31. maj 2026
Børnenes spadestik har givet forskere viden om den danske jord, de aldrig har haft før
Regnorme, bakterier og kulstof gemmer på viden om jordens sundhed. Med hjælp fra over 30.000 skoleelever har forskere nu fået et unikt indblik i tilstanden under vores fødder.
Der findes 10 forskellige arter af regnorme i Danmark, og de har det rigtig godt i den danske jord. Foto: Thomas Evaldsen
Hvordan har de danske regnorme det egentlig? Det får vi nu for første gang svar på takket være over 30.000 skoleelever, der har stukket, gravet og undersøgt i den danske jord sidste år. Det gjorde de som del af Masseeksperimentet, det største student-science-projekt i verden, der i efteråret satte fokus på den danske jords sundhed. Nu har forskerne fra fire af landets universiteter analyseret de næsten 1.000 jordprøver, som eleverne har indsamlet. Og de har givet forskerne en uvurderlig viden.
En af dem er Martin Holmstrup, der er professor hos Institut for Ecoscience og Terrestrisk Økologi på Aarhus Universitet. Han forklarer, at alle de jordprøver, børnene har indsamlet, er rigtig meget værd, fordi de giver mere viden om forskellige aspekter af jorden.
”Det giver og mulighed for at kigge på sammenhænge mellem mikrobiologi som bakterier, makrofauna som regnorme, kemisk forurening fra os mennesker, og hvordan jorden er rent geologisk, fysisk og kemisk,” forklarer han.
Mere end 1.300 skoleklasser deltog i Masseeksperimentet. De skulle blandt andet hjælpe forskerne med at kortlægge landets regnorme. Det er nemlig et tegn på sund jord, hvis der er mange regnorme i den. De trækker nemlig visne blade og de næringsstoffer, der gemmer sig i dem, ned i jorden og samtidig pløjer de den, så den bliver godt blandet og får masser af gange til planterødder.
Eleverne skulle finde regnormene, ”nøgle” dem – som biologer kalder det, når de artsbestemmer organismer – og så tælle dem. Og regnormen har det rigtig godt herhjemme. Eleverne fandt nemlig masser af dem, alle de 10 forskellige arter, vi har i Danmark, og i gennemsnit var der 150 til 250 regnorme per kvadratmeter jord.
Det overblik, vi har nu, havde aldrig kunnet lade sig gøre uden hjælp fra de tusindvis af ’børneforskere’ i Masseeksperimentet, understreger Martin Holmstrup.
”Det havde kostet mange penge og ressourcer at indsamlet så stort et datasæt. Så det er sådan en ’once in a lifetime’ mulighed,” forklarer han.
Elevernes jordprøver kom fra den bynære natur, som er meget underbelyst. Det er derfor helt ny viden, de har samlet ind til forskerne. Foto: Thomas Evaldsen
Et samlet billede
I Masseeksperimentet får eleverne ikke bare lov til at lege forskere, de er forskere. Og at det lige præcis er skoleelever, der deltager, giver en særlig værdi, forklarer Martin Holmstrup. Dataindsamlingen foregår nemlig i skolernes nærområde og giver dermed et helt unikt indblik i den bynære natur, som eller er underbelyst i forskningen.
”Langt det meste forskning på området er i landbrugsjord, fordi fokus har været at optimere produktionen. Vi har ikke mange undersøgelser af den bynære natur, selvom det jo er der, vi mennesker færdes og har glæde af,” understreger Martin Holmstrup.
Det var ikke kun regnorme, sidste års Masseeksperiment har givet os ny viden om. For forskerne har også brugt prøverne til at undersøge kulstofindholdet i jorden. Det skal helst ligge på fire til seks procent. Og nu ved vi, at den sundeste undersøgte jord ligger i bynære skove. Der er kulstofniveauet nemlig næsten fire procent.
Forskerne kiggede også på, hvor mange forskellige bakteriearter, der var i jorden. Bakterierne omdanner nemlig dødt materiale til ny næring for planter og svampe, og jo flere forskellige bakterier, der er, jo bedre går det. Igen var det den bynære skov, der havde det bedst. Her var der nemlig den største biodiversitet blandt bakterierne.
Det var ikke alle fund, der var helt lige så positive som regnormeresultaterne. Der var for eksempel menneskeskabte kemikalier i samtlige af de prøver, der blev indsamlet. Og i 80 procent af jordprøverne fandt man evighedskemikaliet PFAS, der kan være kræftfremkaldende og forstyrre vores hormoner.
Hvor høj koncentrationen af de skadelige kemikalier er, skal forskerne nu dykke mere ned i. Men alene det, at problemerne nu er blevet kortlagt så grundigt, er en stor sejr. For så kan forskere som Martin Holmstrup gå i gang med at finde løsninger på dem.
Og Masseeksperimentet har også en anden værdi, mener Martin Holmstrup: At det involverer de unge til at forstå verden omkring dem, og måske endda kan gøre dem mere interesserede i naturvidenskab.
”Der bliver brug for dem! Der er brug for unge forskere og folk, der skal forvalte vores miljø i kommuner og regioner, som er godt uddannede og klædt på”, siger han.
Til efteråret sættes et nyt Masseeksperiment i gang. Denne gang skal det handle om kryb og kravl, når elever landet over skal ud at kortlægge Danmarks insektliv.
Masseeksperimentet
Masseeksperimentet er målrettet elever i grundskole og på ungdomsuddannelser og er verdens største student science-projekt. Det er udviklet af det nationale naturfagscenter Astra og foregår i uge 36-39.
Årets tema er ’Ukendt Insekt’, hvor eleverne skal bygge fælder til at indfange og bestemme insekter, og det bliver udført i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum.
Man kan tilmelde sig årets Masseeksperiment her.
Kilde: Masseeksperimentet.dk
