19. april 2026
Inspireret af Danmark: Nu panter rumænerne også på livet løs
Rumænien har på få år fået et succesfuldt pantsystem op og stå. Før endte dåser og flasker på lossepladsen eller i naturen, men nu bliver 80 procent genanvendt.
Foto: RetuRO
Du er helt sikkert vant til at pante.
Når du har drukket en øl eller tømt en flaske saft, så smider du ikke beholderen i skraldespanden. Den ender i en pantpose og finder sin vej til en pantautomat.
Vi danskere panter nemlig langt de fleste af vores dåser, flasker og glas – hele 93 procent. At pante er kommet under huden på os, og vores pantsystem har også over 100 år på bagen.
Men sådan er det ikke alle steder i verden. Rumænien er nemlig først lige kommet med på pantvognen – men der er det til gengæld gået rigtigt, rigtig hurtigt.
På bare tre år er landet gået fra stort set ikke at have nogen form for genanvendelse af flasker og dåser til, at over 80 procent nu bliver genanvendt. Og årsagen er helt enkel: Der er kommet pant på dem.
”Rumænerne forstod meget, meget hurtigt systemet, og så begyndte de at levere tilbage,” fortæller Anca Marinescu.
Hun er ansvarlig for kommunikation og ”corporate affairs” i firmaet RetuRO, som står bag det nye, rumænske pantsystem.
I 2023 blev pantsystemet rullet ud, og allerede i løbet af det første år blev tre milliarder flasker og dåser sent retur til genanvendelse. Og sidste år blev 83 procent pantet.
2,2 milliarder
Danmarks panthistorie
De første pantflasker i Danmark blev indført i tiden efter første verdenskrig, da ressourcerne var knappe. Her valgte de danske bryggerier frivilligt at bruge den samme slags ølflaske, så de lettere kunne indsamles og genbruges.
Pantsystemet vi kender i dag, som Dansk Retursystem står bag, opstod tilbage i år 2000. Siden er der kommet pant på flere og flere typer emballage.
Når en flaske bliver pantet, bliv er den vasket, nedbrudt og smeltet om, så plastikken igen kan bruges til at lave nye flasker. Foto: ReturRO
Systemet fungerer, ligesom det gør herhjemme, og rumænerne skævede da også til Danmark og vores nordiske naboer, da systemet skulle bygges op. Man betaler lidt ekstra for sin sodavand, saft eller vand – i Rumænien er det 0,50 lei, hvilket svarer til 75 danske ører – og når man så afleverer den tomme beholder tilbage til butikken eller i en automat, får man pengene retur.
”Rumænerne fik et incitament, de 0,50 lei, som de gerne vil have tilbage. Når man bare har én flaske, er det måske lige meget, men når man har 10 eller 20, så begynder det at betyde noget,” lyder det fra Anca Marinescu.
Fra losseplads til nye flasker
Pantsystemet falder på et tørt sted i Rumænien. Her bliver langt, langt det meste skrald nemlig kørt på lossepladsen.
Når skrald ender i store bunker på lossepladser i stedet for at blive genanvendt eller brændt, kan det give problemer både for naturen og mennesker, der bor i området – ligesom ressourcerne ikke bliver brugt på ny.
I 2023 havde Rumænien den laveste rate af genanvendelse af affald fra almindelige hjem i hele Europa. Selvom det nye pantsystem er en succes, løser pant på drikkevarer ikke hele problemet.
”Pantsystemet har betydet en kæmpe forskel i forhold til emballage af drikkevarer, men ikke al andet emballage. Det er kun 10-20 procent af den samlede emballage på markedet, som er med i pantsystemet,” siger Anca Marinescu.
●Rumænien har haft problemer med flere ulovlige lossepladser. Tidligere på året har EU valgt at indstille Rumænien til Den Europæiske Unions Domstol, fordi 15 ulovlige lossepladser stadig er i brug, selvom de egentlig skulle være lukkede.
Det er både plastikflasker, glas og dåser, der er pant på i Rumænien, ligesom her hjemme i Danmark. Foto: RetuRO
Hun peger til gengæld på, at panten har været med til at ændre noget andet:
”Det, som det virkelig har ændret, er rumænernes mindset. De er blevet mere opmærksomme på genanvendelse. Før blev emballagen behandlet som skrald, nu er det en ressource.”
Det er ”wow”
Selvom det er gået hurtigt med at få rigtig mange rumænere med på pantvognen, er det stadig ikke al emballage, der bliver pantet.
RetuRO har et mål om at komme op på en pantrate på 90 procent. Men det er de sidste syv procent, der er de sværeste, fortæller Anca Marinescu. En af årsagerne er, at næsten halvdelen af Rumæniens befolkning bor på landet, og her er det meget sværere at få folk til at levere deres flasker og dåser tilbage til butikken.
Men dét har pant-virksomheden muligvis fundet en løsning på: En mobil pant-maskine.
”Det er grundlæggende en lastbil, der kører gennem landsbyer og samler pant fra butikkerne og kioskerne,” fortæller Anca Marinescu.
Og der er flere gode grunde til at genanvende flasker og dåser. Først og fremmest sparer det CO2, når plastik, glas og metal bliver genanvendt i et lukket system i stedet for, at der skal bruges ressourcer på at lave helt ny emballage igen og igen.
Det er også godt for naturen. Når man holder fast i sin tomme dåse og går ned i en butik for at få panten retur, så er der mindre risiko for, at dåsen ender på skovbunden eller i en å. Et studie fra Australien viser, at et lokalt pantsystem direkte har haft den betydning, at færre plastikflasker ender i vandløb og på stranden.
Og i Rumænien har det også betydet en stor forskel, siger Anca Marinescu.
”Før pantsystemet var vores floder, vores parker og vores gader fyldt med denne her form for emballage. Det var over det hele, og nu er det rent. Det er helt rent,” siger hun.
”Det er wow. Virkelig, det er bare wow.”
RetuRO sender mobile panautomater ud til Rumæniens landområder for at få flere til at levere dåser og flasker retur. Foto: RetuRO
