Oprindelige folk genvinder stjålet land verden over

Te Urewera er den største regnskov på New Zealands Nordø. Regnskoven er rig med biodiversitet, skvulpende vandfald, søer og høje træer, hvis trækroner ofte er dækket af en tung tåge. Det har været det oprindelige folks, kaldet Tūhoe-folket, hjem i århundrede.

I 2014 blev regnskoven givet tilbage til Tūhoe-folket, og skoven fik samme rettigheder som et menneske. Det var verdens første lov af denne slags, og den gjorde en ende på den statsejede Te Urewera National Park. Siden da har de næsten 7000 Tūhoe-folk opfordret folk til at besøge deres hellige land for at få en dybere forståelse af, at mennesker er forbundet med naturen. Det er desuden Tūhoe-folket, der står for at passe på økosystemet og biodiversiteten i regnskoven.

Det er dog ikke den eneste regnskov, der er blevet returneret til dens oprindelig ejer de seneste år. Daintree regnskov, der er verdens ældste regnskov, ligger i Australien. Regnskoven er på UNESCOS verdensarvsliste og myldrer af liv. Den har over 3000 plantearter og flere hundrede forskellige arter af pattedyr, fugle og krybdyr.

Sidst i september i år faldt en aftale på plads: Regnskoven skulle returneres til det oprindelige folk, det østlige Kuku Yalanji-folk, som er en af de ældste levende kulturer. De skal eje og pleje deres returnerede land og på sigt sørge for bæredygtig turisme.

Biodiversiteten vender tilbage

I et landbrugsområde i New South Wales i Australien ville statslige myndigheder genoprette store og frugtbare vådområder, der førhen havde været rige på dyreliv, men var blevet forurenet og ødelagt. For otte år siden opkøbte myndighederne derfor hele 19 farme i det område.

Det oprindelige folk Nari Nari-folket vandt udbuddet til at genopbygge området. Nari Nari-folket fjernede blandt andet det gamle vandingsanlæg og jagede invasive arter væk som ræve, rådyr og katte, der havde en negativ effekt på biodiversiteten. I 2018 begyndte de første dyr at vende tilbage. Fisk, frøer og fugle, som skestorken og den sorte svane, flokkedes til og boltrede sig i det genoplivede vandland. I 2019 fik Nari Nari-folket fuldstændig ejerskab over vådområdet. De har døbt området ”Gayini”, der betyder ”vand” på deres sprog.

Den grønne ø, der forbliver grøn

I begyndelsen af 1980’erne viste satellitbilleder ifølge National Geographic, at Amazonas blev mindre og mindre grøn på grund af skovrydning. I 2004 virkede ødelæggelsen ustoppelig og altædende. Brasiliens skovrydning havde nået en alarmerende 27.000 kvadratkilometer om året.

Men pludselig stoppede altødelæggelsen på billedet, ikke alle steder, men én plet forblev grøn. Det gør den stadig, hvis man kigger på Google Earth Timelaps.

På billedet ligner pletten en grøn og frodig ø. Forbrændte og fældede træer spreder sig som en brun ødelæggelse omkring den, men trænger ikke ind. Den grønne ø er ikke øde, og der er ingen høje murer, der holder mennesker ude, men er tværtimod hjem for tusinde af oprindelige folk og under deres beskyttelse.

Pletten er ikke så lille som den kan lyde. Kayapo-folket har officielt ejerskab over området, der er på størrelse med et lille land som Sydkorea eller Island. Det huser cirka 7.000 Kayapo-folk samt yderligere 5.500 oprindelige folk fra 14 forskellige stammer.