De fik lidt hjælp. Nu valfarter aarhusianerne til genbrugspladserne

Anna Gudmann Hansen

Journalist

Læsetid 0 min.

På én hylde står der glas til både vand og vin, vaser til blomsterbuketter og krukker til stueplanter. På en anden hylde er der bøger, der er en kasse med legetøj, og på en stang hænger der bøjle efter bøjle med jakker, bukser og trøjer.

Og så er der et rum bare med møbler. Du kender det måske godt: Du er omringet af ting, du ikke har brug for, men lige pludselig spotter du lige netop dét, du skal bruge. For mig var det en stol med blåt fløjl, der ville passe perfekt foran mit skrivebord.

Det kan give et lidt andet sus i maven at gå på genbrugsjagt fremfor at trykke ”tilføj til indkøbskurven” på nettet – og så er det både billigere og bedre for klimaet. Og noget tyder da også på, at flere og flere vælger brugt fremfor nyt. I hvert fald i Aarhus.

Her har den lokale skraldeansvarlige, forsyningsselskabet Kredsløb, nemlig oplevet en tredobling i aarhusianere, der gør brug af de mange muligheder for at få nye, brugte, gratis ting med hjem, og det er sket på få år.

”Det er blevet lettere og mere tilgængeligt at tage genbrug med hjem. Før var der én lokation, nu er der seks genbrugsstationer, to nærgenbrugsstationer og ni byttebokse,” fortæller Lars Banke, der er chef for affald og genbrug i Kredsløb.

Kredsløb vurderer, at aarhusianerne tog 710 tons genbrug med hjem i 2021. I 2025 var det tal steget til 2.370 ton.

Lars Banke understreger, at tallene er estimater. Alt det, der bliver genbrugt, bliver ikke vejet. Der bliver lavet stikprøvekontroller, og derudfra laver Kredsløb så et estimat. Men som Lars Banke siger:

”Nogle henter 300 kilo fliser, andre henter en kjole. Der er en del usikkerhed forbundet med tallene – men vi kan se, at trafikken går op.”

Genbrugsguld er øverst i hierarkiet

Lad os lige træde et skridt tilbage. Når man beskæftiger sig med affald, som Lars Banke gør, har man tit det, der hedder affaldshierarkiet, i baghovedet. Det er en måde at opgøre, hvor godt skrald er for miljøet og klimaet.

Allernederst i hierarkiet er deponering, altså når affald bliver smidt på en losseplads. Så bliver det ikke udnyttet, og det kan være dårligt for miljøet, når gamle ting ligger og forfalder. Det er lidt bedre at brænde af og bruge energien derfra, det er endnu bedre at genanvende materialerne til nye produkter, og bedst af alt er at genbruge ting direkte fra hånd til hånd. Når én persons skrald kan blive en anden persons guld.

●Kredsløb gør opmærksom på, at tallet for 2021 højst sandsynligvis var lavere på grund af corona-pandemien.

På Aarhus' genbrugsstationer – her er det den i Lisbjerg – er der plads til, at man kan stille de ting, man ikke har brug for mere, et sted, hvor andre kan tage det med hjem. Pladsen til den direkte genbrug er placeret som det allerførste, man møder. Foto: Kredsløb

”Det handler jo om at give det længst mulig værdi,” siger Lars Banke. ”Man skal helst ikke tage noget, hvis de ikke har brug for det. Det skal helst være sådan, at det fortrænger et andet nykøb – helt idealistisk set.”

Vi danskere er gode til at købe nyt og rigtig gode til at smide ud. Alene når det kommer til elektronikaffald – mobiler, brødristere, støvsugere og meget andet – smider vi cirka 22 kilo ud om året hver især.

Byttebokse i byen

Den blå fløjlsstol, som jeg engang blev glad for at få øje på, fandt jeg i sin tid i Aarhus. Jeg besøgte nemlig Reuse, et centralt sted i byen, hvor Kredsløb samlede de gratis ting, der var blevet givet videre til genbrug, i én hal. Her kunne man så komme og lede efter lige netop det, man manglede.

Men i 2024 valgte Kredsløb at sadle om. Reuse blev lukket, og en af årsagerne til det var netop, at flere og flere gerne ville genbruge.

”Det var ikke længere en nicheting at genbruge, men det var noget, der var ved at blive mainstream. Vi sadlede om, i stedet for at modtage genbrugsartikler og fragte rundt på dem, så skulle det leve direkte fra hånd til hånd,” siger Lars Banke.

I stedet er der blevet lavet genbrugshaller på alle byens genbrugsstationer. I midten af byen er der to nærgenbrugsstationer, der begge er lidt anderledes, og så er der ni byttebokse spredt udover byen.

En 7-Eleven for genbrug

Netop Aarhus’ to nærgenbrugsstationerne er lidt anderledes. Den ene ligger på Dirch Passers Gade i Aarhus, og den beskriver Lars Banke som ”genbrugsverdenens svar på en 7-Eleven.”

Han fortæller, man har lagt vægt på, at genbrugsstationen skal fremstå pænt og nydeligt, og at man rent faktisk har lyst til at opholde sig der.

”Vi bruger det også til at skabe liv og aktivitet, for eksempel har vi et samarbejde med Cykeldrengene, der kommer forbi og hjælper med at lappe en cykel eller skifte en reservedel,” siger han og fortsætter: ”Der er også et låneskab, så man undgår at købe det, man bruger sjældent – for eksempel en printer, boremaskine, eller komplet pynt til en børnefødselsdag.”

Og så er der nærgenbrugsstationen på Aarhus Ø. Den er bygget op i to containere, og er egentlig placeret midlertidigt der, hvor den står. Den kan flyttes og rykkes rundt, så andre kan få glæde af den en dag.

Selvom antallet af genbrugte ting, der har fået nye liv, er steget de seneste år, håber Lars Banke på, at det stiger endnu mere. Rammerne til det er der, mener han, men nu handler det om at arbejde endnu mere med aarhusianernes mentalitet.

”Folk skal huske at tænke genbrug ind. At det bliver det aktive valg, når man sorterer sine ting, så de bliver taget fra til genbrug i stedet for at ryge til forbrænding,” siger han.

”Derfor er genbrug det første, man møder derude på genbrugsstationerne. Det handler om at nudge den adfærd, som stadig skal forbedres.”

91.000 tons genbrug

For nogle år tilbage kom Miljøministeriet med den første opgørelse af genbrugte materialer i Danmark. Der er ikke kommet nyt siden. Den viste, at der i 2021 blev genbrugt 91.000 tons forskellige materialer. Det indebar: