17. oktober 2021
Oprindelige folk genvinder stjålet land verden over
Idéen med at give store naturområder tilbage til oprindelige folk bliver stadig mere udbredt. Her er en håndfuld eksempler.
De oprindelige folk hjælper med at vedligeholde biodiversiteten og økosystemet i naturen. Illustration: Eva Søe Olsen
Te Urewera er den største regnskov på New Zealands Nordø. Regnskoven er rig med biodiversitet, skvulpende vandfald, søer og høje træer, hvis trækroner ofte er dækket af en tung tåge. Det har været det oprindelige folks, kaldet Tūhoe-folket, hjem i århundrede.
I 2014 blev regnskoven givet tilbage til Tūhoe-folket, og skoven fik samme rettigheder som et menneske. Det var verdens første lov af denne slags, og den gjorde en ende på den statsejede Te Urewera National Park. Siden da har de næsten 7000 Tūhoe-folk opfordret folk til at besøge deres hellige land for at få en dybere forståelse af, at mennesker er forbundet med naturen. Det er desuden Tūhoe-folket, der står for at passe på økosystemet og biodiversiteten i regnskoven.
Det er dog ikke den eneste regnskov, der er blevet returneret til dens oprindelig ejer de seneste år. Daintree regnskov, der er verdens ældste regnskov, ligger i Australien. Regnskoven er på UNESCOS verdensarvsliste og myldrer af liv. Den har over 3000 plantearter og flere hundrede forskellige arter af pattedyr, fugle og krybdyr.
Sidst i september i år faldt en aftale på plads: Regnskoven skulle returneres til det oprindelige folk, det østlige Kuku Yalanji-folk, som er en af de ældste levende kulturer. De skal eje og pleje deres returnerede land og på sigt sørge for bæredygtig turisme.
Biodiversiteten vender tilbage
I et landbrugsområde i New South Wales i Australien ville statslige myndigheder genoprette store og frugtbare vådområder, der førhen havde været rige på dyreliv, men var blevet forurenet og ødelagt. For otte år siden opkøbte myndighederne derfor hele 19 farme i det område.
Det oprindelige folk Nari Nari-folket vandt udbuddet til at genopbygge området. Nari Nari-folket fjernede blandt andet det gamle vandingsanlæg og jagede invasive arter væk som ræve, rådyr og katte, der havde en negativ effekt på biodiversiteten. I 2018 begyndte de første dyr at vende tilbage. Fisk, frøer og fugle, som skestorken og den sorte svane, flokkedes til og boltrede sig i det genoplivede vandland. I 2019 fik Nari Nari-folket fuldstændig ejerskab over vådområdet. De har døbt området ”Gayini”, der betyder ”vand” på deres sprog.
Den grønne ø, der forbliver grøn
I begyndelsen af 1980’erne viste satellitbilleder ifølge National Geographic, at Amazonas blev mindre og mindre grøn på grund af skovrydning. I 2004 virkede ødelæggelsen ustoppelig og altædende. Brasiliens skovrydning havde nået en alarmerende 27.000 kvadratkilometer om året.
Men pludselig stoppede altødelæggelsen på billedet, ikke alle steder, men én plet forblev grøn. Det gør den stadig, hvis man kigger på Google Earth Timelaps.
På billedet ligner pletten en grøn og frodig ø. Forbrændte og fældede træer spreder sig som en brun ødelæggelse omkring den, men trænger ikke ind. Den grønne ø er ikke øde, og der er ingen høje murer, der holder mennesker ude, men er tværtimod hjem for tusinde af oprindelige folk og under deres beskyttelse.
Pletten er ikke så lille som den kan lyde. Kayapo-folket har officielt ejerskab over området, der er på størrelse med et lille land som Sydkorea eller Island. Det huser cirka 7.000 Kayapo-folk samt yderligere 5.500 oprindelige folk fra 14 forskellige stammer.
3000 plantearter
27.000 kvadratkilometer
Her ser du, hvordan Kayapo-folkets territorium består, selvom nærliggende regnskov bliver ryddet. Animation: Eva Søe Olsen
Stjålet land tilbage i de oprindelige folks hænder
Også i USA ser man statslige myndigheder, der giver stjålet land tilbage til de oprindelige folk. Det er blandt andet sket i Californien, Oregon og New York. Det er dog ikke sket fra den ene dag til den anden, men er resultatet af hårde og udmattende kampe for indfødte amerikanere.
I staten Montana i 1908 tog den amerikanske regering et kæmpe stykke land fra de to stammer Salish og Kootenai. Regeringen skabte herefter National Bison Range på området for at beskytte de resterende bisoner, der engang buldrede afsted i massevis, men som i 1908 næsten var blevet udryddet af jagt. Selvom de to stammer også var enige i, at bisonen skulle beskyttes, så har de kæmpet lige siden for at få området tilbage. For det var en konstant påmindelse af regeringens gentagende uretfærdige behandling af indfødte amerikanere. Efter mere end 100 års indædt frustrationer og kamp, blev både området og National Bison Range givet tilbage til Salish og Kootenai i 2020. Bisonerne bliver i dag behandlet med respekt og har det generelt bedre end før.