Afrikanske lande går forrest: Nu kan hiv forebygges med et stik

En lille pille har gjort en stor forskel 

I dag er den mest udbredte medicin til forebyggelse af hiv en daglig pille – kendt som PrEP – og den er både sikker og effektiv, men beskyttelsen afhænger af, at man tager pillen fast, hver eneste dag.

Efter at den kom på markedet i 2012 findes PrEP-pillen nu i de fleste lande, prisen er blevet relativ lav og for mange er det rutine at tage den. Men at tage den lille pille kan også være en udfordring. 

Den skal tages på et ret fast tidspunkt på dagen, det er en fordel at tage den i forbindelse med et måltid, og hvis man er syg og kaster op, så kan man ikke være sikker på effekten. Og man kan ren og skær bare glemme at tage den.  

Og Kenneth Ngure fortæller, at det kan være forbundet med stigmatisering at have PrEP i sit hjem eller sågar at have pillerne med sig. 

“Vi har set mange tilfælde, hvor folk gemmer deres PrEP-piller og derfor ikke får taget dem, som de skal. Det gør de, fordi der fortsat er en stor stigmatisering omkring forebyggelse i mange lande. Nogle vil ikke engang have deres piller på dem, fordi bøtterne rasler og larmer,” siger han. 

Han understreger dog også, at PrEP stadig er et effektivt lægemiddel, som sammen med eksempelvis vaginalringen Dapivirine fortsat vil spille en nøglerolle i at forebygge hiv. Nye præparater til forebyggelse giver kun endnu flere muligheden for at bruge præcis den metode, der passer bedst til deres livsstil. 

Fremtidens hiv-beskyttelse kan være klaret med et prik 

Indsprøjtningen med Lenacapvir kommer med sine egne fordele og ulemper. Det kan både være en praktisk og diskret løsning for den enkelte kun at skulle forbi en klinik for at få et prik med medicinen to gange om året. Det kan også potentielt mindske stigmatiseringen ved forebyggende medicin og være en god metode for dem, der kæmper med at tage piller dagligt. 

Det kræver også færre mandetimer og ressourcer af sundhedsvæsenet, hvilket kan være en økonomisk fordel for lavindkomstlande. Men i de dele af verden, og i de fattige landområder, hvor der i forvejen er mangel på sundhedspersonale, kan det, at injektionen skal gives af kvalificerede sundhedsmedarbejdere, være et bump på vejen. 

Derfor er det ekstra vigtigt, at man hurtigt får trænet personale, eksempelvis farmaceuter på apotekerne, til at give medicinen og at gøre det muligt at få fat i lokalt, hvor folk bor og arbejder. 

Kenneth Ngure har selv arbejdet med hiv-forebyggelse i næsten 20 år. Og han fortæller, at man har lært meget fra dengang, PrEP kom på markedet, til nu, hvor man ruller Lenacapavir ud. 

Nu forbereder man sig nemlig allerede på, hvordan medicin bedst kommer ud til dem, der mest har brug for den, mens man forsker i ny medicin. Det er sandsynligvis grunden til, at Lenacapavir allerede er tilgængelig inden for så kort tid, efter at studier har vist, at det har en effekt. 

“Hvis man ser på, hvor mange vi forventede at nå med PrEP, og hvor mange vi har været i stand til at nå, så er det mindre end en fjerdedel af målet. Det skal vi lære af for at forbedre os og få Lenacapavir ud til så mange som muligt, så hurtigt som muligt,” siger Kenneth Ngure. 

Der skal skala på, og prisen skal ned 

Lenacapavir er først lige begyndt at komme på hylderne i nogle få lande. Der er altså ikke tale om en masseudrulning af den hiv-forebyggende injektion endnu, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. 

For selvom udrulningen i Zambia og Zimbabwe er en milepæl, er det stadig i meget lille skala. Kenneth Ngure bor og arbejder selv i Kenya, og han fortæller, at landet blev det første i Østafrika, der kunne tilbyde injektionen med Lenacapavir. Det skete, da de i februar modtog de første 21.000 doser af den forebyggende medicin. 

“Det er meget få doser sammenlignet med det anslåede behov. Men det er en god start,” siger han. 

Her kommer vi til et af de klassiske problemer, der kan opstå, når ny medicin kommer på markedet. Det er dyrt, og det gør det svært for fattige lande at få råd til at tilbyde den. Derfor forhandles der ofte aftaler på plads, så lavindkomstlande kan få medicinen til en lavere pris – og det er også tilfældet her. 

“Lige nu ligger prisen i USA på flere tusinde dollars om året, men det forventes, at prisen i 2027 kommer ned på omkring 40 dollars om året for behandlingen. Men selv det prisniveau vil kræve økonomisk støtte for mange lande, især i Afrika, hvis de skal købe det, fordi de har så mange smittede,” forklarer Kenneth Ngure. 

Udrulningen af medicinen vil derfor være begrænset til at starte med, og for at gøre en reel forskel, skal der skala på. 

“For at Lenacapavir skal gøre en reel forskel for forebyggelsen af hiv, kræver det ikke kun få tusinde doser, men millioner. Vi har et stærkt og effektivt præparat – vi skal bare sørge for, at det når ud til de mennesker, der har mest brug for det,” fortæller Kenneth Ngure. 

Som flere lande får godkendt lægemidlet, og får mulighed for at tilbyde Lenacapavir, så kan indsprøjtningerne potentielt reducere antallet af nye smittetilfælde markant. 

Men det vil kræve både massiv udrulning, politisk vilje og en ret stor pose penge, siger Kenneth Ngure. 

“Vi har brug for, at alle er med ombord og samlet arbejder for det her – lokalsamfund, sundhedsudbydere, politikere, producenter og donorer,” siger han og fortsætter: 

“Der er håb for, at vi snart vil kunne reducere antallet af nye hiv-tilfælde til et punkt, hvor hiv ikke betragtes som en trussel mod folkesundheden. Så vil vi i en ikke alt for fjern fremtid være i stand til at kontrollere epidemien.”