17. januar 2021
En tung byrde: Fedme er global
Fedme spreder sig i både rige og fattige lande. Der er ingen mirakelkur, men kostråd, mærkningsordninger og afgifter er mulige løsninger.
Flere færdigvarer, fast food og sodavand og mindre bevægelse betyder, at fedme spreder sig verden over. Foto: Charlyn Wee CCBY
Gennem den sidste generation har verden opnået store fremskridt mod en af de største, menneskelige katastrofer: Mellem 1991 og 2019 faldt antallet, der sulter, med omkring 300 millioner mennesker, til under 700 millioner. Og selvom corona potentielt kan skubbe hundrede af millioner mennesker ud i sult, så er andelen af mennesker, der sulter, faldet mærkbart.
Mens det lange, seje træk mod sult virker, så vokser et andet ernæringsproblem. Over hele kloden stiger antallet af overvægtige og fede mennesker. I 1995 var der anslået 200 millioner fede voksne verden over – i 2016 var det flere end 650 millioner.
Overvægt og fedme øger blandt andet risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og en række kræftformer. Fedme er nu en af verdens største sundhedsproblemer, og ledte i 2017 til næsten fem millioner tidlige dødsfald.
Ingen har knækket koden endnu
Mange lav- og mellemindkomstlande døjer nu både med under- og overernæring på samme tid. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår eksempelvis, at 7,4 procent af børn mellem 5 og 19 år i Sydøstasien er overvægtige, mens 22,5 procent er tynde. Samtidig er en del af børnene på én gang underudviklede på grund af tidlig underernæring og nu overvægtige.
Globalt bliver flere og flere børn fede. Antallet er næsten fordoblet de sidste 10 år, og organisationen World Obesity Federation anslår, at 158 millioner børn var fede i 2020, og at ingen lande er på vej mod at nå WHO’s simple mål for fedmeepidemien i 2025, nemlig at stoppe væksten i fedme.
Årsagerne er flettet ind i det moderne liv: Flere sidder stille på deres arbejde, i fritid og i transport. Milliarder af mennesker spiser mad med en overflod af billige kalorier, som færdigvarer, fastfood og sodavand. FN anslår, at der i 2019 var tre milliarder mennesker verden over, der ikke havde råd til en sund diæt.
Det betyder, at der ikke er nogen nem kur. FN og WHO anbefaler en buket af tekniske løsninger som officielle kostråd, afgifter på sodavand, mindre portionsstørrelser, oplysningskampagner, billigere sund mad og mærkning af kalorietunge fødevarer.
Lande prøver sig frem med at mærke sund mad – i Danmark har vi fx Nøglehulsmærket – eller at mærke fødevarer med et højt indhold af fedt og sukker, som Chile gør. Den mexicanske delstat Oaxaca har netop forbudt salg af fastfood og sodavand til børn. Og forskning tyder på, at sund skolemad i Japan medvirker til deres lave niveau af overvægt.
