21. april 2024

Trods sundhedssystem i ruiner: Gratis behandling mod grum sygdom redder tusindvis af liv i Cambodja

Kun 50 cambodjanske læger overlevede De Røde Khmerers folkemord. Nu går landet forrest mod en af verdens farligste sygdomme.

Et barn bliver vaccineret på i det nordlige Cambodia. Foto: Chhor Sokunthea / World Bank CCBY

Et barn bliver vaccineret på i det nordlige Cambodia. Foto: Chhor Sokunthea / World Bank CCBY

Tuberkulose er verdens farligste infektionssygdom.

Det er en bakterieinfektion, der bliver spredt gennem luften, når en smittet person hoster eller nyser. Hvert år koster TB, som sygdommen også er kendt som, omkring 1,3 millioner mennesker livet verden over –flere end 3.500 om dagen. Det er mere end dobbelt så mange som fra hiv/aids.

Det sydøstasiatiske land Cambodja har opnået solide fremskridt mod den store dræber. For bare en generation siden havde landet en af de højeste smitterater i verden. Men mellem år 2000 og 2022 er både dødstallene og smitteraten faldet med 45 procent, og det har reddet 400.000 liv siden årtusindeskiftet. Den store fremgang betyder også, at Cambodja blev streget fra listen over de 30 hårdest ramte lande for tre år siden.

Det er sket på trods af store udfordringer.

Fra midten af 1970’erne regerede De Røde Khmerer, det kommunistiske parti og guerillabevægelse under Pol Pot, Cambodja og stod i spidsen for et af verdens værste folkemord. Det kostede ikke bare mellem en og tre millioner menneskeliv, men efterlod også landets sundhedssystem fuldstændigt i ruiner. Da styret væltede, var der færre end 50 læger tilbage i landet, og i løbet af 1980’erne var landet underlagt økonomiske sanktioner og plaget af oprør fra resterne af De Røde Khmerer.

De usynlige smittede

Lige i disse dage er de cambodjanske sundhedsmyndigheder sammen med Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i gang med en landsdækkende undersøgelse, der skal kortlægge udbredelsen af tuberkulose i landet. Læger og sygeplejersker rejser rundt i landet for at teste befolkningen 52 forskellige steder, især for at finde ud af, hvor mange smittede, der ikke bliver diagnosticeret og derfor ikke får behandling – og samtidig kan smitte andre. De cambodjanske sundhedsmyndigheders center for tuberkulosebekæmpelse, CENAT, anslog, at det for bare en håndfuld år siden drejede sig om flere end hver tredje smittede.

Det er dem, som den nuværende nationale undersøgelse skal være med til kortlægge.

”Det er vigtigt at kunne spore udviklingen i tuberkulosesmitte, og samtidig kan de mennesker, der bliver testet positive gennem screeningprocessen, også komme i behandling. Tidlig behandling kan forbedre deres chance for at blive helbredt, mindske det økonomiske slag og mindske risikoen for at de spreder sygdommen videre i deres lokalsamfund,” udtalte Huot Chan Yuda, der er læge og direktør for CENAT, til WHO, da undersøgelsen startede.

For der er stadig store udfordringer. Titusindvis af mennesker bliver stadig smittet hvert år, og TB koster tusindvis af liv.

Genopbygningen

De få overlevende læger fra De Røde Khmerers udrensninger og massedrab begyndte selv at uddanne nye kolleger og genopbygge sundhedssystemet. I 1991 var der omkring 700 læger i landet, men hospitalerne var i elendig forfatning. Mange steder manglede der rindende vand eller mulighed for at fjerne skrald.

Tuberkulosen hærgede, og mange smittede blev ikke behandlet: Systemet var bygget op over få, centraliserede hospitaler, som landbefolkningen havde svært ved overhovedet at komme til, eller de havde ikke råd til behandlingen, der kunne tage op til halvandet år. Mange smittede ventede også med at søge behandling indtil de fik det meget slemt, skriver WHO, og smittede derfor andre i mellemtiden.

I 1993 skulle tuberkuloseepidemien vendes. Regeringen lavede en ny strategi for at bekæmpe TB sammen med WHO, der nyligt havde reetableret sit kontor i Cambodja. For det første blev behandlingen gjort gratis. Og for det andet fik man væk fra de få, centrale hospitaler i hvert distrikt, men byggede massevis af mindre lægehuse ude blandt lokalbefolkningen.

Det har betydet, at mange flere cambodjanere nu bliver behandlet. Og det har altså næsten halveret dødstallene fra tuberkulose i landet – som nævnt har det altså reddet 400.000 liv siden år 2000.

På verdensplan går det fremad – men for langsomt. Ifølge WHO’s årlige statusrapport om fremgangen mod TB, er verden ikke på vej til at nå de tre vigtigste mål inden 2025. Alligevel sker der altså fremskridt: Andelen af smittede er faldet med mere end en fjerdedel siden årtusindeskiftet, og den globale kamp mod sygdommen har været en af de største sundhedsindsatser i verden: Vacciner og behandling har reddet anslået 75 millioner menneskeliv siden år 2000.

Omkring en fjerdedel af verdensbefolkningen er inficideret med TB-bakterien. Hos de fleste ligger den "i dvale", og de vil ikke mærke noget til den. Mellem 5 og 10 procent vil med tiden opleve symptomer og blive syg med tuberkulose. Det er først, når man bliver syg, at man kan smitte andre.

Mange af symptomerne på tuberkulose er både kendte fra andre sygdomme - som hoste, brystsmerter, træthed og feber - og kan være milde i lang tid, når folk er syge. Det betyder, at det er nemt at komme til at smitte andre mennesker uden at vide det.