger i bunden af listen, prioriterer at investere i deres militær – for at fastholde et stærkt regime – fremfor at fokusere på befolkningens sundhed.

“Der skal gøres mere. Men spørgsmålet er, om de, der sidder ved magten, er villige til rent faktisk at gøre det. Man burde spørge dem, hvad der er vigtigst. De prioriterer ofte politisk overlevelse og lægger store dele af deres budgetter til våben,” siger DIIS-forskeren, som også er ærgerlig over, at hans hjemland Zimbabwe ligger lavt på listen.

Historien fortsætter under billedet

Ifølge Abel Gwaindepi er uddannelse med til at forøge børnenes viden om sundhed. Foto: CCBY Jen Wen Luoh

Fortsatte fremskridt

Selvom der er store forskelle landene imellem, har det afrikanske kontinent som helhed oplevet en positiv fremgang, som i fremtiden har udsigt til at blive endnu bedre.

WHO fortæller i sin rapport, at COVID-19 har haft en negativ indvirkning på fremskridtene, men at de forventer, at kontinentet på den anden side af det forventede dyk fortsætter sin stigning i den sunde levealder.

Humphrey Karamagi og Abel Gwaindepi forventer også, at Afrika fortsætter sin positive udvikling, men pointerer samtidig, at fremskridtene er afhængige af en række faktorer.

Abel Gwaindepi peger især på, at de afrikanske lande skal investere flere penge i deres sundhedsvæsen, før de for alvor kan komme op på det globale gennemsnit. Konkret foreslår WHO, at de afrikanske lande skal gøre sig mindre afhængige af udenlandsk bistandshjælp og som minimum selv finansiere halvdelen af sundhedsbudgetterne. I dag er det kun syv lande, som opfylder det mål – Algeriet, Botswana, Kap Verde, Eswatini (tidl. Swaziland), Gabon, Seychellerne og Sydafrika.

Humphrey Karamagi har samme holdning, men lægger blandt andet vægt på, at sundhedsvæsenerne skal være mere modstandsdygtige i krisetider, så de undgår at komme i en lignende situation som under covid-pandemien. Seniorspecialisten i WHO er samtidig fortsat håbefuld og optimistisk, hvad angår kontinentets fremtid.

“Der er noget unikt, som er under opsejling i Afrika. Det er vigtigt at huske på, at vi ikke er hjælpeløse,” understreger han.

Der er noget unikt, som er under opsejling i Afrika. Det er vigtigt at huske på, at vi ikke er hjælpeløse.

Humphrey Karamagi, seniorspecialist og ekspert i WHO’s afdeling i Afrika

Humphrey Karamagi: Tre fokusområder for at sikre en fortsat stigning i den sunde levealder i Afrika

  1. Mere modstandsdygtigt sundhedsvæsen
    “Sundhedsvæsenerne skal blive bedre til at minimimere indvirkningen af chok-begivenheder, som ved COVID-19, ellers vil fremskridt gå tabt.”
  2. Mere sundhedspersonale
    “Der skal være mere personale på hospitalsgangene, og de skal være mere alsidige i deres arbejde, så de kan dække flere områder.”
  3. Kvalitetsregeringer
    “Bedre lederskab skaber en bedre prioritering af sundhedsvæsenet. Det handler om at træffe de rette beslutninger.”