29. august 2021

Er det en ferieø, nej det er en fængselsø

Når man tænker fængsel, så tænker man måske tremmer, uhumske forhold og uniform. Det har en lille ø i Norge gjort op med.

Øen Bastøy i Norge bliver kaldt et af verdens mest humane fængsler. Foto: CCBY Astrid Westvang

Øen Bastøy i Norge bliver kaldt et af verdens mest humane fængsler. Foto: CCBY Astrid Westvang

Forestil dig en idyllisk, økologisk ø med lidt under 200 beboere. De bor i små huse, hvor de deler køkken og faciliteter med de andre på øen. Deres arbejdsdag kan bestå af at passe heste og køer, fikse solfangere, arbejde i køkkenet, dyrke grøntsager og reparere cykler. Husene bliver opvarmet med træaffald frem for olie, og genbrug betyder meget for beboerne. Det lyder næsten som en bæredygtig sommerlejr, men det er det ikke. Det er et fængsel i Norge, på øen Bastøy, der ligger 80 km syd for Oslo.

Det kan måske virke underligt. For det er ikke kun småkriminelle, der sidder på fængselsferieøen, men også mordere og voldtægtsmænd. Burde disse mennesker ikke straffes, fremfor at hygge sig? Men hvis målet med fængsel er at gøre de kriminelle mere lovlydige, så virker det, viser erfaringerne fra Norge.

En undersøgelse fra en styrelse under det amerikanske sundhedsministerium viste i 2015, at kun 20 procent af kriminelle, der har været fængslet i Norge, falder tilbage til den kriminelle livsstil igen efter to år. Har de haft deres fængselsstraf på Bastøy, ligger det tal helt nede på 16 procent, ifølge den norske regering. Til sammenligning ligger andelen af mænd i Danmark, der falder i igen, på ca. 30 procent. Kvinder ligger en smule lavere, det ifølge Danmarks Statistik.

Fra kriminel til god nabo

Indsatte, der har haft deres fængselsstraf på Bastøy, kan begynde at arbejde på fastlandet, 18 måneder før de bliver løsladt. Målet er, at alle indsatte har et sted at bo, et arbejde og er blevet gode naboer, når deres fængselsstraf er ovre.

Avisen The Economist besøgte Bastøy og beskrev en af beboernes oplevelse med det norske retssystem. Han havde brugt sin ungdom på at sælge stoffer, drikke og feste. En dag, da han var høj på metamfetamin og ikke havde sovet i tre dage, angreb han sine to venner med en kniv. Han blev arresteret og kom i en ny slåskamp, mens han ventede på sin dom. I alt fik han 14 år for tre mordforsøg og salg af flere kilos hash. De første år afsonede han i et lukket fængsel, hvor han var vred og gav alle andre skylden for sine fejl.

Men så tog han et kursus med en konsulent, der havde levet samme slags liv. Hun talte med ham om alt, og han begyndte at fortryde, det han havde gjort. Hun opfordrede ham også til ikke at drikke alkohol længere, og han besluttede at prøve. Det tog mange måneder at blive ædru, men da det endelig lykkedes, var det som en ny slags frihed, husker han. På Bastøy har han taget en tømreruddannelse og håber en dag at starte sin egen virksomhed.

Stadig en straf

De indsatte tjener penge for det arbejde, de udfører på øen. Pengene kan de spare op, bruge i den lokale butik, eller på odds. Det er op til dem selv. De må gå i det tøj, de vil, så det er svært at skelne mellem indsatte og ansatte, der heller ikke går i uniform eller bærer våben. På deres fridage kan de dømte bade i det klare vand eller spille tennis.

De frie forhold på øen har tiltrukket sig meget opmærksomhed, og også megen kritik. Arne Kvernvik Nilsen, der er Bastøys tidligere fængselschef og psykolog, sagde til CNN i 2013:

“Hvad er der galt med, at vi har skabt en ferieø for kriminelle? Vi skal reducere risikoen for, at de falder tilbage i deres dårlige vaner. For hvis vi ikke gør det, hvad er så meningen med at straffe? Andet end at læne sig i retning af menneskehedens primitive sider?”

Målet, sagde Nilsen, er at skabe et miljø, hvor folk kan bygge selvtillid og reformere deres liv. Lige nu kigger de sig selv i spejlet og tænker: Jeg er lort. Jeg er ligeglad. Jeg er ingenting. I lukkede fængsler bliver indsatte behandlet som dyr og robotter, men her får de en chance for at se deres værd og måske opdage, at de ikke er så dårlige mennesker.

Når nu øen lyder som et rart sted at være, kunne man spørge, om de indsatte overhovedet, vil væk fra øen, når deres fængselsstraf er ovre?

Svaret, CNN fik, var altid et ja. ”Det er stadig et fængsel” sagde Luke, der ikke ville have hele sit navn i artiklen, fordi han var bange for, at fremtidige arbejdsgivere ville se det. ”I dit hovede, er du stadig i fangenskab”.

Hvis du vil vide mere om øen, så har CNN produceret en video som du kan se her:

16 procent

af de indsatte på Bastøy falder tilbage til deres kriminelle livsstil 2 år efter deres fængselsstraf er ovre. Generelt i Norge ligger den på 20 procent.