31. maj 2026
Dén her nyhed om terrorangreb har du ikke hørt før
I 2025 var antallet af terrordræbte det laveste i et årti. Både antallet af angreb og drab er faldet, og det kan skabe mindre frygt.
Video: VichoT, iStock
Det er egentlig overraskende, at du nok ikke har hørt denne her nyhed nogle andre steder.
Når man tænker på, hvor meget det fylder i medierne, når der sker et terrorangreb, burde man tro, det også fyldte en hel del, at både antallet af terrorangreb og antallet af terrordrab er faldet.
Og det er det. I 2025 var både antallet af dræbte på grund af terror og antallet af terrorangreb det laveste, det har været i et årti.
Opgørelsen kommer fra det årlige Global Terrorism Index 2026, som tænketanken Institute for Economics and Peace står bag – og i rapporten bliver det endda kaldt for et markant fald.
Antallet af døde fra terrorangreb faldt i 2025 med hele 28 procent. Mængden af terrorangreb faldt med 22 procent. Og så er det ovenikøbet ikke kun enkelte lande, områder eller konflikter, der står bag den faldende kurve. Der var nemlig mindre terror i 81 forskellige lande. Det steg kun i 19 lande – og det er det laveste antal lande, at der er sket mere terror i, i hele indeksets historie.
Jeg er ret sikker på, at det overrasker mange af vores læsere. Det overraskede i hvert fald mig.
Men det overraskede sådan set ikke David Vestenskov. Han er sektionschef ved Forsvarsakademiet, og så er han tidligere udsendt som rådgiver ved Natos mission i Irak i 2022 og 2023. Han ved derfor især meget om situationen i Irak og Afghanistan – og det er her, at det største fald i terror er sket.
”Det flugter meget godt med den udvikling, vi har set over de seneste fem år med et på godt og ondt mere stabilt politisk system,” siger han og tilføjer med det samme: ”Og det skal ikke forveksles med et godt system.”
Krig og konflikt er grobund for terror
Lad os først lige se på terror på verdensplan: Terror er stadig en trussel i de dele af verden, der er ramt af voldsomme konflikter. I 2025 var der 2.944 terrorangreb på verdensplan, og 5.582 mennesker døde på grund af terror. Det er næsten halvt så mange som højdespringeråret 2015, hvor over 10.000 mennesker døde.
Der er sket et skift i, hvor de fleste terrorangreb finder sted. Før var det Mellemøsten og Nordafrika, der var terror-hotspots, men det er rykket til Sahel-regionen, der strækker sig på tværs af Afrika. I 2025 var det mere end halvdelen af alle terrorangreb, der fandt sted her.
”Det er ikke overraskende, at en del er flyttet til flere afrikanske lande, hvor vi har set militærkup og modstand mod politiske systemer,” lyder det fra David Vestenskov. Både Mali, Burkina Faso og Niger har oplevet militærkup indenfor de seneste år. ”Det skaber den ustabilitet, der er med til at skabe terrorbevægelser. Ofte er sikkerheden ikke god nok, og befolkningen får det dårligere og dårligere, når der er ustabilitet.”
17 procent
●I 2007 var det under én procent af alle terrordødsfald, der fandt sted i Sahel. I 2025 var det steget til mere end 50 procent.
Mere terror i Vesten
Der er få lande, hvor flere er døde på grund af terrorangreb. Og måske er en af årsagerne til, at vi ikke har hørt om faldet af terror, at det ikke er gået fremad her i Vesten. Tværtimod. Faktisk steg antallet af dødsfald fra terrorangreb i Vesten med hele 280 procent i 2025.
Det er hovedsageligt på grund af angreb, hvor flere er døde, blandt andet et lastbils-angreb i New Orleans i USA i januar og skyderiet på Bondi Beach i Australien i december.
Procentstigningen lyder enormt stor, men i tal dækker over 57 dødsfald. Det er – selvfølgelig – 57 for mange, men det er en meget lille del af de terrordrab, der sker globalt.
For selvom det oftest er vestlig terror, vi hører om i medierne, så udgør det kun én procent af alle terror-drab på verdensplan. Langt, langt, langt det meste terror foregår nemlig i konfliktzoner.
Han fortæller, at terror trives bedst i krigslignende miljøer. Når der er krig og kamp, så går samfundsudviklingen i stå, og det stiller resten af befolkningen dårligere.
Så kan der opstå det, han kalder for en pull effect – en magneteffekt – i de forskellige terrorbevægelser.
”Når man har borgerkrig eller en dysfunktionel stat, bruger terrororganisationer det til at trives og rekruttere,” siger David Vestenskov.
Når man har et voldsmonopol
Siden 2007 er antallet af mennesker, der er blevet dræbt af terror, faldet med hele 99 og 95 procent i henholdsvis Irak og Afghanistan. Det er der en klar grund til, fortæller David Vestenskov.
”I Afghanistan er der kommet en funktionel statslig aktør, der ikke umiddelbart er udfordret af en væbnet aktør,” siger han og henviser til, at Taliban overtog magten i landet tilbage i 2021.
”Der er ikke umiddelbart nogen, der udfordrer Talibans voldsmonopol. Når der ikke er det, bliver incitamentet til at gå ind i en terrororganisation mindre. Det gør det også en hel del lettere for en statslig aktør at holde intern ro, når man ikke er voldsomt udfordret,” fortæller han.
●2025 er det første år, hvor Afghanistan ikke ligger i top ti over de lande, der er mest påvirkede af terror.
Men Talibans magtovertagelse i Afghanistan, er befolkningen blevet underlagt en lang række regler, og især kvinder har fået indskrænket alle friheder. Men til gengæld er mængden af terror faldet, og i dag skal afghanerne ikke frygte en bombevest, når de går på markedet. Foto: Andrey Kulagin, iStock
I Irak gør det samme sig gældende – men situationen er samtidig en anden.
”De forskellige etniske grupper samarbejder bedre i forbindelse med fordelingen af magten, der har været flere valg gennemført i nogenlunde ro og orden, og vi har stadig en NATO-mission og diplomatisk tilstedeværelse i Baghdad, der er med til at skabe stabilitet,” siger han.
Til gengæld fortæller David Vestenskov, at terrorgrupper ikke bare forsvinder, fordi situationen i landene ændrer sig. I steder er der nogen grupper, som flytter deres terror et andet sted hen, når situationen ændrer sig. Og for første gang er Pakistan det land i verden mest ramt af terror – et land, der grænser lige op til Afghanistan.
En del af forklaringen er, at der ikke er mange andre muligheder for dem, der har svøbet sig ind i en terrororganisation.
”Det er ikke, fordi det nye afghanske styre har rullet hundredvis af arbejdspladser ud – tværtimod. Der er meget, meget få incitamenter til, at folk kommer væk fra at ernære sig gennem væbnet magt,” siger han.
Mindre terror giver mindre frygt
At der er mange lande, hvor der sker mindre terror, betyder ikke nødvendigvis, at der er sket store forbedringer i landene. Den stabilitet, der skal til, for at terror ikke truer civilbefolkningen, behøver ikke gå hånd i hånd med en bedre hverdag, retfærdighed eller demokrati.
”De her tal siger ikke noget om, hvor godt folk har det ellers, det siger intet om menneskerettigheder eller levestandarder,” siger David Vestenskov og kommer med et eksempel:
”I 1980’erne og 1990’erne var der heller ikke mange terrorangreb i Irak – men det er ikke det samme som at sige, at Saddam Husseins’ Irak var fantastisk.”
Samtidig kan antallet af terrorangreb stige igen, der er ikke nødvendigvis sket et permanent fald.
Men mindre terror betyder mindre frygt. For terrorangreb er ikke kun et problem for dem, der direkte bliver ramt af det – det er et værktøj til at sprede kaos hos civilbefolkningen. Og når terror ikke er en del af hverdagen, skaber det måske lidt mindre frygt. Eksempelvis betyder det, at der er sket et markant fald i terror i Afghanistan, at mange afghanere ikke længere skal være bange for at gå på markedet.
”Så kan det godt være, at de ikke har mange rettigheder, at du som kvinde ikke kan gå alene, men for fem år siden kunne man risikere, at der pludselig var en bombevest, der sprang. Nu kan man rent faktisk bevæge sig fra A til B, hvis man overholder styrets meget strikse regler,” siger David Vestenskov.
”Ofte er sikkerhed det vigtigste for alle mennesker.”
En ny tid i Irak
