De blev til supper og smykker: Nu går det fremad for verdens havskildpadder

Første gang jeg så en havskildpadde i det fri, var i det indiske ocean. Jeg var på Sri Lankas sydkyst, og en dag, da jeg svømmede i det turkisblå hav, opdagede jeg pludselig en silhuet flyde langsomt under mig – stor og rund og med fire luffer. Senere viste det sig, at jeg hver eneste morgen kunne se havskildpadderne stikke hovedet op af bølgerne fra min altan.

Jeg ved ikke, hvilken af de forskellige arter havskildpadder, jeg så, men uanset tænkte jeg, at det var helt fantastisk, at jeg fik lov til at se de rolige, fine dyr på tæt hold. Jeg vidste nemlig, at de fleste havskildpadder er på miljøorganisationen IUCN’s rødliste over truede arter.

Og antallet af havskildpadder i verdens have er også i mange år faldet og faldet – de er blevet jaget, spist og fanget ved uheld i net som bifangst, og det er gået hårdt udover dem. Men det viser sig faktisk, at det går fremad for mange af havskildpadde-arterne. Flere steder i verden stiger antallet af reder, og det gør antallet af havskildpadderne også.

”Der er ikke særlig mange eksempler i havforskning generelt, hvor der er sket fremskridt i forhold til naturbevaring. Vi hører mest om de dårlige nyheder i medierne, om overfiskeri, koralblegning og så videre – men havskildpadderne er et virkelig godt flagskib for, hvad der er muligt, hvis man gør en indsats for at passe på arterne i havet.”

Sådan siger Graeme Hays. Han er professor i havforskning på det australske Deakin Universitet, og han ved rigtig meget om lige netop havskildpadder. Han har nemlig forsket i dem i 35 år.

Sammen med en række forskerkolleger har han samlet eksisterende data ind om havskildpadde-bestande fra mange steder i verden, og deres analyse viser et positivt resultat: I langt de fleste tilfælde er bestanden af de forskellige havskildpadde-arter stigende eller stabil.

Havene skal beskyttes på alle niveauer

Graeme Hays fortæller, at fremgangen for havskildpadder skyldes naturbevarelsesarbejde kloden rundt – på alle niveauer.

På lokalt plan er der biologer og organisationer, som beskytter specifikke bestande, imens det andre steder er, fordi havskildpadderne kan tiltrække turister, at de bliver bedre beskyttet.

”Hvis din løn er afhængig af, at du kan tage turister til stranden for at se på skildpadder, så vil du selvfølgelig gerne sikre dig, at der er skildpadder,” siger Graeme Hays.

Og på nationalt plan er der blevet oprettet beskyttede, marine områder.

”Det er ofte blevet gjort for at lave reservater, hvor fisk kan yngle og komme sig. Men når der er marineparker, hvor man ikke må fiske, kommer det selvfølgelig alt, der lever i den marinepark, til gode,” siger han.

Sidst men ikke mindst er der også blevet lavet internationale aftaler om at beskytte havene. Og den, Graeme Hays peger på som vigtigst lige nu, bliver kaldt for 30 by 30.

”I bund og grund har alle udviklede nationer i verden underskrevet målet om at beskytte 30 procent af verdens have og natur i 2030. Og det er en kæmpe mængde hav,” siger han.

“Så det beviser, at al det arbejde, der er blevet lavet på de forskellige niveauer, har været med til at vende udviklingen for havskildpadderne inden for de seneste årtier.”

Rede-tælling

Den letteste måde at undersøge, om det går fremad for havskildpadder, er ved at se på antallet af reder.

”De er lettest at tælle, for man kan gå rundt på strandene og tælle skildpaddernes spor,” fortæller Graeme Hays.

Dyrene svømmer enorme afstande i løbet af deres liv, når de bevæger sig rundt i verdenshavene, men et indre kompas gør, at de vender tilbage til den strand, de selv blev udklækket på. Her graver de reder og lægger æg, og når de udklækkes, møver de små skildpadder sig over sandet og ud i vandet.

Meget af den data, som Graeme Hays har kigget på, er derfor, hvordan det står til med skildpaddernes reder rundt omkring i verden.

Og for bare lige at nævne nogle få fremskridt: På øen Sal i Kap Verde er antallet af den uægte karette-skildpaddes reder steget fra bare 500 i 2008 til hele 35.000 i 2020. Og på øgruppen Aldabra i Seychellerne er antallet af årlige reder for den grønne havskildpadde steget fra 4.000 i 1980 til 16.000 i 2018. I Mexico har der også været en stor stigning i antallet af reder fra kemps ridleyskildpadder. Vi kunne blive ved.

Gammelt data giver truede skildpadder

Hvis du – ligesom mig – tænkte, at havskildpadder altså er truede arter, så er det ikke så underligt. Miljøorganisationen IUCN har nemlig verdens mest omfattende opgørelse over den såkaldte globale bevaringsstatus for både dyr og planter. Her er de forskellige havskildpadder enten sårbare, truede eller kritisk truede. Og i det 20. århundrede gik det da også kraftigt nedad for dyrene.

”Havskildpadder var noget, man spiste, eller noget, man lavede om til smykker, eller de var bare besværlige som bifangst,” fortæller Graeme Hays.

Men nu tyder det altså på, at udviklingen flere steder i verden er ved at vende.

”Naturbevaringsstatussen for havskildpadder er meget bedre nu, end den var, da jeg startede min karriere,” siger han.

Graeme Hays sidder selv i IUCN’s udvalg af havskildpadde-eksperter, så han er altså en del af den store gruppe af kloge hoveder, som står for at vurdere statussen for de forskellige skildpadder. Han understreger, at IUCN laver et stort stykke arbejde, og at listen over, hvordan det går med alt levende på jorden, er enormt vigtigt.

“Men problemet med IUCN har været, at de har opdateret statussen for hver art meget sjældent,” siger han og kommer med et eksempel:

”Den grønne havskildpadde blev kategoriseret som truet i 2004 af IUCN. Det var sidste gang, en global vurdering blev lavet. Det er 21 år siden. Men en ny vurdering bliver annonceret i 2025, og der ved vi, at den nye status bliver ’mindst bekymring’” – det er den mindst faretruende kategori på trussels-barometeret.

”Så det er altså grunden, når man ofte hører folk sige, at vores havskildpadder er truede eller kritisk truede – de taler om data, der måske er årtier gammelt.”

Varmere verden giver flere hunner

Det er heller ikke alle skildpadderne, det går fremad for. Især læderskildpadderne har stadig svære vilkår, mange steder er antallet af deres reder nemlig faldet. Og i Costa Rica var bestanden af den grønne havskildpadde ellers gået støt op af for så pludseligt at gå ned – uden man ifølge Graeme Hays helt ved hvorfor.

”Bare fordi, at det ser godt ud på ét tidspunkt, er det ikke en grund til at hvile på laurbærrene og tænke, at havskildpadderne har det fint,” siger han.

Der er nemlig stadig meget, der kan true dyrene. Havskildpadder bliver stadig spist, æggene bliver stjålet, menneskernes indtog på strandene giver svære ynglevilkår – og så truer klimaforandringerne.

En af årsagerne er, at kønnet på nyudklækkede havskildpadder ikke bliver bestemt, så snart den første celle bliver dannet, som det er tilfældet hos pattedyr som os mennesker – i stedet er det temperaturen i reden, hvor æggene ligger, der beslutter, om det bliver en han- eller en hunskildpadde.

“For skildpadder gælder det, at varmere temperaturer giver hunner. Så alt andet lige vil klimaforandringer lede til, at bestandene bliver mere og mere dominerede af hunner,” siger Graeme Hays.

”Det vil på kort sigt måske være godt, for flere hunner betyder, at flere skildpadder kommer på land for at lægge æg, så det vil give et stigende antal – men det langsigtede scenarie, dommedagsscenariet, er selvfølgelig, at der ikke er flere hanner tilbage. Og det vil så føre til udryddelse.”

Nogle steder har man set skildpadder selv forsøge at løse problemet ved at lægge æg tidligere på året, men andre steder, fortæller Graeme Hays, har mennesker forsøgt at køle sandet på strandene ved at skabe skygge, sætte sprinklere op med koldt vand, eller man har rykket æggene fra stranden til rugerier.