17. maj 2026
Hvert eneste minut kommer 25 flere børn i skole. Og sådan har det været i et kvart århundrede
På trods af udfordringer sker der enorme fremskridt for børns muligheder for uddannelse verden over.
Når børn kan læse og skrive, forandrer det deres liv. Uddannelse er en af verdens bedste investeringer, og det går fremad i verdens mange klasselokaler. Foto: DFID - UK Department for International Development
Verden mangler 44 millioner lærere, hvis alle børn skal kunne gå i skole, når vi kommer til 2030.
Og globalt er der 286 millioner børn i skolealderen, som ikke går i skole.
De mange skoleløse børn fylder naturligt nok overskrifterne i FN’s nye, store rapport om hele verdens fremgang på skoleområdet. Men der sker faktisk også enorme fremskridt i verdens klasseværelser, skriver uddannelseseksperterne.
”Måden, vi taler om fremskridt, er vigtig. Fortællingen om global uddannelse plejer at fokusere på dem, der ikke kommer skole, i stedet for det stigende antal børn, der nu kommer i skole. Fremskridtene siden år 2000 er reelle: Hundreder af millioner flere børn i klasseværelserne,” står der i rapporten.
Fattigdommen spærrer vejen ind i klasseværelserne
Der er mange forskellige udfordringer, der holder børn ude af skole, men den store fællesnævner er primært fattigdom. I de fleste lande i verden er grundskolen gratis – og flere lande gør andre uddannelsesniveauer gratis – men der kan stadig være udgifter for fattige familier til for eksempelvis skolebøger, uniformer eller lærerløn.
Siden årtusindeskiftet er der faktisk kommet 327 millioner flere børn i skole verden over, et tal der er så stort, en tredjedel af en milliard, at det er svært at forestille sig.
Men det svarer til, at der er kommet 25 flere børn ind på skolebænken hvert eneste minut gennem et kvart århundrede.
Frikvarter i Mongoliet. Khasar Sandag / World Bank
I samme periode er der selvfølgelig også kommet flere børn til verden, men skolestartsboomet er vokset endnu hurtigere. Se bare på lavindkomstlande: Her er antallet af 12-17-årige børn fordoblet på 25 år, men andelen af aldersgruppen, der kommer i skole, er næsten firedoblet på samme tid.
Og børnene kommer ikke bare ind i skolen, de bliver i højere grad også siddende på skolebænken, viser de nye data: Nu gennemfører mange flere børn skolen uden at droppe ud undervejs.
●Selvom antallet af børn i verden stiger, er indskrivningen i skolen steget med 30 procent i forhold til år 2000.
Gratis skolebøger får pakistanske piger i skole
I Punjab, Pakistans største provins, har de på bare et par årtier fået 13 millioner flere børn i skole ved blandt andet at gøre skolebøger gratis og ved at give økonomisk tilskud til privatskoler i de områder, hvor der mangler offentlige folkeskoler. Det er især pigerne, der var udenfor skolen, og det er især pigerne, pakistanerne har fået i skole.
Du kan læse mere her: Gratis skolebøger og en sms med ”Vi savner dig” får Punjabs piger i skole
En perlerække af goder
Uddannelse er ikke bare en del af de menneskerettigheder, som verden blev enige om efter anden verdenskrig (dengang var det i øvrigt under halvdelen af verdens børn, der overhovedet startede i skole, mod ni ud af ti børn nu), uddannelse er også en af nøglerne til et bedre liv:
Bangladeshiske elever følger med i timen. Skolesystemet i Bangladesh har forandret sig ekstremt på en generation - for 35 år siden var det kun en tredjedel af eleverne, der fuldførte grundskolen, nu er det ni ud af ti. Samtidig har pigerne overhalet drengene, når det kommer til skolestart. Den store fremgang skyldes mange forskellige udviklinger: Landet er stadig fattigt, men den ekstreme fattigdom rasler ned. Flere og flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet, og børneægteskaber falder, så unge piger kan gå i skole i stedet for at passe hus og familie. Dominic Chavez / World Bank
Børn, der kommer i skole, lærer ikke bare at læse og skrive, men får en hel perlerække af gode (side)effekter. Eksempelvis bliver man simpelthen sundere resten af livet af at gå i skole, og kvinder, der har gået i skole, får sundere børn, når de selv bliver mødre. Mere skole betyder mindre kriminalitet, færre børneægteskaber og færre teenagemødre. Og så betyder det mindre fattigdom, at flere kan arbejde med andre ting end smålandbrug.
Uddannelse giver ikke bare økonomisk vækst for de lande, der investerer i deres skolesystemer, men også højere løn for eleverne: Forskning gennem årtier har vist, at for hvert ekstra års uddannelse et barn får, stiger den årlige indtjening resten af livet med omkring 10 procent.
●Hvis man slet ikke kommer i skole, er effekten på voksnes sundhed det samme som at ryge ti cigaretter om dagen i et årti.
Selv verdens fattigste lande gør skolen gratis
Det centralafrikanske land Burundi er blandt verdens allerfattigste lande. På trods af den udbredte fattigdom gjorde Burundi grundskolen gratis tilbage i 2005, og det betød at børnene strømmede i skole. Før skolen blev gratis var det kun halvdelen af Burundis børn, der gik i skole. Nu er det ni ud af ti.
Vi snakkede med Lise, der har arbejdet i 30 år som skolelærer i Danmark, om hendes arbejde med at få fattige børn i skole langt ude på landet i Burundi. Læs med her.
Det er altså noget af en buket af goder og fordele, lande kan sikre for børnene, hvis de arbejder for og investerer i, at flere kommer ind og igennem skolen.
Flere gennemfører
Der er stadig store problemer med uddannelsessystemer verden over.
Alt for mange børn får slet ikke muligheden for at komme i skole – og selvom det er faldet kraftigt gennem de seneste årtier, er det begyndt at stige en smule igen. Og mange børn fuldfører stadig ikke. Der mangler kvalificerede lærere og gode fysiske rammer, så mange af de børn, der kommer i skole, bliver ikke gode nok til at læse.
Bøger, blyanter og... borash?
En stor hjælp for fattige familiers muligheder for at sende deres børn i skole er gratis skolemad. Det betyder nemlig, at de kan spare udgifterne til et måltid hver dag, så en madordning kan få skolegang til at give økonomisk mening for de allerfattigste. Samtidig lærer børnene bedre, når de ikke er sultne. Og flere lande serverer nu mad for deres elever – skolemad er et af verdens største sociale programmer.
Vi har talt med skolelæreren Mohamed i Somaliland på Afrikas Horn, om hvordan en skål krydret grød, der hedder borash, får hans elever i skole, når tørken bider. Læs med om hans skole og om fremskridtene på verdensplan.
Nogle steder sidder der alt for mange børn i hver klasse, nogle steder er der ikke ordentlige toiletforhold, så især piger mister mange skoledage, fordi de bliver hjemme under deres menstruation, fordi de ikke kan skifte bind og tamponer i fred. Mange steder er der simpelthen ikke skoler nok.
Og på den måde har verdens lande langt igen for at opfylde børnenes menneskerettigheder om adgang til uddannelse.
Somaliske flygtningebørn spiller volleyball på en skole i nabolandet Etiopien. UNICEF Ethiopia/2019/Mulugeta Ayene
Men samtidig går det altså fremad.
Ikke bare er der startet en tredjedel af en milliard flere børn i skole gennem de seneste 25 år, markant flere børn gennemfører nu også deres skoletid og får altså mere ud af deres uddannelse. For skolebørn mellem 6 og 12 år er drop ud-raten faldet med en tredjedel, og for de 12- til 17-årige er den næsten halveret. Og ikke bare gør flere og flere lande skolegang gratis, landene forlænger også den gratis skolegang, så den gennemsnitlige skoletid stiger på verdensplan.
Og det ændrer livet for mange hundreder af millioner af børn.
