23. May 2021

International dom skaber lokal retfærdighed

Gennem et nytænkende projekt har ofrene for krigsforbrydelser fulgt med i retssagen mod deres overgrebsmand tusindvis af kilometer væk via radio og video.

Via radio og video har ofrene for Dominic Ongwens krigsforbrydelser fulgt med i hans retssag, selvom domstolen ligger tusindvis af kilometer væk. Foto: Megan Katasi

Via radio og video har ofrene for Dominic Ongwens krigsforbrydelser fulgt med i hans retssag, selvom domstolen ligger tusindvis af kilometer væk. Foto: Megan Katasi

Fra Uganda til Holland er der i fugleflugt godt og vel 6.000 kilometer.

Der er altså lang vej fra retslokalet i Haag, hvor den Internationale Straffedomstol netop har dømt oprørslederen Dominic Ongwen skyldig i en lang række forbrydelser mod menneskeheden, til de fattige områder i det nordlige Uganda, hvor hans angreb fandt sted i 2004.

Alligevel har ofrene fulgt interesserede med i den årelange retssag mod krigsforbryderen, der nu er dømt 25 års fængsel.

Straffedomstolen har nemlig, støttet af den danske ambassade i Uganda, sat et nytænkende projekt i søen med at oplyse og engagere lokalbefolkningen i de hærgede områder, selvom retfærdighedsprocessen foregår en retssal i et andet kontinent.

”Den Internationale Straffedomstol er tidligere blevet kritiseret for at stå for en slags distanceret retfærdighed, langt væk fra ofrene,” siger Christian Gade, der er lektor ved Aarhus Universitet og er i gang med et studie om oplysningsprojektet i Uganda.

”Ofrene i det nordlige Uganda oplever, at de får meget mere adgang til retsprocessen, og Straffedomstolens arbejde er blevet meningsfyldt for dem,” siger han.

Lang forsoning

Dominic Ongwen er en tidligere børnesoldat og en af de fem kommandører af oprørsgruppen Lord’s Resistance Army (LRA), der kæmpede mod ugandiske regeringsstyrker. Kampene, der ledte til en af de værste humanitære kriser i Afrika i nyere tid, involverede angreb på lejre for fordrevne mennesker, voldtægter og tortur, og overgreb fra begge sider mod civilbefolkningen. 90 procent af befolkningen i det nordlige Uganda blev internt fordrevne, og flere end 20.000 børn blev kidnappet og holdt som gidsler eller tvunget til at blive børnesoldater for LRA.

I 2006 blev der indgået en fredsaftale om Uganda, men gruppen findes stadig i flere lande i regionen.

”Der har været en stor indsats for at reintegrere både tidligere LRA-oprørere og gidsler tilbage i samfundet efter kampene,” siger den danske ambassadør i Uganda, Nicolaj Hejberg Petersen.

”Men LRA’s ugerninger var så omfattende, at helingsprocessen tager meget lang tid,” siger han.

Derfor har Danmark, der har arbejdet i det nordlige Uganda i mere end 30 år og både støttet fredsprocessen og reintegrationen af tidligere LRA-oprørere, har finansieret arbejdet med at informere lokalbefolkningen om retssagen.

”Med projektet støtter vi Straffedomstolens arbejde og helingsprocessen i Uganda ved at vise befolkningen i de områder, som LRA opererede i, at der foregår en juridisk proces, der skal bringe retfærdighed til ofrene for Ongwens ugerninger,” forklarer ambassadøren.

Lokal retfærdighed

Der været næsten 600 videofremvisninger fra retssagen, og lige så mange radioprogrammer om sagen, hvor lokale ringet ind med spørgsmål. Ifølge Straffedomstolen har hundredtusindvis fulgt med, selvom det er svært at gøre op. Og lokale ledere og repræsentanter for ofrene har besøgt domstolen i Haag.

Ofrene i det nordlige Uganda oplever, at de får meget mere adgang til retsprocessen, og Straffedomstolens arbejde er blevet meningsfyldt for dem

Christian Gade, lektor ved Aarhus Universitet

Der har været en stor indsats for at reintegrere både tidligere LRA-oprørere og gidsler tilbage i samfundet efter kampene

Nicolaj Hejberg Petersen, dansk ambassadør i Uganda

Det kan rykke op i gamle sår at høre m krigsforbrydelser og overgreb. Foto: Megan Katasi

”Det er et utroligt nytænkende og spændende projekt, der kombinerer en international retsproces med dialog og inddragelse af de lokale ofre. Straffedomstolen har lavet oplysningsarbejde før, men ikke i dette omfang og med den her grad af inddragelse,” siger Christian Gade.

Omkring 3.000 ofre fra krigen har deltaget i hans undersøgelse af projektet. Selvom nogle fortæller, at de er blevet re-traumatiserede af at høre om overgrebene igen, siger langt de fleste, at den Internationale Straffedomstols arbejde er tættere på og mere relevant for dem.

”Man skal huske på, at det er en retssag mod én person fra en krig med flere sider og mange andre ledere og fodsoldater. Så man kan sige, at det blot er en lille brik,” siger Christian Gade. ”Men samtidig siger ofrene, at det bidrager til mere bæredygtig fred”.