24. maj 2026
En lille kaloriebombe er blevet verdens vigtigste våben mod sult
En særlig pose jordnøddemos fejrer 30 års fødselsdag. Den har revolutioneret kampen mod sult og reddet millioner af børneliv.
Edna Maunde smiler, mens hendes datter spiser en pose RUTF i deres hjem i det sydlige Malawi. Foto: Thoko Chikondi / UNICEF
Posen er lille nok til at ligge i din hånd eller bukselomme. Og ved første øjekast ligner den måske en snackpose til børn. Men indholdet er i en helt anden liga og har været med til at redde millioner af børneliv.
I 30 år har den lille, rødhvide pose med proteinrig jordnøddemos været et af verdens vigtigste våben mod sult og underernæring blandt små børn.
Jordnøddeposen er en lille kaloriebombe, der indeholder proteiner, fedtsyrer og vitaminer, der giver sultende børn et livsvigtig boost, når de har allermest brug for det.
Produktet kaldes Ready-to-Use Therapeutic Food – kendt som RUTF – og blev udviklet i 1996 af en fransk børnelæge.
I 2025 uddelte FN’s børneorganisation UNICEF nøddeposen til mere end ni millioner børn. Og det er der en virkelig god grund til. Jordnøddemosen er nemlig både enkel, billig og ekstremt effektiv, og omkring ni ud af ti børn, der får RUTF, får det godt igen.
“De overlever ikke bare. De kommer faktisk tilbage til en god sundhedstilstand,” fortæller Susanne Dahl, der er generalsekretær for UNICEF Danmark.
Her på RUTF’s 30-års fødselsdag, så tøver hun ikke med at kalde posen for en revolution:
“Den her lille pose har reddet millioner af børns liv. Vi taler tit om vacciner som noget, der revolutionerede global sundhed. Det her har gjort noget lignende for behandlingen af underernæring.”
●RUTF gives til børn i alderen seks måneder til fem år, og koster i gennemsnit under 10 kroner per pose.
Mujahid fra Sudan spiser RUTF på en af UNICEF’s ambulante ernæringsklinikker i landet. To måneder tidligere var Mujahid alvorligt underernæret efter at have lidt af opkastning og diarré, mens hans familie var på flugt. Foto: Mohamed Dawod / UNICEF
Millioner af børn mangler stadig mad
I dag lever omkring 43 millioner børn verden over med sult. Omkring 12 millioner af dem lider af den mest alvorlige form, hvor kroppen er så afkræftet og afmagret, at de er i livsfare.
På trods af det faktum er antallet af underernærede børn faktisk faldet over de sidste mange årtier. Ved årtusindskiftet led 55 millioner børn under fem år af underernæring. I 2024 var tallet faldet til 42 millioner.
Ved første øjekast virker det måske ikke som et prangende fald, men i samme periode er der kommet over tre milliarder børn til verden.
Alligevel får millioner af børn stadig ikke nok mad eller den næring, deres krop har brug for.
For nogle sker det, fordi de lever i områder med krig, som eksempelvis i Gaza eller Sudan. Mens det for andre sker, fordi sygdomsepidemier eller naturkatastrofer hærger.
Og netop i de akutte krisesituationer, hvor børn har brug for hjælp her og nu, fungerer RUTF særligt godt.
Forskellen på sult, underernæring og hungersnød
- Sult er når man ikke får nok kalorier og dermed for lidt næring.
- Underernæring er en tilstand, der opstår, når man ikke får de tilstrækkelige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Underernæring kan være akut eller langvarig, og det øger risikoen for at dø af simple sygdomme som diarré, lungebetændelse og malaria.
- Hungersnød er den værste grad af sult. Den officielle definition af hungersnød er, når mindst 20 procent af befolkningen oplever ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene er ramt af akut underernæring, og der hver dag dør mindst to personer af sult eller som konsekvens af fejlernæring og sygdom pr. 10.000 indbyggere.
Nogle børn lever med sult i længere tid og udvikler sig derfor ikke, som de skal. Andre bliver så afkræftede, at de er i livsfare.
Når man tænker på, at børn dør af underernæring, forestiller man sig måske en meget akut form for sult, som man til sidst dør af. Og selvom det kan ske under ekstreme tilfælde af hungersnød, er det kun en lille del af dødsfaldene.
I de fleste tilfælde dør børn ikke af selve sulten, men fordi de er så svækkede, at selv sygdomme som diarré eller lungebetændelse kan blive livsfarlige.
Det er især de børn, der får behandling med RUTF, siger Susanne Dahl.
“De børn, der kommer ind, de har ekstremt tynde arme, de kan have udspilet mave, og nogle af børnene holder næsten op med at blinke med øjnene, fordi de ikke har energi til det.”
●Behandling af underernæring kan bestå af tre poser RUTF om dagen i alt i gennemsnit tre uger, afhængigt af hvor alvorlig underernæringen er.
Halimah giver sin syv måneder gamle datter Asyaa RUTF i Norddarfur i Sudan. Da Halimah var gravid overlevede hun på dyrefoder i flere måneder. Og da Asyaa blev født, manglede Halimah tilstrækkelig modermælk, hvilket i høj grad påvirkede hendes datters helbred og udvikling. Foto: Mohammed Jamal / UNICEF
En lille pose med stor effekt
Hvad er det så, der gør RUTF så særligt, og som gør, at produktet ikke har ændret sig det store over de sidste tre årtier?
“Man har simpelthen fundet en genial opskrift,” siger Susanne Dahl.
RUTF er fremstillet af jordnødder, skummetmælkspulver, vegetabilske olier, sukker samt vigtige vitaminer og mineraler. En pose på bare 92 gram indeholder 500 kalorier og er altså propfyldt med både protein og kulhydrater, som underernærede børn har hårdt brug for.
Men det geniale ved opskriften på RUTF er ikke bare det, der er i den lille pose. Det er også, hvad der ikke er i.
“Det geniale er, at der ikke er vand i. Det var faktisk det banebrydende ved det her produkt: At det både indeholder så meget protein, og at det kan holde sig så længe,” forklarer Susanne Dahl.
Fordi produktet ikke indeholder vand, kan bakterier nemlig ikke vokse i det. Det gør, at det kan holde sig i op til to år uden at være på køl – selv i områder med høje temperaturer og fugtighed.
●UNICEF og andre organisationer arbejder i dag på nye versioner af RUTF baseret på blandt andet soja og kikærter, så produktet kan laves lokalt med tilgængelige og billige ingredienser og kan bruges til børn med nøddeallergi. Men grundopskriften holder stadig.
I landsbyen Zor, der ligger i det østlige Afghanistan, giver Naser sin 13-måneder gamle datter, Salma, RUTF. I 2025 behandlede UNICEF 610.000 børn under fem år for alvorlig akut underernæring i landet. Foto: Azizullah Karimi / UNICEF
Før RUTF blev opfundet, blev børn ofte behandlet med mælkeblandinger, som skulle røres op med vand. Men det var der en risiko ved, fortæller Susanne Dahl:
“Problemet var, at vandet var urent og en sundhedsrisiko i sig selv. Så kunne man risikere at slå barnet ihjel med den behandling, der egentlig skulle redde det.”
Med RUTF ændrede det sig helt fundamentalt. Nu skulle man pludseligt bare rive hjørnet af jordnøddeposen og give den til barnet. Typisk helt uden at der er behov for hospitalsindlæggelse. Det gør behandlingen både billigere og mere sikker.
“Det her produkt har i høj grad revolutioneret behandlingen af underernæring, fordi børnene i de fleste tilfælde kan behandles hjemme,” siger Susanne Dahl.
Når børn kan behandles i hjemmet, så undgår de at komme på hospitalet, og de er derfor i lavere risiko for at blive smittet med sygdomme, som andre børn kan være indlagt med.
Det er vigtigt, fordi børn, der er alvorligt underernærede, er i enorm høj risiko for at dø af simple infektioner, fordi deres immunforsvar stort set er ikkeeksisterende, forklarer Susanne Dahl.
“Noget af det farligste, der kan ske for sådan et barn, er, at de får en mavesygdom, hvor de får diarré, og hvor de ikke kan holde på hverken vand eller mad. For så går det rigtig, rigtig stærkt. Mange af de børn, der ulykkeligvis dør, de dør af den diarré, de pådrager sig.”
10-måneder gamle Nana Aliyu fra Nigeria får målt omkredsen af sin overarm, efter hun fik behandling for underernæring. Målebåndet bruges som en hurtig og effektiv måde at vurdere, om et barn lider af underernæring. Foto: Taiwo Aina / UNICEF
Adgang til nødhjælp er afgørende
I 30 år har den lille pose jordnøddemos altså været et af de mest effektive værktøjer til at bekæmpe sult hos børn. Og det har bidraget til et historisk lavt niveau for børnedødelighed på verdensplan.
Siden år 2000 er den globale børnedødelighed mere end halveret. Det er takket være bedre forhold for fødende, vacciner og behandling af infektionssygdomme, som alt sammen har reddet mange børneliv. RUTF er altså langt fra den eneste forklaring, men den lille pose har spillet en vigtig rolle i udviklingen.
Når vi ser på tallene verden over, er der store forskelle på, hvor mange børn der er underernærede. I nogle lande har man stort set udryddet det, men der er stadig mange lande i det sydlige Asien og i Afrika, hvor det er et stort problem, og niveauet vurderes som højt.
Susanne Dahl har selv set RUTF blive brugt under naturkatastrofer som oversvømmelser i Pakistan og peger på, at mange familier først når frem til behandling efter dagevis på flugt.
“Mange af børnene er virkelig, virkelig afkræftede, når de kommer frem. Men når man så sætter dem i behandling med det her tre gange om dagen i tre måneder, så kan de faktisk blive helt fine igen.”
Hos UNICEF leverer de næsten 80 procent af verdens RUTF og har siden 2003 fået mere end 8,7 milliarder poser ud til børn i nød.
Og i de områder af verden, der er præget af krige og konflikter, kan RUTF være helt afgørende for at redde børn, der er alvorligt underernæret.
“Lige nu er vi gået ind i det fjerde år af borgerkrigen i Sudan, og der bruger vi særligt RUTF, fordi det er den værste akutte hungersnød og humanitære katastrofe,” fortæller Susanne Dahl og fortsætter:
“Men der er store udfordringer med at komme ind i landet med produktet, fordi adgangen for nødhjælp bliver begrænset. Det samme ser vi i Gaza og Yemen, hvor RUTF i høj grad også bliver brugt.”
I dag handler kampen mod underernæring mest af alt om at nå så mange børn som overhovedet muligt, hvis man spørger Susanne Dahl.
“RUTF er et vidundermiddel og en vaskeægte sundhedsrevolution for global ernæring. Det er der ikke nogen tvivl om.”
I dag bliver RUTF produceret 21 steder i verden
og 18 af fabrikkerne ligger i lande, hvor underernæring er udbredt. Ved at producere RUTF lokalt mindskes transportomkostningerne, miljøpåvirkningen, og der skabes arbejdspladser lokalt, både til at dyrke råvarerne og producere produktet.