07. juni 2026
Danmark kaster penge efter ny ide, der måske kan redde jaguarens hjem i Brasilien
Alle kender til rydningen af Amazonas, men den sjældne cerrado-savanne har det endnu værre. Et nyt samarbejde har samlet en enorm pulje penge til at hjælpe med at passe på naturen.
Et af de dyr, der lever i cerradoen, er den karakteristiske jaguar. Foto: Harry Collins, iStock
Et nyt samarbejde mellem miljøforkæmpere, der vil beskytte skoven, og et gigantisk skovforvalterfirma, der ellers lever af at fælde den, har netop samlet verdens største pose penge til skovrejsning nogensinde.
Og der er danske skattekroner med i puljen.
Klodens biodiversitet er ekstremt presset, og den vilde natur får mindre og mindre plads. Derfor arbejder grønne organisationer, forskere og fonde verden over på en lang række naturprojekter, der skal beskytte, bevare, genoprette, forbedre og frede naturen. Nogle projekter er miniputter, andre er gigantiske, nogle handler om hele økosystemer, andre om enkelte arter.
Men fælles for dem er, at det ikke går hurtigt nok. Naturen har brug for al den hjælp, den kan få. Og den hjælp koster penge. Det er bare ikke forskere og ngo’er, der har pengene – det har virksomhederne.
Derfor fik den anerkendte internationale miljøorganisation Conservation International for et par år siden en ny ide: Hvis man kunne alliere sig med nogle virksomheder, der ville skærpe deres grønne profil og kunne se en måde at tjene deres investeringer hjem, så kunne man rejse mange flere penge til naturbeskyttelse.
Og det var ikke hvem som helst, de allierede sig med, men et stort skovforvalterfirma, Timberland Investment Group, fra en industri der ofte er udskældt for at rydde skov.
De åbnede puljen for andre, der ville være med. Og Impact Fund Denmark, der investerer danske udviklingspenge, hat lagt 130 millioner skattekroner ind.
”Vi kan se, at det her bedre kan betale sig at plante træer end at fælde dem,” siger Otto Vinther Christensen, der er head of sustainable food systems hos Impact Fund Denmark, ”så det synes vi, giver god mening”.
Hvad er Impact Fund Denmark?
Impact Fund Denmark er Danmarks statslige udviklingsfinansieringsorganisation. Det betyder kort sagt, at de investerer danske skattekroner i udviklingsprojekter verden over, der skal hjælpe med folkesundhed, fødevarer, grøn energi og så videre – men på en måde, der også skal give afkast.
Både udviklingsbanker, investeringsfonde og virksomheder investerede også, og i alt blev det så til verdens største pulje til skovrejsning, der netop er lukket: Knap otte milliarder danske kroner.
De penge skal være med til at genoprette naturarealer på omkring to og en halv gang Bornholms størrelse i cerradoen, en slags savanne eller tørskov i det sydlige Brasilien. Cerradoen er hjemsted for fem procent af planetens dyre- og plantearter, men den er ekstremt truet. Mere end halvdelen af områderne er forsvundet.
De skal købe store, ødelagte cerrado-områder, hvor der ellers er marker eller græsser kreaturer. På halvdelen af arealerne skal der dyrkes eukalyptusplantager til papir- og byggeindustrien. Den anden halvdel får lov til at udvikle sig på naturens præmisser.
Både regnskoven og cerradoen
bliver primært ryddet for at lave marker eller græsningsområder til kvæg. Og her er der en særlig dansk forbindelse, for de 40 millioner svin, der bliver produceret i Danmark hvert år, spiser en hel masse soja, der bliver dyrket på gamle skovområder, især i cerradoen, der er blevet ryddet og lavet til marker.
Cerradoen er et stort savannelignende område, der fylder omkring en femtedel af Brasilien. Området har en enorm dyre- og plantediversitet og hører til blandt verdens mest artsrige skovsavanner. Video: Lucas Ninno, iStock
Fyldt med dilemmaer
Naturbeskyttelse og skovrejsning er ikke nemt. Det er ikke automatisk, at det bliver gjort på måder, hvor det rent faktisk gavner naturen og biodiversiteten, for skov er ikke bare skov. Det understreger flere eksperter, Verdens Bedste Nyheder har talt med.
”Skovrejsning er en svær størrelse,” siger Anders Sanchez Barfod. Han er lektor på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet og har arbejdet med tropiske skovressourcer i mere end 40 år. Han forklarer, at det er kompliceret, fordi det både afhænger af, hvad man planter – og ikke planter – hvor og hvordan man planter, hvad der var på jorden i forvejen, og om skoven skal bruges efterfølgende.
Samtidig er der også ting uden for selve skoven, der betyder noget, så skovrejsning skal også være socialt bæredygtigt. Lidt firkantet sagt nytter det ikke, at man eksempelvis køber majsmarker fra nogle bønder for at rejse vild skov, hvis bønderne så bare bruger pengene på at rydde skov et andet sted for at lave nye marker der. De skal altså have et nyt arbejde.
”Med skovrejsning opererer man indenfor en zone af usikkerhed, og der er mange dilemmaer, der trænger sig på,” siger Anders Sanchez Barfod.
”Men selvom det er kompliceret, skal det ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget. Cerradoen i Brasilien er så presset, at det er afgørende at både beskytte og genoprette den”.
Jens Holm Kanstrup, der er senior teknisk rådgiver indenfor bæredygtigt skovbrug for ngo’en Verdens Skove, er enig.
”Der er en lang række ting, der skal sættes flueben ud for, hvis skovrejsning skal give mening. Man skal tænke sig rigtig godt om og være klog på, hvilke områder man bruger til hvad,” siger han.
Høje eukalyptustræer som disse skal plantes i store plantager, og det er en del af, at økonomien i projektet hænger sammen. Foto: Alfribeiro, iStock
Plantager giver penge til natur
Men hvordan ser det så ud i forhold til de konkrete planer i cerradoen?
Der er mange gode ting, der er på plads, siger både Jens Holm Kanstrup og Anders Sanchez Barfod.
For det første er det ødelagte cerrado-områder, der nu bliver brugt til at græsse kvæg eller til at dyrke marker, der skal laves om. Der skal altså ikke ryddes ny skov til plantagerne.
De understreger begge to, at eukalyptusplantagerne ikke gør noget som helst for naturen – biologisk set er områderne nærmest at betragte som ørkener, træerne er klonede, og de er ikke-hjemmehørende.
”Og så er mange af de dyrkede eukalyptusarter kendt for et højt vandforbrug,” påpeger Anders Sanchez Barfod.
Men eukalyptustræerne i plantagearealerne er med til at projektet kan løbe rundt økonomisk, så man kan opkøbe de store arealer og reservere dem til vild natur.
”Biodiversitetsforbedringerne får man så i de områder, som er overladt til naturen. Uden at kende til detaljerne i projektet vil jeg mene, at der samlet set er tale om en klar forbedring i forhold til den eksisterende naturtilstand,” vurderer Anders Sanchez Barfod.
Jens Holm Kanstrup fra Verdens Skove peger på, at det ville være vigtigt for projektet, at de laver naturkorridorer mellem de forskellige skovområder, så eukalyptusplantagerne ikke danner ”mure” mellem naturarealerne.
”Men alt i alt lyder det her ganske fornuftigt,” siger han.
Ifølge Conversation International og Timberland Investment Group skal de naturområder, de genopretter, bindes sammen til større, sammenhængende områder, netop så der ikke opstår øer af natur mellem plantagerne.
●I alt skal projektet udtage omkring 270.000 hektar græsningsområder. Det svarer til omkring fem gange Bornholms størrelse.
Jaguaren er det største kattedyr på det amerikanske kontinent og er stærkt knyttet til Brasiliens natur, og så den kendt som et top-rovdyr. Foto: pilesasmiles, iStock
Jaguarer og ørne er der allerede
Arbejdet med at plante både natur og plantager er allerede gået i gang, dog ikke på alle de planlagte arealer endnu, fordi investeringsrunden først lige er afsluttet. Den endelige pose penge er altså først faldet på plads nu.
Og Conservation International kan berette om gode takter i naturområderne allerede, deres biologer og kamerafælder har observeret jaguarer og ulve, og de har identificeret globalt truede arter som en lokal kaninart, en malle og en toppet eremitørn. Samtidig har de et særligt fokus på at beskytte vandløb og floder i området, der får en meget større bufferzone af natur rundt om sig end normalt.
Men hvordan skal de egentligt genoprette og beskytte de forskellige områder?
Det kommer an på, hvordan arealerne har det i forvejen, siger Otto Vinther Christensen fra Impact Fund Denmark, der har undersøgt projektplanerne ganske nøje, før de valgte at investere i skovrejsningen, forklarer han.
Områderne er blevet kortlagt med kameradroner, så biologerne kan afgøre, hvor de skal sætte ind, og hvordan de skal gøre det, på et vidensbaseret grundlag.
”Nogle steder er der stadig noget natur tilbage, og der fjerner man kvæget, men ellers bliver der ikke gjort noget. Så må naturen gå sin gang og komme tilbage af sig selv,” siger Otto Vinther Christensen.
Andre steder er områderne så ødelagte af kvæggræsning og dyrkning, at cerradoen skal reetableres fra bunden. Her bliver der plantet stiklinger og frø fra hjemmehørende arter, som de lokale beboere har tjent penge på at indsamle, forklarer Otto Vinther Christensen.
På nogle af områderne skal man også bekæmpe invasive arter, som Urochloa brizantha, en græsart der er indført fra Afrika, som udkonkurrerer de lokale arter.
●Samtidig arbejder de sammen med forskere fra et brasiliansk universitet, der skal undersøge effektiviteten af de forskellige metoder til udplantning af hjemmehørende arter i cerradoen.
Cerradoen har et enestående dyreliv, men området er stærkt truet af, at landbrug med især soja og kvæg bliver udvidet. Foto: Lucas Ninno, iStock
Kan danne skole
Udover at det er verdens største pose penge til et skovrejsnings- og naturbeskyttelsesprojekt, og udover at det skal hjælpe i den ekstrem truede – og oversete – cerrado, er det helt særlige ved det store projekt, at økonomien hænger sammen på en måde, så andelen af natur kan være så høj som muligt.
”50 procent natur er rigtig, rigtigt flot,” siger Otto Vinther Christensen.
Han har undersøgt investeringsmulighederne i skovrejsning i de seneste 12 år, men det er er først de seneste år, at økonomien overhovedet hænger sammen i sådan et natur-plus-plantageskovsprojekt, og der er naturandelen som regel mindre.
Økonomien, der får projektet til at hænge sammen, har to dele. Den første er indtægter fra at fælde træerne i plantagerne og sælge dem til enten tømmer- eller papirindustrien. Og her er der en global udvikling, der betyder, at økonomien er blevet bedre.
”Man siger, at vi lever i et papirløst samfund,” siger Otto Vinther Christensen, ”men det gælder ikke, når det kommer til papkasser. Stigende nethandel betyder, at vi skal have flere varer frem og tilbage, og det får efterspørgslen på træpulp til papirproduktion til at stige. Og det betyder stigende og dermed en forbedret økonomi i plantagerne”.
Den anden halvdel af regnestykket er klimakreditter. Når træerne både i naturområder og plantagerne vokser, suger de CO2 ud af atmosfæren, som de lagrer. Det kan sælges som kreditter til andre virksomheder, der så kan ”kompensere for” nogle af deres egne udledninger.
Klimakreditter er blevet kritiserede af nogle forskere og ngo’er, fordi de muliggør, at andre virksomheder stadig kan udlede CO2 i stedet for selv at omlægge til mere klimavenlig produktion – men samtidig er klimakreditter fuldt lovlige og anerkendt på FN-niveau.
Og projektet i cerradoen bruger klimakreditter ”på den rigtige måde,” vurderer Jens Holm Kanstrup fra Verdens Skove, fordi de ikke sælger kreditter på forhånd, men først når træerne rent faktisk er vokset op og har optaget CO2.
Store dele af Cerradoen brænder hvert år, ofte som følge af menneskeskabte brande, der bruges til at rydde skov. Samtidig forværres situationen af tørke og klimaforandringer, der gør området mere sårbart.
Foto: Pedro Moraes, iStock
Alt i alt betyder kombinationen af papkassepriser og klimakreditter, at projektet økonomisk hænger sammen – til gavn for cerradoen nu og her, men måske også for andre steder i fremtiden.
”Det er meget interessant, hvis man kan lave forretning ved at kombinere plantager og naturbeskyttelse i ét projekt,” vurderer Jens Holm Kanstrup.
Det betyder nemlig, at andre virksomheder måske også kan se fidusen i fremtiden.
Den samme pointe peger Anders Sanchez Barfod på.
”Hvis de kan tjene penge, så er det jo et eksempel til efterfølgelse,” siger han.
”Så hvis midler fra private virksomheder, der også gerne vil gøre noget for naturen, kan få sat sådan nogle store projekter i søen, så kan det virkelig rykke og danne skole”.
