11. februar 2024
Ekstremt effektive stik: HPV-vacciner vælter ind i verdens vaccinationsprogrammer
Det går hastigt fremad med antallet af lande, der begynder at beskytte deres piger mod livmoderhalskræft.
Stik. En pige i São Paulo får HPV-vaccinen under en stor brasiliansk vaccinationskampagne. Foto: Pan American Health Organization PAHO CCBY
Livmoderhalskræft bliver kaldt en stille dræber.
Den kommer fra en virus, der bliver seksuelt overført og er flere år om at udvikle sig, mens den smittede ofte ikke har nogen symptomer i den første tid. Når først symptomerne kommer, er det for det meste for sent at gøre noget.
Verden over koster livmoderhalskræft næsten 1.000 kvinder livet – om dagen.
Op mod 90 procent af dødsfaldene sker i udviklingslandene.
Men faktisk er der en meget simpel løsning: HPV-vaccine. Der findes nu flere vacciner mod livmoderhalskræft, og de er ekstremt effektive – et spritnyt forskningsprojekt fra Skotland slår igen fast, at de er enormt virkningsfulde – især hvis piger bliver vaccineret før, de bliver seksuelt aktive (det samme gælder drenge, der kan være inficeret med virussen og sprede den ved sex).
Og netop fordi vaccinen er så effektiv, er der flere og flere lande, der indfører dem i deres faste vaccinationsprogrammer. Flere piger bliver vaccineret, og gennem de seneste to år er mindst 23 ekstra lande begyndt at bruge HPV-vaccinen, herunder store lande som Nigeria, Bangladesh og Indonesien.
“Globalt er der kommet mere og mere fokus på at bekæmpe livmoderhalskræft, og i de enkelte lande er der fortalervirksomhed fra foreninger og grupper, der arbejder for at få flere livreddende vacciner. Og så stiger mængden af data, der viser, at vaccinerne både er effektive og sikre,” siger Nayab Waheed, der forsker i udviklingslandenes brug af HPV-vacciner på Antwerp Universitet i Belgien.
Ekstremt effektiv
”Det kommer til at redde liv i udviklingslandene,” siger Bjørn Melgaard.
Nu er han pensioneret, men Bjørn Melgaard er læge og tidligere direktør for vaccinationsprogrammet i Verdenssundhedsorganisationen, WHO – verdens førende sundhedsorganisation – med erfaring fra både Geneve, Bangkok og New Delhi, og det var under hans ledelse, at WHO begyndte arbejdet med at forberede en HPV-vaccine. Han har løbende fulgt med i udbredelsen af vaccinen i udviklingslandene.
Mens han var direktør for vaccinationsprogrammet, kom der forskning frem, der viste, at man nok kunne lave en vaccine med stor effekt, forklarer han. Og da man var blevet overbevist om potentialet, satte han arbejdet i gang. Det er ikke som sådan WHO, der finansierer vaccinen eller udvikler den, men Verdenssundhedsorganisationen faciliterer udviklingen, samler de førende eksperter, udformer tekniske standarder for fx produktion af vaccinen, kvalitetskontrol, brugen af den og så videre – alle den slags detaljer, som både vaccinefabrikker og sundhedsministerier skal bruge.
Den første HPV-vaccine kom på markedet i 2006. Nu er der seks WHO-godkendte vacciner.
Og der er masser af forskning, der viser, at de er ekstremt effektive. Spritnye resultater fra et gigantisk, skotsk forskningsprojekt er den seneste dokumentation. Forskerne har undersøgt alle kvinder, der er screenet for livmoderhalskræft: Siden HPV-vaccinen blev indført i Skotland i 2008, er der ingen af de kvinder, der blev vaccineret som 12- eller 13-årig, der har fået livmoderhalskræft. For dem, der blev vaccineret i alderen 14 til 22, faldt tilfældene med næsten to tredjedele.
Det handler om at finde pigerne
Der er nu mindst 140 lande, der tilbyder HPV-vaccinen.
”Der er flere og flere sundhedsministerier, der siger ja til at tage den med i deres vaccinationsprogrammer,” siger Bjørn Melgaard. ”Og det gør de på trods af, at der er en masse praktiske udfordringer med den, især i udviklingslandene. Men fordi den er så voldsomt effektiv, så bliver den mere og mere udbredt alligevel”.
Der er ikke nogen udfordringer ved selve vaccinen, understreger han. Den virker.
”Men der er forskel på vacciner og så at få dem ind i folk – altså vaccinationer,” som han siger det.
Normalt er det nemlig helt små børn, der bliver vaccineret i landenes faste vaccinationsprogrammer, og de fleste 1-årige har fået en hel buket af forskellige vacciner, mod alt fra mæslinger til lungebetændelse, polio til hepatitis B. Men det betyder også, at systemerne med at få vaccinerne ud til børnene normalt er bygget op omkring små børn.
Men HPV-vaccinerne skal jo ud til piger i skolealderen.
●Udover livmoderhalskræft kan virussen også medføre kønsvorter (der generelt ikke er farlige) og mere sjældne kræfttyper som peniskræft, vulvakræft, analkræft og kræft i svælget. Alt det beskytter HPV-vaccinen også mod.
Livmoderhalskræft er den eneste kræfttype, vi kan udrydde.
●Vacciner redder ikke bare liv - de er også en rigtig god økonomisk investering. WHO anslår, at for hver dollar, et land investerer i HPV-vaccinationer, så kommer der 26 dollars tilbage til økonomien: I sparede sundhedsudgifter, fordi kvinderne kan arbejde, og fra de økonomiske effekter fra andre "samfundsgoder" ved at have sunde borgere fremfor syge.
En brasiliansk skolepige viser sit vaccinationsbevis efter at være blevet vaccineret på sin skole. Foto: Pan American Health Organization PAHO CCBY
En del lande vaccinerer naturligt nok direkte ude på skolerne, når det nu er skolebørn, det drejer sig om. Det kræver både en helt masse ekstra logistik – med planlægning og koordinering med alt fra undervisningsministerier til skoleledere, nyt mandskab, indkøb, transport og opbevaring af vacciner, oplysningskampagner og så videre. Og så er den største udfordring selvfølgelig: Hvad med de piger, der ikke går i skole? Det kræver meget ekstra arbejde at finde dem, få fat i dem, og få dem vaccineret.
”Langt den største udfordring med HPV-vaccinen er simpelthen at få fat i pigerne,” siger Bjørn Melgaard.
Samtidig har de fattige lande simpelthen også bare en masse andre ting, der også skal prioriteres, forklarer Nayab Waheed fra Antwerp Universitet.
”Flere steder har der for nyligt være udbrud af mæslinger og polio, der kræver ressourcer. Og mange af de lande, der nu er begyndt at tilbyde HPV-vacciner, er også i gang med at indkøre de nogle af de forskellige livreddende vacciner til børn, inklusive nye vacciner mod malaria,” siger Nayab Waheed.
”Og selvom lavindkomstlande kan få dækket en stor del af regningen for nye vacciner, kræver det stadig en vis selvfinansiering, så regeringerne skal øremærke penge til det”.
Corona spændte ben
Men det går altså fremad. Det går ikke bare hurtigt frem med antallet af lande, der nu vaccinerer deres piger med HPV-vaccinen. Andelen af 15-årige piger i verden, der bliver vaccineret, er også steget: Fra blot tre procent i 2010 til 21 procent i 2022, hvor de seneste globale tal er fra.
Så selvom det går hurtigt med at sprede vaccinen ud, er det fra et lavt niveau, og der er langt igen.
”Landene arbejder på at hæve dækningen med metoder baseret på forskning, og så lærer de af hinanden,” siger Nayab Waheed. ”Blandt andet arbejder de med deres kommunikation for at hæve tilliden til vaccinerne i samfundet, herunder ved at række ud til religiøse og traditionelle ledere. Men det kræver også ekstrauddannelse til sundhedspersonale, køleskabe til at opbevare vacciner og så videre”.
Ligesom mange andre vaccinationsprogrammer fik HPV-indsatsen et hak i næsen under coronapandemien, fordi landenes sundhedsministerier skulle bruge kræfterne på coronavaccinationer, coronatest, smitteopsporing og så videre. Men nu har andelen af vaccinerede piger igen oversteget tallet fra før pandemien. Hvis den hastighed holder ved, vil verden nå sit mål om at gøre HPV-vacciner tilgængelige for alle piger i 2030, siger WHO.
”Selvom det jo stadigvæk ikke går hurtigt nok,” siger Bjørn Melgaard, ”så går det bare mere og mere fremad”.
Artiklen er opdateret 12. februar 2024 med citater fra Nayab Waheed.
Opdatering 14. februar 2024.
Verdens Bedste Nyheder har fået flere læserhenvendelser om, at HPV-vaccinen ikke er sikker, og at det er ikke er en god udvikling, at den bliver mere og mere udbredt i udviklingslandene.
Men HPV-vaccinen er sikker og effektiv. Efter de mange sager om mulige bivirkninger fra den kom frem herhjemme i 2015, er vaccinerne blevet undersøgt igen og igen – og igen. Blandt andet en undersøgelse af næsten halvanden million danske piger og kvinder om sammenhængingen mellem HPV-vaccine og neurologiske lidelser. Ingen sammenhæng. Eller en undersøgelse af 375.000 danske piger og kvinder og sammenhængen mellem vaccinen og kronisk træthedssyndrom. Ingen sammenhæng. Eller en dansk-svensk undersøgelse af flere end 3 millioner voksne kvinder om sammenhængen mellem HPV-vaccinen og 44 forskellige autoimmune og neurologiske sygdomme. Ingen sammenhæng. Alle tre eksempler er meget grundig forskning (og der er flere endnu, læs mere her).
Men et sted er der faktisk en sammenhæng. Mellem mediedækning af mulige bivirkninger og indberetningen af bivirkninger. Kort sagt: Da medierne skrev rigtig meget om, at HPV-vaccinen måske ikke var god, jo flere piger og kvinder klagede over bivirkninger. Da medierne stoppede med at skrive om det, faldt antallet af piger og kvinder, der synes, de havde bivirkninger. Eksempelvis var der 821 indberetninger om bivirkninger i 2015, dengang mediestormen om HPV-rasede i danske medier. I 2017, hvor mediestormen om de ”farlige” HPV-vacciner, havde lagt sig blev mere end dobbelt så mange piger vaccineret mod HPV end i 2015 – så man kunne måske forvente, at antallet af indberetninger også tilsvarende blev fordoblet? Nej. Indberetningerne faldt med næsten to-tredjedele i forhold til 2015, fra 821 til 308 (og i 2020 var det faldet til 95 indberetninger, selvom flere og flere piger og drenge bliver vaccineret). Lidt firkantet sagt: Fordi medierne skrev om, at HPV-vaccinen muligvis havde bivirkninger, så var der flere kvinder, der synes, de oplevede bivirkninger.
