24. maj 2026
Er du født efter 2008, må du aldrig nogensinde købe cigaretter i Storbritannien
En ny britisk lov vil skabe en røgfri generation ved at forbyde tobakssalg til unge. Det er nødvendigt, hvis unge aldrig skal blive afhængige af nikotin, mener Danmarks eneste professor i tobaksforebyggelse.
Ryger du, og har du prøvet at kvitte smøgerne? Så ved du også, hvor svært det kan være at stoppe. Og det er med god grund.
”Nikotin er lige så afhængighedsskabende som kokain eller heroin. Man vil jo ikke sige til en heroinmisbruger, at nu skal du bare tage dig sammen og holde op,” siger Charlotta Pisinger, der er læge og Danmarks eneste professor i tobaks- og nikotinforebyggelse tilknyttet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Syddansk Universitet.
Nikotinen har så godt fat i folk, at der hvert år på verdensplan dør 8,7 millioner mennesker af rygning, hvilket gør tobak til den tredjestørste dødsårsag. Men selvom det er vanskeligt at lægge cigaretterne på hylden, så er det globale antal rygere nedadgående. Ved årtusindskiftet røg over 34 procent af verdens befolkning. I dag er det knap 22 procent ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Det skyldes indsatser som højere priser, reklameforbud og hjælp til rygestop, men lige nu ser Charlotta Pisinger ekstra nysgerrigt mod Storbritannien. Landet har netop som et af de første i verden vedtaget en lov, der skal gøre kommende generationer røgfri ved at forbyde salg af cigaretter til alle briter, der er født i 2009 eller senere.
”Det er en fantastisk god nyhed, og det glæder mig usigeligt meget. Jeg har ventet meget længe på den,” siger hun.
Storbritannien er dog ikke alene om dette. Maldiverne indførte sidste år en lignende lov, og i New Zealand blev et generationsforbud vedtaget i 2023, men senere droppet igen. Og faktisk var Danmark tæt på at indføre noget tilsvarende i 2022, men EU-regler gjorde det vanskeligt at få lovforslaget gennemført.
Rygere vil gerne stoppe
Godt nok har Charlotta Pisinger arbejdet med tobak- og nikotinforebyggelse i over 25 år, men der var faktisk engang, hvor selv hun røg en cigaret i ny og næ.
”Jeg hostede mig igennem rigtig mange cigaretter til fester. Jeg syntes, jeg så enormt sej ud, når jeg gjorde det. Men så på et tidspunkt efter en fest, tænkte jeg, hvad er det, du gør?” fortæller hun.
Den tanke har de fleste rygere nok tænkt. Faktisk vil tre ud af fire daglige rygere i Danmark gerne stoppe, viser en rapport over danskernes rygevaner. Og næsten otte ud af 10 rygere har også forsøgt at stoppe – de fleste endda flere gange.
●Hvert år dør omkring 16.000 danskere som følge af rygning. Det er flere end dem, der dør af alkohol, usund kost og fysisk inaktivitet tilsammen.
Der var engang, hvor danskerne røg mere end verdensgennemsnittet. Ved årtusindskiftet røg knap 38 procent af danskerne. I dag er tallet faldet til lidt over 16 procent. Til sammenligning ligger andelen af rygere på verdensplan i dag på 22 procent. Grafik: Teo Olsen.
De bedste stoprater opnås, hvis rygeren tager imod gratis rygestoptilbud, med rådgivning og rygestopmedicin, forklarer Charlotta Pisinger. Et tilbud er for eksempel kommunale rygestopkurser.
Men det er slet ikke nok. Rygning og brug af nikotin rækker længere end dét.
Tobak og nikotin gennemsyrer vores samfund, forklarer professoren. Bare herhjemme kan vi købe tobak og nikotin på næsten hvert gadehjørne. I dag er der omkring 7.000 fysiske salgssteder af nikotin og tobak i Danmark. Tobaksindustrien finder også på nye produkter, som de kan sælge dig såsom nikotinposer, opvarmet tobak, e-cigaretter også kaldet vapes eller puff bars.
Et generationsforbud er derfor en god idé, hvis vi vil sørge for, at nikotinen aldrig får fat i de unge, mener Charlotta Pisinger:
”Når man laver sådan et generationsforbud, så er det netop ikke dem, der allerede er afhængige, man rammer, så er det de kommende generationer, man beskytter,” siger hun.
Men er det overhovedet statens opgave at gå ind og beskytte en generation fra at købe tobak?
Ja, det er det, hvis du spørger Charlotta Pisinger:
”Tobakken gør ikke noget som helst godt. Det er et fuldstændig unødvendigt produkt. Der er ingen 10-årige, der går og drømmer om at blive rygere. Tobak smager forfærdeligt i starten. De unge hoster, de har ondt i lungerne, og de får kvalme. Og så pludselig, ofte i løbet af få uger, er de afhængige, og så kan de ikke slippe ud af det,” siger hun.
Håndhæv loven
De fleste af os er klar over, at det langt fra er konsekvensfrit at ryge. Der er cirka 70 kræftfremkaldende stoffer i tobak, og rygere mister i gennemsnit 10 år af deres liv.
”Det er faktisk helt utroligt, at vi har lavet forbud mod asbest, hvor ganske få mennesker om året døde af det, men vi sælger stadig cigaretter. Derfor er det så vigtigt, at det her produkt udfases, som efter min mening slet ikke burde være lovligt,” siger Charlotta Pisinger.
Én ting er, hvis vi forbyder en generation at købe cigaretter, men en anden er, hvorvidt det får unge til at holde sig fra at ryge. Euforiserende stoffer er ulovlige i Danmark, men det tager folk alligevel.
Tobaksindustriens indflydelse
Rapporten måler blandt andet graden af kontakt mellem industri og myndigheder, gennemsigtighed, brug af CSR-initiativer samt økonomiske og regulatoriske fordele til tobaksbranchen. Danmark scorer 75 ud af 100 mulige point, hvilket vidner om markant indflydelse.
Som reaktion har sundhedsministerierne i Danmark, Norge og Island udgivet en fælles nordisk vejledning til offentligt ansatte om deres møde med tobaksindustrien.
I 1990 døde i gennemsnit 179 mennesker per 100.000 som følge af rygning i Danmark. Det var 58 flere end verdensgennemsnittet. I dag er tallet faldet markant og ligger nu på niveau med verdensgennemsnittet: 63 dødsfald per 100.000 mennesker. Grafik: Teo Olsen.
”Der vil selvfølgelig altid være nogen, der vil få fat i cigaretter selvom de ikke må købe dem. Der er også kiosker, der sælger illegale nikotinprodukter i dag, men de fleste unge er faktisk lovlydige” siger Charlotta Pisinger.
For at undgå, at flere ryger alligevel, skal loven derfor håndhæves.
”Hvis angsten og bøderne for straf er stor nok, så undlader folk at gøre det. Det er ligesom at køre for hurtigt på motorvejen. Hvis fartgrænserne aldrig blev kontrolleret, så vil folk jo bare drøne derudad,” siger hun.
En røgfri fremtid
Herhjemme står Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden bag partnerskabet ’Røg- og nikotinfri fremtid’, hvor mere end 300 danske ministerier, styrelser, kommuner, institutioner, organisationer og virksomheder arbejder for, at tobak og nikotin gradvist skal udfases frem mod 2035, så produkterne ikke længere kan købes på det danske marked.
En af anbefalingerne er netop, at Danmark indfører et generationsforbud mod cigaretter. Derudover peger partnerskabet blandt andet på lettere adgang til rygestoptilbud, højere priser på tobaks- og nikotinprodukter, færre salgssteder, flere røgfrie miljøer, et stop for markedsføring og en begrænsning af tobaksindustriens indflydelse.
”Jeg er helt enig i Røgfri Fremtids anbefalinger. Eftersom så mange er med i partnerskabet, så vidner det også om, at der er en meget bred folkelig opbakning til, at rygning er noget, som vi ikke ønsker at give videre til vores børn,” siger Charlotta Pisinger.
Med Røgfri Fremtid og nu Storbritanniens vedtagelse af deres nye lov, tror professoren på, at vi faktisk kan lykkedes med at skabe en røg- og nikotinfri generation på sigt.
“Jeg siger ikke, at det bliver nemt, for tobaksindustrien er uhyggeligt rig og magtfuld. Men jo mere jeg tænker over det, desto mere sikker er jeg på, at det er et skridt, vi er nødt til at tage som samfund, og at vi også kan tage det,” siger hun.
Danmarks rygelov
I 2007 blev den såkaldte Rygelov indført i Danmark. Her blev det forbudt at ryge på arbejdspladser, skoler, uddannelsessteder, offentlige institutioner og restauranter.
Dengang blev loven kritiseret for at indskrænke folks personlige frihed til at ryge, men målet var, at folk ikke skulle blive udsat for passiv rygning. I dag er det nok svært at forestille sig at tænde en smøg på en café eller ved skrivebordet på arbejspladsen.
