07. april 2024
En større bid af cashew-kagen: Nu rister Tanzania selv nødderne til din lille sult
Før rejste dine snack-nødder den skøre vej fra Afrika til Asien blot for at blive ristet. Men i Mkinga-distriktet i Tanzania kan cashewbønderne nu forarbejde de rå nødder lokalt, og det betyder, at de får en større fortjeneste, når de sælger dem videre ud til det europæiske marked.
Før solgte cashewbønderne deres nødder i rå form og fik næsten ingenting for dem. Nu kan de selv forarbejde dem og dermed sælge til nødderne til en meget højere pris. Foto: CARE.
Forestil dig, at du står i supermarkedet for at købe nogle snacks. Du rækker ud efter posen med de saltristede cashewnødder, kaster dem i indkøbskurven og trisser op mod kassen. Posen glider ned ad kassebåndet. Bip. Bip. Og så ét enkelt sving med dankortet.
Men inden du købte cashewnødderne, har de været på en lang, lang rejse. For så snart de lokale småbønder i Tanzania har høstet nødderne, bliver de typisk sejlet flere tusinde kilometer væk og hen til fabrikker i Asien, hvor de bliver afskallet, ristet, saltet og pakket, så de kan blive salgsklare og fragtet ud til hylderne i de europæiske supermarkeder. Sådan har det i hvert fald været for langt de fleste cashewnødder i Tanzania.
Men på grund af et projekt, som udviklingsorganisationen CARE – med støtte fra Udenrigsministeriet – står bag, har en del af nødderne de sidste to og et halvt år skippet sejlturen til Asien, fordi de i stedet kan blive afskallet, ristet og saltet lokalt i Tanzania – og netop dét giver de lokale cashewbønder flere penge mellem hænderne.
”Når bønderne får flere penge, så forbedrer det deres liv. De kan få mere mad på bordet og betale for deres børns skolegang,” fortæller CAREs programleder, Peter Bruun Clausen, over en telefonforbindelse fra sit hjem i Vietnams hovedstad, Hanoi.
”Cashew er guld”
Tanzania er blandt verdens største producenter af rå cashewnødder. Over 80 procent af de tanzaniske cashewnødder eksporteres i rå form til Vietnam og Indien, så de kan afskalles, ristes og saltes, før de bliver solgt som snack til de europæiske supermarkeder. Og hvad er egentlig problemet ved det?
En forarbejdet – dvs. en afskallet, ristet eller saltet – cashewnød er mere værd end en rå, fordi du og jeg ikke ville købe en cashewnød med skal på nede i supermarkedet. Cashewnødden er altså kun meget værd, når den bliver forarbejdet. Og det foregår jo som regel i Asien, fordi Tanzania ikke har haft fabrikkerne til selv at forarbejde nødderne.
Det er ikke bare skidt for klimaet, men rent økonomisk betyder det også, at de indiske og vietnamesiske virksomheder, som forvandler den rå nød til en saltsnack, høster en større del af fortjenesten, når du køber den færdigpakkede pose cashewnødder – fordi, ja, ristede nødder kan sælges dyrere end rå, og dem, der bringer varen til det endelige marked, som regel tjener mest på det færdige produkt. De lokale småbønder i Tanzania går altså glip af en stor del af indtægten ved salget.
Og netop den tabte fortjeneste er en del af det, som CARE, i samarbejde med den østrigske virksomhed Biotan og et lokalt andelsselskab, har særlig fokus på i Mkinga-distriktet i det nordlige Tanzania.
Der for eksempel blevet oprettet lokale forarbejdningscentre, og Biotan ejer også en stor fabrik i Tanzanias største by, Dar es Salaam. På den måde kan de 3.000 lokale småbønder, som er med i projektet, selv forarbejde nødderne i stedet for at sælge dem til en mellemmand, der så sælger dem videre – og det betyder, at cashewbønderne nu kan sælge deres nødder til en meget højere pris.
Før projektet fik bønderne 20 cent per kilo, og i dag får de 60 cent per kilo.
Og Peter Bruun Clausen fortæller, at de lokale bønder nu har et ordsprog om cashewnødder, nemlig: ”Cashew er guld”.
●Tæller man bøndernes familiemedlemmer med, er det op til 15.000 mennesker, der får glæde af projektet.
Cashewnødden vokser på cashewplantens frugt. Cashewnødden har en skal, som indeholder en uspiselig olie, og derfor skal cashewnødden afskalles, før den kan spises. Foto: CARE.
Udover at bønderne selv kan forarbejde nødderne, indebærer projektet også, at de får en økologisk certificering, som bidrager til den højere pris. Derudover er der blevet lavet undervisningsmateriale til nogle lokalbønder, så de får bedre viden og træning i metoder til, hvordan man bedst dyrker cashewtræet. For eksempel får de viden om den korrekte afstand mellem planterne, og hvordan planten skal beskæres og vandes for at give de bedst mulige cashewnødder – for jo højere kvalitet på nødden, des højere pris.
”Med bedre viden kan de producere flere cashewnødder af bedre kvalitet, og nu kan de endda sælge dem økologiske, som de tjener markant mere på,” fortæller Peter Bruun Clausen.
Slut med mellemmænd
Cashewbønderne får altså tre gange så meget for nødderne som før projektet. Men hvor sikkert er det, at profitten rent faktisk lander i hænderne på cashewbonden?
Ifølge Lars Buur, som er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, lyder den højere pris på nødderne umiddelbart som en god historie.
”Men man skal være forsigtig, fordi tal kan være taknemlige. Det er ikke sikkert, at det er tilfældet her, da vi ved fra en stor del af de økologiske værdikæder fra kakao, kaffe eller cashewnødder, at det typisk er et problem, at dem, der tjener mest på processen, er dem, der er længere oppe i værdikæden, fordi der vil være ekstraomkostninger og større krav til bønderne, og de omkostninger bliver tit tørret af på det første led i en værdikæde,” forklarer Lars Buur.
I et økologisk landbrug skal bønderne nemlig leve op til en række forskellige standarder. De skal for eksempel undgå en lang række pesticider, mindre vand og må ikke længere anvende genmodificerende teknologier – og disse konventionelle dyrkningsmetoder skal jo altså erstattes med økologiske. Men ifølge Peter Bruun Clausen er det ikke umiddelbart et problem for cashewbønderne i det nordlige Tanzania.
”Brugen af kemikalier som for eksempel pesticider, er ikke særligt udbredt til i Mkinga-distriktet. Derfor kan vi også forholdsvis let og hurtigt omlægge til økologisk blandt de fleste af bønderne,” siger Peter Bruun Clausen.
●På de lokale forarbejdningscentre lærer bønderne at afskalle cashewnødderne og udnytte flere dele af cashewplanten, der som regel går til spilde ved høsten. Nu bruger de den restende del af cashewplanten til for eksempel at lave cashewvin, dyrefoder og kompost, som de kan sælge på de lokale markeder.
Tidligere solgte en del af bønderne deres nødder ulovligt til mellemmænd fra Kenya. Nu kan de sælge nødderne direkte virksomheden, Biotan. Foto: CARE.
Så omlægningen til økologisk landbrug er altså forholdsvis let. Men hvordan sikres det så, at det er lige præcis cashewbonden, der får profitten?
Førhen solgte mange cashewbønder deres nødder ulovligt til kenyanske mellemmænd på den anden side af grænsen. Selvom de næsten ingenting fik for nødderne, gjorde de det, fordi de havde brug for pengene nu og her. Men ifølge Peter Bruun Clausen er de kenyanske mellemmænd nu langt mindre synlige.
”Bønderne har nu mulighed for at sælge direkte til en ansvarlig grossist fremfor mellemmænd. Vores virksomhedspartner Biotan henter nødderne hos bønderne, og så er det kontant afregning med det samme, og det er endda til højere priser end det øvrige marked, og dertil får de her økologisk certificerede bønder en bonus af Biotan på hele 10 procent,” fortæller Peter Bruun Clausen.
Skaber genklang i Tanzania
Den tanzaniske regering har fulgt nøje med i projektet. Der er nemlig et stort politisk ønske om at holde forarbejdningsprocessen af cashewnødderne i Tanzania fremfor at sende det tværs over jordkloden.
”Projektet har virkelig skabt genklang i Tanzania. Regeringen, og selveste præsidenten, har flere gange rakt ud til os, og de har eksempelvis besluttet, at det undervisningsmateriale, vi har lavet til bønderne, skal bruges af landbrugsmyndighederne i alle distrikter i Tanzania. Det er faktisk noget, der allerede sker nu,” siger Peter Bruun Clausen.
Helt konkret betyder, at et par bønder i hvert lokalsamfund bliver lokale casheweksperter, som giver deres viden videre til de øvrige cashewbønder.
”Det her er et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at forarbejde nødderne lokalt i Tanzania, og de vil jo gerne have sat en prop i eksporten til Asien,” siger Peter Bruun Clausen.
Cirka 120 kvinder
