31. maj 2026

Specialisterne får helt særlige talenter ind i tech

En helt særlig dansk virksomhed matcher højtuddannede autistiske mennesker og arbejdspladser med hinanden. Netop den gruppe mennesker kan blive præcis de IT-specialister, som branchen skriger efter.

Hos virksomheden Specialisterne hjælper de neurodivergente mennesker med at lande det helt rigtige job i techbranchen. Foto: Specialisterne

Christoffer Møldrup har altid haft en forkærlighed for gammel teknologi, men han havde ikke forestillet sig, at han skulle arbejde med det. Han er faktisk uddannet fysiker, men efter at have været i et job med løntilskud og arbejdsløs i et år kæmpede han med at lande på den rette hylde. 

Det var særligt jobsamtalerne, der kunne være udfordrende, og han fortæller, at han kæmpede med at “sælge sig selv”. 

“Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle bevise, at jeg var den rette til et job, for jeg har aldrig været god til at anerkende mine styrker, fortæller han. 

At han har autisme, gjorde det ikke nemmere. Det kan nemlig gøre det svært at navigere i jobsøgning og jobsamtaler fyldt med uskrevne sociale regler. 

“Det er svært at stå i en situation, hvor man ikke aner, hvad folk kan finde på at sige, og om man må stå i stilhed og tænke, eller om der er alle mulige andre former for sociale normer, jeg ikke kender til,” fortæller Christoffer Møldrup. 

I dag arbejder han som softwareingeniør hos Danske Bank, hvor han vedligeholder gammel kode og altså får fingrene i netop gammel teknologi. Det er vigtigt for, at hverdags-teknologier, som vi allesammen bruger, blandt andet kreditkort og Mobilepay, fungerer. Samtidig er det svært at finde kompetente medarbejdere til detfordi man ikke længere uddanner i de ældre systemer. 

Historier som Christoffer Møldrups er præcis dem, virksomheden Specialisterne forsøger at skabe flere af. 

I over 20 år har virksomheden ageret en slags matchmaker for neurodivergente mennesker, der er uddannet inden for teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, og virksomheder, der mangler netop de kompetencer. 

“Vores mission er at skabe meningsfulde arbejdspladser for mennesker med autisme og lignende kvaliteter, og vores metier er at bygge bro mellem dem og den rette arbejdsplads,” fortæller Carsten Lassen, der er direktør for Specialisterne.  

Meget af den computerkode, der findes inden for mainframe-området, er generelt udarbejdet mellem 80'erne og 00'erne, og de personer, der har vedligeholdt og driftet den, er ved at nå pensionsalderen.

Autisme, også kaldet autismespektrumforstyrrelse, er en gruppe af livslange udviklingsforstyrrelser.

Personer med autisme spænder bredt, og man taler derfor om et spektrum inden for autisme. Autisme er altså en medfødt anderledeshed i hjernens udvikling, der blandt andet påvirker opfattelsen af omgivelserne, sanserne og måden, man interagerer med andre på.

Christoffer Møldrup har arbejdet hos Danske Bank i Aarhus siden maj 2025, og han er faldet godt til. "Så længe man er flink, åben og behjælpsom, så kan man mange ting," siger han. Foto: Specialisterne

Oversete potentialer 

Når man spørger danske IT-virksomheder, hvad der er en af de største barrierer for, at de kan vokse og være mere produktive, er det især ét svar, der går igen: Manglen på medarbejdere med de rette IT-kompetencer.  

Branchen vurderer, at der lige nu akut mangler over 7.000 IT-specialister i Danmark, og at der om 15 år vil mangle flere end 20.000. 

Samtidig står en gruppe mennesker med de rette evner uden for arbejdsmarkedet. Det er især autistiske mennesker, som også er højtuddannede inden for faget, der ikke er lykkedes med at komme i arbejde. 

De kan være med til at mindske manglen på arbejdskraft i IT-branchen, der altså skriger efter kvalificerede medarbejdere. Hver femte IT-virksomhed måtte i 2025 sige nej til opgaver og ordrer, fordi de ikke havde folk til at løse dem.

Men det er ikke kun en gevinst for den enkelte virksomheds ordrebog, hvis de ansætter en medarbejder med autisme, der ellers ville stå uden for arbejdsmarkedet. 

“Hver gang vi bringer et menneske fra passiv forsørgelse til at være i arbejde, er der en samfundsgevinst på mindst 250.000 kroner om året,” siger Carsten Lassen. 

Og at få folk i arbejde, det lykkes Specialisterne i høj grad med gennem et særligt kursusforløb. 

Næsten hver tredje IT-virksomhed siger, at de har opgivet at besætte stillinger, og langt de fleste outsourcer derefter arbejdet, når de ikke kan finde den rette til jobbet.

Antallet af mennesker med en autismediagnose, der er på offentlig forsørgelse, er langt højere end gennemsnittet – omkring 70 procent mod de cirka 30 procent af resten af befolkningen.

Det betyder meget for Christoffer Møldrup at have nogle faste rutiner på arbejdet. "Jeg kan godt lide, at jeg altid møder op på kontoret til samme tid, går efter samme tid og følger min struktur," fortæller han. Foto: Specialisterne

Et særligt kursus 

Gennem et 12-ugers kursus ruster Specialisterne hvert år omkring 80 højtuddannede, neurodivergente mennesker til at komme i job – ligesom Christoffer Møldrup. Det kan eksempelvis være som en del af et jobafklarende forløb hos kommunen, der også betaler for kurset. 

Her bliver kursisterne trænet i det, Carsten Lassen kalder “en jobnær situation”. De møder 37 timer om ugen, træner alle de sociale kompetencer, de har brug for på en arbejdsplads, og løser arbejdsopgaver, der er baseret på rigtige cases fra virksomheder.  

“De har i gennemsnit været ledige i lidt over tre år, når de kommer her. Men det er ikke, fordi de ikke er dygtige. Det er, fordi de ikke er ret gode til at gå til jobsamtale, og fordi arbejdsmarkedet er dårligt til at forstå, hvad de kan,” siger Carsten Lassen. 

Christoffer Møldrup har også været en tur forbi Specialisterne Academy, og han var særligt begejstret for, at det handlede om at få foden inden for på en arbejdsplads, siger han. 

“Jeg tænkte, at det kunne være en af de sidste chancer, jeg havde, for at kunne komme i arbejde.” 

Efter forløbet fik Christoffer Møldrup adgang til en læringsplatform inden for det, der hedder mainframe-kodning. Her brillierede han så meget, at Specialisterne kontaktede Danske Bank. 

”De fandt et sted, hvor jeg kunne passe ind og kunne hjælpe med at levere noget, som mange danskere ikke kan,” fortæller Christoffer Møldrup. 

Danskere med autisme

  • Mindst 80.000 danskere har en registreret autismediagnose. Det svarer til 1,3 procent af befolkningen.
  • I gennemsnit bliver 15 personer udredt om dagen for autisme.
  • Potentielt er der endnu flere med autismeDer skal derfor tages forbehold for mørketal, skriver Autismeforeningen. 

En ny måde at ansætte på 

Størstedelen af kursisterne hos Specialisterne er enten uden for arbejdsmarkedet eller arbejder med noget, de er alt for kvalificerede til, når de starter, forklarer Carsten Lassen. 

“Over halvdelen af dem har en kandidatgrad, 40 procent har en bachelorgrad, og nogle få er autodidakte,” siger han. 

Langt de fleste står allerede med et jobtilbud, når de afslutter kurset, for Specialisterne arbejder med en model, de kalder try and hire, hvor medarbejderen lejes ud fra Specialisterne til den pågældende virksomhed i et år.  

Det mindsker den risiko, som en arbejdsgiver kan opleve, der kan være ved at ansætte en medarbejder med autisme, forklarer Carsten Lassen. 

“Der er tre ting, der holder virksomheder tilbage fra at ansætte en medarbejder med autisme, og det er usikkerhed, frygten for forstyrrelser på arbejdspladsen og frygten for lavere produktivitet. 

Med try and hire-modellen kan virksomheden komme ud af samarbejdet med to ugers varsel, eller de kan få en anden medarbejder, hvis matchet ikke fungerer. 

“Men det sker aldrig, for vi har gjort vores forarbejde grundigt,” siger Carsten Lassen. 

Undervejs i ansættelsen kommer Specialisterne ud på arbejdspladsen for at holde oplæg om neurodiverse hjerner, de afholder en workshop for lederne og står til rådighed, hvis der er brug for hjælp til at tage hånd om medarbejderen. 

Efter et år kan virksomheden så fastansætte den udlånte medarbejder, hvis begge synes, at det er en god idé. Og det synes virksomhederne ofte, for Specialisterne får omkring tre ud af fire af deres kursister i arbejde. 

Det var også gennem den ordning, at Christoffer Møldrup endte hos Danske Bank, hvor han nu har været i et år og netop er blevet fastansat. 

Og Christoffer Møldrups ansættelse og samarbejdet med Danske Bank har faktisk banet vejen for, at Specialisterne nu spotter talenter til mainframe-området – en niche inden for IT, der er brug for i mange afdelinger. 

På den måde er han blevet ambassadør for en gruppe af neurodivergente medarbejdere, der ekstremt hurtigt får en forståelse for systemer, som blandt andet finansverdenen stadig er dybt afhængig af, men ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft til. 

 

Denne artikelserie er en del af en særavis om it-branchen sponsoreret af HK’s IT-fagfællesskab KODEX. 

Sammen med Specialisternes udenlandske afdelinger har over 10.000 mennesker fået job i tech-branchen over årene.