En tur i fedtefadet og 5.000 stykker kagepapir senere: Verdens lande støtter nu professors kamp mod farligt fedt

Transfedtsyrer.

Hvis du har hørt om dét før, ved du måske, det er noget, du skal undgå. Det farlige fedt giver nemlig især højere risiko for hjertesygdomme og findes både i kager og kiks, popcorn til mikrobølgeovnen og friturefastfood.

Men nu siger flere og flere lande fra over for den farlige fedt ved at vedtage regler, der forbyder det i ingredienslisterne. Det betyder, at næsten halvdelen af verdens befolkning i dag undgår fedtet viser en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Og her hjemme i Danmark har det været let at undgå, for i 20 år har Danmark haft regler om, at der ikke må være mere end to procent transfedtsyrer i fedtet i den mad, vi spiser herhjemme. De regler har direkte været med til at redde liv.

“Det er virkelig en god nyhed fra WHO, at halvdelen af jordens befolkning er fritaget fra at indtage transfedtsyrer i deres mad,” siger professor Steen Stender.

Han bliver af kolleger kaldt ”Danmarksmesteren i transfedtsyrer,” og han har spillet en vigtig rolle i, at Danmark blev det første land i verden med et forbud mod høje mængder transfedtsyrer i det, vi spiser.

I dag er Steen Stender adjungeret professor i kostrelateret forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme ved Københavns Universitet – og så er han pensioneret. Men bag sig har han en lang karriere som Danmarks førende ekspert, når det kommer til transfedtsyrer.

Hans karriere har ikke kun ført til det danske forbud, men også en anholdelse i Letland, en kageindpakning med hans ansigt på, og mere end 5.000 kagepapirer fra hele verden samlet i ringbind.

Hastemøde i Ernæringsrådet

I størstedelen af det 20. århundrede blev transfedtsyrer brugt i store mængder herhjemme, blandt andet til at lave wienerbrød, kiks, fastfood og snacks – og så var det ikke mindst dét, man brugte til at lave margarine. Og i en stor del af forrige århundrede var det enormt populær at bruge det billige, lyse, faste fedt i madlavning i stedet for smør.

Forekomsten af hjertesygdomme steg fra 1950 og frem, og det blev langt den hyppigste dødsårsag i Danmark.

“Dengang var der en anbefaling om, at hvis man spiste margarine nedsatte man risikoen for hjertesygdomme,” fortæller Steen Stender.

Men det ændrede sig.

“I 1990 fandt man ud af, at et højt indtag af transfedtsyrer havde en uheldig virkning på kolesterol i blodet – det nedsætter det gode kolesterol og hæver det dårlige,” siger Steen Stender.

Det gav grobund for et nyt studie, en såkaldt kost- og helbredsanalyse af 80.000 amerikanske sygeplejersker. Studiet, der kom i 1993, viste, at de, der havde spist meget transfedtsyrer, fik hyppigere hjertesygdomme.

Studiet vakte opsigt. Dengang havde Danmark et såkaldt Ernæringsråd, som hørte under Fødevareministeriet. Ernæringsrådet blev indkaldt til hastemøde på grund af studiet, og det førte til, at en transfedtsyregruppe med eksperter blev stiftet – og Steen Stender blev udnævnt som formand.

Fedt i bad standing

Efterhånden efterfulgte det ene transfedtsyrestudie det andet, og ifølge Steen Stender kom de fleste både danske og udenlandske fagfæller efterhånden til enighed: Transfedtsyrer burde forbydes.

“Fra 1993 til 2003 kom transfedtsyrer i bad standing i Danmark. Befolkningen blev klar over, at det var et metabolisk giftstof,” siger Steen Stender.

Arbejdet bar frugt, da Danmark i 2004 blev det første land i verden, der forbød industriel transfedtsyre. Det betyder, at der i dag ikke må være mere end to procent transfedtsyrer i fedtet i fødevarer, der sælges i herhjemme.

I flere år stod Danmark alene. Først i 2009 kom Østrig med på vognen. I 2021 blev de danske regler ophævet for at blive erstattet af EU-regler, som én til én lignede de danske, og antallet af lande, der havde regler for det farlige fedt, steg markant.

Og nu er endnu flere lande altså med. Ifølge den nye rapport fra WHO, har 56 lande regler mod transfedtsyrer. Det svarer til, at næsten halvdelen, nemlig 46  procent, af verdens befolkning undgår det farlige fedt i deres mad.

Det tal er steget markant. For bare fem år siden var det kun seks procent af verdens befolkning, der slap for transfedtsyrer.

700 danske liv reddet om året

At der er kommet forbud mod transfedtsyrer i mange lande, betyder ifølge WHO, at omkring 183.000 liv bliver reddet hvert år. Og det har også reddet liv i Danmark.

“Hvis man går tilbage til 1970’erne og 1980’erne var hjertesygdomme klart den hyppigste dødsårsag i Danmark,” siger Steen Stender.

Men mellem 1980 og 2020 faldt hjertedødeligheden med 80 procent, fortæller han. Og i 2015 udkom et amerikansk studie, der viste, at dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark faldt i årene efter de nye regler om transfedtsyrer trådte i kraft i 2004 – så meget, at det svarede til, at 700 menneskeliv blev reddet om året.

“Der skete altså noget i Danmark,” siger Steen Stender. “Hjertelægerne kom ud og sagde, at det var på grund af kolesterolsænkende medicin, bedre behandling og hjerteløbere, men andre, sådan nogle som mig, siger, at det er forebyggelse. At det blandt andet er fjernelsen af transfedtsyrer – og så fald i rygningen.”

“Sandheden er nok, at det er begge dele,” tilføjer han.

WHO  har egentlig haft et mål siden 2018 om at fjerne transfedtsyrer fra klodens mad inden 2023, men det er altså ikke sket. Nu er den nye målstreg i 2025. Og det er ikke usandsynligt, at den bliver nået, mener Steen Stender.

“Nu har så mange lande vist, at det kan gøres blandt andet med en passende overgangstid,” siger han.

“Det er hovedsageligt i Afrika og den vestlige del af Stillehavsområdet, hvor der stadig indtages meget transfedtsyrer, men der er gode chancer for, at det vil forsvinde i løbet af de næste år.”

5.000 kagepapirer i ringbind

Efter Steen Stenders arbejde i Ernæringsrådet var færdigt, og Danmark havde fået sit transfedtsyreforbud, arbejdede han i mange år med at rejse rundt i verden og undersøge mængden af det farlige fedt i varer på hylderne i lokale supermarkeder.

“Jeg tog rundt i forskellige lande med den samme procedure: Jeg besøgte tre forskellige supermarkeder i hvert lands hovedstad, hvor jeg gik alle hylderne med kiks, kager og vafler igennem og så på indholdsfortegnelsen, om der stod hydrogenated fat. Hvis det var i Rusland, var det på russisk, i Rumænien på rumænsk, og så videre, så jeg lærte ordene, der gav mistanke om transfedtsyrer. Det viste sig, der var transfedtsyrer i rigtig mange lande.”

I den forbindelse har han samlet 5.000 kagepapirer fra 50 forskellige lande. Og så har han selvfølgelig skrevet mange rapporter og holdt oplæg i andre lande, hvor debatten om transfedtsyrer har været heftig. Flere steder har det ført til lignende forbud som i Danmark.

I Letland gik bølgerne så højt, at Steen Stender blev anholdt af to politibetjente efter et oplæg. Han havde inden da medvirket i et TV-indslag, hvor han havde peget på kagerne med transfedtsyrer i et supermarked. Producenten bag var blevet vred, fordi salget styrtdykkede.

Men kunderne blev også utilfredse med at spise fedt, der øgede risikoen for hjertesygdomme. Senere førte det til, at producenten af de lettiske kager lavede et nyt produkt uden farligt fedt – i stedet smækkede de Steen Stenders karikatur på indpakningen og sendte det afsted til ham og hans kolleger som en julegave.