18. december 2022
Resultatet efter 30 års målrettet minerydnings-arbejde i Cambodja: over 1 million miner fjernet
I løbet af de seneste 30 år har Cambodja fjernet over 1 million såkaldte antipersonelminer, 26.000 anti-tankminer og over 3 millioner stykker ikke-eksploderet ammunition. 2531 kvadratkilometer land er i dag minefrit og kan bruges til at bygge bl.a. huse, skoler og hospitaler.
I april 2015 blev skuespilleren Daniel Craig udpeget som FN's globale ambassadør for udryddelsen af landminer. Foto: Screenshot fra FN-video
Træd varsomt!
Det kan være et fornuftigt råd i hverdagslivet. Men en livsnødvendig alvor indhyller selvsamme råd, hvis det siges i det sydøstasiatiske land Cambodia, der i dag stadig er plaget af landminer – her tre årtier efter afslutningen på en blodig borgerkrig.
Forklaringen er simpel: Det er en meget langsommelig proces at fjerne miner. Hvert minefelt skal afsøges grundigt med metaldetektorer, og forsigtighed er altafgørende, når minerne graves op.
I dag kan befolkningen i Cambodja dog træde langt mindre varsomt end før i tiden. For fremskridtene indenfor minerydning er i dag så store, at det faktisk er noget, der fejres i landet.
Den 21.-22. november i år blev der i byen Koh Pich City afholdt ”30 års jubilæum for minerydning”.
Under begivenheden i et kongrescenter blev der gjort status på det hårde arbejde og vigtigheden af fortsat at fjerne miner.
I løbet af de seneste tre årtier har 65.000 mennesker været ofre for landminer i Cambodja. 19.818 har mistet livet.
Langt flere menneskeliv og/eller lemmer må dog formodes at være blevet reddet i selvsamme periode.
Den seneste opgørelse fra Cambodjas myndighed for minerydningsaktiviteter (CMAA) viser, at 2531 kvadratkilometer land – svarende til 1703 landsbyer – nu blevet minefrit. Det er altså områder, som nu kan bruges til at bygge huse, skoler, broer, hospitaler, veje eller landbrug.
Under minerydningsarbejdet er der blevet fjernet over 1 million såkaldte antipersonelminer, 26.000 anti-tankminer og over 3 millioner stykker ikke-eksploderet ammunition.
Landminernes historie
Brugen af landminer kan spores tilbage til den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Senere, under Første Verdenskrig, blev miner indsat til at forsvare sig mod kampvogne.
På grund af størrelsen af panserminer kunne fjendtlige soldater nemt komme ind i minefelter og fjerne minen til eget brug. Derfor blev antipersonelminer (AP) sået gennem panserminefelter for at afskrække fjendtlige tropper fra at komme ind og for at kanalisere fjendens styrker ind i mulige bagholdssituationer.
Først blev de brugt som et defensivt våben til at beskytte den mere værdifulde anti-tankmine, men deres spredning til offensive formål, som startede under Anden Verdenskrig, fremskred under krigene i Indokina (1955-1990) og den afghansk-sovjetiske krig (1979-1989).
For nylig muliggør teknologiske fremskridt, såsom brugen af luftspredt ammunition, hurtig forurening af land med AP-miner.
Kilde: FN
Manden bag James Bond: Arbejdet er ikke slut
I anledning af Cambodias 30 års jubilæum for minerydning er skuespilleren Daniel Craig, verdenskendt for sin rolle som James Bond, kommet med en udtalelse. Siden 2015 har han fungeret som FN’s globale ambassadør for minerydning, og han glæder sig over de store fremskridt i Cambodia:
“Siden minerydningsarbejdet begyndte i 1992, for 30 år siden, har over syv millioner mennesker nydt godt af CMAA’s lederskab. I mit arbejde med FN har jeg været så heldig at se den livsændrende effekt af mineaktionerne,” udtaler han ifølge mediet The Phnom Penh Post.
Daniel Craig pointerer , at arbejdet ikke er ovre. Over 1 milllion mennesker fra Cambodja lever stadig i områder, hvor de er i risiko for at blive ofre for landminer. Alligevel er historien om Cambodja og minerydning en succeshistorie, forklarer han:
”Cambodja har vist, at vi kan overvinde arven fra disse dødbringende mordere (minerne, red). Det er en hård vej, men en, som vi alle skal gå sammen for at se en ende på brutaliteten med landminer og eksplosiv ammunition og sikre, at vi ikke efterlader nogen.”
25 års jubilæum for FN-traktat mod landminer
I år er det 25 år siden, at FN-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af antipersonelminer og om deres ødelæggelse blev vedtaget – og åbnet for underskrivning.
Traktaten trådte i kraft den 1. marts 1999. Siden har den etableret en international ramme for afskaffelse af disse våben og har bidraget til store resultater med hensyn til at beskytte liv og levebrød.
Traktaten forbyder brug, oplagring, produktion og overførsel af antipersonelminer. Det er det mest omfattende internationale instrument til at udrydde landminer og beskæftiger sig med alt fra minebrug, produktion og handel, til bistand til ofre, minerydning og destruktion af lagre.
I øjeblikket er der 164 lande, der er parter i traktaten og én underskriver – Marshalløerne – som endnu ikke har ratificeret.
Siden traktaten trådte i kraft er mere end 55 millioner opmagasinerede miner blevet destrueret og mere end 20 lande et blevet totalt ryddet for miner.
Sri Lanka er det seneste land, der i 2021 destruerede sit lager af landminer, hvilket bringer det totale antal lande, der har gennemført en destruktion af deres landminelagre op på 94.
I 2021 har man registreret 5544 ofre for landminer globalt. 22182 blev dræbt. 3355 sårede.
Kilde: FN, Landmine Monitor
Globalt: Brug af landminer i vækst
Ifølge 2022-udgaven af magasinet Landmine Monitor har verden oplevet en urovækkende stigning i brug landminer henover de seneste syv år – efter et årti præget af reduktioner i brugen.
Fra midten af 2021 til oktober 2022 har Landmine Monitor bekræftet ny brug af antipersonelminer fra Myanmar og Rusland, lande, der ikke er parter i FN’s minerydningstraktat mod brug af landminer.
Mindst syv typer antipersonelminer er blevet brugt af russiske styrker i Ukraine, siden Rusland invaderede landet den 24. februar 2022.
Desuden har regeringsstyrker i Myanmar i vid udstrækning brugt personelminer, bl.a. omkring infrastruktur som mobiltelefontårne, udvindingsvirksomheder og rørledninger.
Seneste
22. september 2024