En bakterie kan stoppe verdens mest effektive dræbermaskine

Myg er irriterende. De summer, når man prøver at sove, deres stik klør ad Pommern til og så smitter de af på den hvide væg, når man endelig har fået ram på dem med klip klappen. Under de sydligere himmelstrøg, hvor der også findes krokodiller, flodheste og slanger, er de ikke bare irriterende, men faktisk det mest dødbringende dyr. De små blodsugere dræber 1 million mennesker årligt ved at overføre sygdomme som malaria og denguefeber.

Men nu er der sket et gennembrud i bekæmpelsen af denguefeber i et eksperiment lavet af World Mosquito Program (WMP) i Yogyakarta i Indonesien. Her er der er nogle af de højeste smittetal af denguefeber i verden. Peter Henrik Andersen, der arbejder på Statens Serum Institut (SSI), er læge og infektionsepidemiolog, forklarer, hvad virussen er, og hvorfor det er vigtigt, hvis den kan begrænses eller helt udryddes:

”Denguefeber er en virusinfektion som overføres via stik fra en særlig myg. Den samme myg kan overføre andre alvorlige sygdomme som gul feber og zikavirus. Denguefeber er en meget udbredt sygdom i de varme lande hele kloden rundt og har udvidet sig til flere og flere tilfælde de seneste årtier,” siger han og fortsætter:

”Man skønner, at der årligt er ca. 400 mio. tilfælde, men dødeligheden er ikke særlig stor til sammenligning med for eksempel malaria. Den ligger på ca. 20.000 årligt, men det er en meget ubehagelig influenza, hvor man populært sagt føler, at man har brækket alle sine knogler. Problemet er, at hvis man er blevet smittet en gang og bliver smittet igen, så kan ens immunsystem reagere kraftigere, og der er større risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb og i værste tilfælde død”.

En lille mirakel-bakterie

Forskere har i lang tid vidst, at Wolbachia, der er en almindelig og ufarlig bakterie, findes i 60 procent af alle insekter. Men ikke i Aedes aegypti myggen, der er de myg som spreder sygdomme som denguefeber.

For mere end et årti siden fandt forskere ud af, hvis Aedes aegypti myg blev givet Wolbachia, så blokerede det myggene fra at videreføre dengue-virussen. Forskerne fandt også ud af, at Wolbachia spredtes hurtigt fra myg til myg, når de parrer sig. Det betød, at bakterien blokerede for spredningen af dengue fra en generation af myg til den næste. Det skriver Gatesnotes.

Peter Henrik Andersen fortæller, at der indtil nu ikke har været særlig effektive løsninger for bremsning af denguefeber:

”Der er udviklet en vaccine, der bruges lokalt i nogle af de områder, hvor sygdommen er hyppig. Men den er ikke så effektiv, og hvis man giver den til en, der ikke har været syg før, så øger man desværre risikoen for, at de bliver ekstra syge, hvis de bliver stukket af en myg, og bliver smittet med denguefeber på trods af vaccinationen. Men det har man måske fundet en løsning på med denne nye teknologi,” siger han.

Han fortæller, at forskerne fra WMP har sluppet en masse myg med den uskadelige Wolbachia-bakterie fri i Yogyakarta i Indonesien, som er et af de områder, der har den højeste forekomst af denguefeber. I forskellige områder har man henholdsvis sluppet bakterieinficerede myg fri og andre steder ikke gjort det, for at se den konkrete forskel i antal smittede og indlagte i de enkelte områder. I de områder, hvor myggene fik Wolbachia-bakterien, var der en 77% reduktion i smitte og en 86% reduktion i antal indlæggelser på grund af denguefeber. Og det ser i øvrigt ud til, at hvis man først har sluppet de inficerede myg ud, så bliver de i området.