24. maj 2026
Gevær er skiftet ud med tastatur og mus. En hær af IT-nørder ruster Danmark mod cyberangreb
Truslen fra cyberangreb vokser, men vi mangler kvalificeret arbejdskraft til at beskytte os. Nu bruger tidligere soldater militær træning til at forberede virksomheder på digitale angreb.
En helt almindelig dag på kontoret bliver pludselig afbrudt. Skærmen går i sort. En besked dukker op: Alle dokumenter er låst, og telefonerne begynder at ringe.
Scenariet er ikke grebet ud af luften. Det bygger på virkelige cyberangreb, som danske virksomheder bliver udsat for hver dag. Her forsøger it-kriminelle at stjæle alt fra forretningsideer til forskningsresultater eller at afpresse organisationer ved at låse deres systemer og kræve løsepenge.
For dem, der bliver ramt, er det sjældent bare et teknisk problem. Det kan med et stoppe produktionen, hurtigt koste millioner og i værste fald få alvorlige konsekvenser for samfundskritiske funktioner og infrastruktur. Forestil dig fx et hospital, der pludselig står uden strøm.
Virksomheden Saga Labs har derfor specialiseret sig i at udsætte virksomheder og organisationer for cyberangreb med vilje, forklarer Kasper Hjortborg Kristiansen, der er medstifter og direktør. Målet er at ruste medarbejderne til, hvis situationen en dag pludselig sker.
”Vi skaber en digital slagmark, hvor vores dygtige hackere udsætter dem for et rigtigt cyberangreb. Det kan fx være en bank, som får alle deres filer krypteret, og så lærer alle medarbejderne, hvordan de håndterer den kritiske situation,” fortæller han.
For når angrebet rammer, er der ikke kun brug for den klassiske IT-nørd i en kælder iført hoodie, understreger Kasper Hjortborg Kristiansen. Cybersikkerhed kræver også mennesker, der kan samarbejde, kommunikere og holde hovedet koldt under pres.
Det er Lau Harbo Kristiansen et godt eksempel på.
Da han søgte ind på Forsvarets Cyberværnepligt, kom han ikke med programmeringserfaring eller en klassisk techbaggrund. Han kom med klaverspil, spansk på A-niveau på Odder Gymnasium og erfaring som elevrådsformand.
Da Lau Harbo Kristiansens gode ven opfordrede ham til at søge ind sammen på cyberværnepligten, kunne han først ikke finde tilmeldingsknappen på hjemmesiden og var lige ved at droppe ideen.
”Men så kom jeg ind på magisk vis ind. Jeg var meget på dybt vand i starten, fordi nogle af de andre kunne programmere, og jeg havde bare gamet lidt i min fritid. Men der var plads til dumme spørgsmål, for alle var udfordrede, bare på forskellige ting,” husker han.
Cyberværnepligtige bliver trænet til at håndtere digitale trusler i en tid, hvor Danmark mangler tusindvis af specialister inden for cybersikkerhed. Foto: Frederik Kehlet
Holder samfundets digitale rygrad kørende
Kasper Hjortborg Kristiansen skiftede selv universitetet ud med en ny cyberværnepligt i militæret i Fredericia under corona.
”Vi startede med at rende rundt i skoven i fire måneder og grave huller. Derefter skifter man geværet ud med tastatur og mus. Det er en kombination af militærdisciplin og en hård teknisk faglig uddannelse, hvor man sammen lærer at bygge og beskytte digitale systemer.”
Men da cyberværnepligten var slut, var der få muligheder for at fortsætte i Forsvaret. Derfor fandt mange vej til det civile erhvervsliv.
Kasper Hjortborg Kristiansen var derfor også med til at starte Foreningen for Danske Cyber Alumner, som han også er formand for i dag. Her deler 130 medlemmer med en cyberværnepligt som baggrund de seneste erfaringer inden for et felt, hvor IT-kriminelle hele tiden tager nye metoder og værktøjer i brug.
”Vi sidder rundt omkring i alle sektorer i Danmark: I forsvaret, i staten og i private virksomheder. Vi er en flok nørder på operativt niveau, der sidder og beskytter det danske samfund og Rigsfællesskabet i cyberspace,” forklarer Kasper Hjortborg Kristiansen.
Lau Harbo Kristiansen er én af dem.
Siden cyberværnepligten har han arbejdet med cybersikkerhed. Først i Region Midtjylland og i dag i både CyberPilot og i Norlys, mens han også er ved at tage en professionsbachelor i IT-sikkerhed.
”Det er som en feberdrøm, der næsten ikke er til at fatte. Arbejdsforholdene er så gode i det her felt. Og det var jo helt tilfældigt, jeg valgte den vej. Ellers havde jeg sikkert læst biologi nu og nørdet mig ned i firben.”
Cyberværnepligten begynder som klassisk soldatertræning i felten. Først senere bliver geværet skiftet ud med tastatur og mus. Foto: Frederik Kehlet
Høj trussel og meningsfuldt arbejde
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Borgere bruger MitID og e-Boks, virksomheder driver produktion, kommunikation og kundedata i skyen.
Det gør hverdagen lettere, men også mere sårbar.
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at truslerne mod Danmark er større og mere komplekse end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Cyberspionage og cyberkriminalitet vurderes fortsat som ”meget høj”.
Samtidig kommer Danmark til at mangle op mod 20.000 ansatte med kompetencer inden for cybersikkerhed i 2030, viser en analyse fra Deloitte.
Ifølge Kasper Hjortborg Kristiansen kræver det, at langt flere får øjnene op for feltet.
”Der er selvfølgelig brug for folk, der er vildt dygtige teknisk, men der er også behov for nogen, der arbejder med lovgivning og soft skills som kommunikation.”
Og når det lykkes, kan effekten mærkes med det samme.
Det oplevede Kasper Hjortborg Kristiansen, da en virksomhed blev ramt af et virkeligt hackerangreb kun en uge efter, at Saga Labs havde trænet medarbejderne.
”Vi havde været ude og træne umiddelbart inden angrebet, og så fik de brug for værktøjerne lige bagefter. I sådan en situation føler vi virkelig, at vi er med til at gøre en forskel. Det er det, der gør, at vi bliver ved.”
Angreb tænder en ild
Det genkender Lau Harbo Kristiansen også.
Selvom han ikke ønsker for nogen af blive ramt af et hackerangreb, er det alligevel det, der gør feltet ekstra spændende. Når trusselsaktører retter blikket mod Danmark, er han med til at oversætte tekniske advarsler til handling i virkeligheden. Det ansvar tænder noget i ham:
”Når russerne kommer og siger ’Hej Danmark, nu er det jeres tur! Så skal vi oversætte det fra det helt tekniske sprog og til almindelige mennesker og sige: ’Bare tag den med ro, vi har styr på det.’ Det er noget af det, der har gjort mig helt hooked på faget.”
Lau Harbo Kristiansen slutter:
”Selvom det er alvorligt, er det både sjovt og udløser adrenalin. Man har lyst til at sidde og arbejde fra klokken otte om morgenen til klokken otte om aftenen, når de ting sker. Fordi det tænder bare en ild i en. Det er som om, det er et instinkt, der slår til, at nu skal man beskytte noget, som er vigtigt for mange mennesker.
Da Danmark undgik et blackout
Da 22 danske energi- og forsyningsselskaber blev ramt af et koordineret cyberangreb i 2023, måtte flere lukke deres digitale systemer ned og overtage driften manuelt. Takket være hurtig indsats blev et større nedbrud afværget, og op mod 100.000 danskere undgik at miste strøm, varme eller vand.
Denne artikelserie er en del af en særavis om it-branchen sponsoreret af HK’s IT-fagfællesskab KODEX.
