19. oktober 2025
Det tog to årtiers forhandlinger, men så kom underskrifterne i rasende fart: Nu er der en global aftale til at beskytte havets vilde vesten
En ny global traktat gør det for første gang muligt at lave beskyttede havområder langt ude på det åbne hav, hvor der ellers nærmest har været frit spil til at fiske og finde naturressourcer.
Video: DeRepente / iStock
Verdens lande har trådt speederen i bund for at forpligte sig til en kæmpe international aftale om at beskytte verdens have.
Det er verdens første aftale for at beskytte livet under bølgerne på det åbne hav – og den har været længe undervejs. I knap to årtier forhandlede verdens lande om, hvordan de skulle lave regler om de enorme dele af havet, der ikke hører under de enkelte landes lovgivning.
Omkring to tredjedele af havet ligger nemlig langt fra land, og her har ingen lande ejerskab – men de har så heller ikke gode muligheder for at begrænse, hvad der sker. Alle har fri ret til at fiske, forske, finde naturressourcer og fragte varer, og det åbne hav har altså lidt været havets vilde vesten.
Men i sommeren 2023 blev verdens lande så enige om en aftale, der skal gøre det muligt at beskytte og begrænse brugen af det åbne hav. Men sådan en international aftale er ikke bare en aftale, den skal også ratificeres, som det hedder på bureaukratsprog, altså at landene forpligter sig til, at den gælder i deres lovgivning. 60 lande skal ratificere sådan en FN-aftale, før den rent faktisk træder i kraft.
Og det er ratifikations-delen, der er gået superhurtigt. I januar 2024 ratificerede den lille østat Palau aftalen som det første land, og her i september blev Marokko så nummer 60. Men der kommer stadig flere lande til, og i alt 75 lande har nu forpligtet sig til at gøre aftalen til lov.
”Med 60 ratificeringer vil aftalen nu træde i kraft, og det indvarsler en ny tid for at forvalte det åbne hav,” udtalte Palaus præsident, Surangel S. Whipps, Jr., da de kom over tærsklen. ”Sammen beskytter vi havbiodiversiteten, fremmer klimahandling og sikrer, at vores have forbliver sunde og modstandsdygtige for fremtidige generationer.”
●Det er en meget lille del af det åbne hav, der indtil videre er beskyttede områder.
Det åbne hav dækker to tredjedele af kloden – og får nu for første gang en fælles beskyttelse. Foto: Thomas Oldenburger / Unsplash
Historisk aftale
For livet her på den blå planet er havet altså ikke til at komme udenom. Alger i verdenshavene producerer halvdelen af den ilt, vi indånder, og havene opsuger enorme mængder CO2, der er med til at begrænse effekten af klimaforandringer. Flere end tre milliarder mennesker har brug for fisk og havdyr for at dække deres proteinbehov, og 600 millioner menneskers levebrød er afhængige af fiskeri og fiskeopdræt.
Selvom havene er så vigtige, har vi ikke været gode til at passe på dem, og livet under bølgerne er hårdt presset. Og en af grundene er jo altså, at vi har manglet lovgivningen til overhovedet at kunne starte på at beskytte størstedelen af havet.
Den her aftale om det åbne hav er ikke en beskyttelse i sig selv. Men det giver de juridiske rammer for, at vi kan oprette beskyttede områder, der fx forbyder fiskeri og minedrift, på det åbne hav. Det er meget vigtigt, hvis verden skal nå sit mål om at beskytte 30 procent af naturen – både til vands og til lands – inden 2030, forklarer Jennifer Raynor, der forsker i forvaltning af naturressourcer ved University of Madison-Wisconsin i USA.
”Traktaten om det åbne hav er et historisk resultat. Den gør det muligt for første gang at oprette beskyttede områder i verdens internationale havområder. Det er et afgørende skridt til at nå de internationale løfter om at beskytte 30 procent af verdenshavene i 2030,” siger hun.
Både Jennifer Raynor og internationale havmiljøorganisationer understreger, at arbejdet med at beskytte havene langt fra er i mål, og at arbejdet med både at oprette beskyttede områder og at kontrollere og håndhæve beskyttelsen bliver svært.
Som paraplyorganisationen High Seas Alliance, der arbejder for at beskytte netop det åbne hav, siger det: Det var ikke målstregen af få 60 ratifikationer – det var startlinjen.
●Udover muligheden for at etablere beskyttede områder, sætter aftalen også krav til miljøvurderinger for aktiviteter på åbent hav, og aftalen fastsætter blandt andet også nye regler for udnyttelse af havets genetiske ressourcer som fx enzymer, mikrober og små organismer i produkter.
