07. juni 2026
Frivillige planter ålegræs for at redde havmiljøet
Verdens Bedste Nyheder tager med, når frivillige for tredje år i træk samler børn og voksne for at plante ålegræs og hjælpe forskere med at indsamle vigtig viden om havmiljøet.
Projektet 'Danmark Planter Ålegræs' løber fra 2024–2026 og afsluttes derefter i sin nuværende form. Erfaringerne fra årets udplantninger indgår i Syddansk Universitets videre arbejde med ålegræsudplantning. Foto: SDU.
Snart trækker masser af frivillige i våddragterne for at plante ålegræs langs de danske kyster – og Verdens Bedste Nyheder tager med.
“Vi vil gerne have den almene befolkning til at se, hvad der foregår i vores havmiljø. De skal både få øje på problemerne og på, hvor vi faktisk kan gøre en aktiv indsats,” siger Timi Løvholt Banke, postdoc ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Plantningen af ålegræs er en del af projektet Danmark Planter Ålegræs, som Tænketanken Hav og Syddansk Universitet står bag. Selve arbejdet sker søndag den 14. juni ved 28 lokaliteter rundt om i Danmark.
Det er også tiltrængt. Danmarks havmiljø er under massivt pres fra fiskeri, næringsstofudledning, klimaforandringer og forurening fra landbrug.
Konsekvenserne er iltsvind, døde fisk og store klumper af alger, også kaldt fedtemøg, der breder sig langs vores fjorde og kystområder.
Siden starten af 1990-tallet har vi mistet omkring to tredjedele af alt vores ålegræs. Og når ålegræs først forsvinder, har det svært ved at vende tilbage. Men det er ikke umuligt, forklarer Timi Løvholt Banke:
“Forholdene ved vores kyster er ikke gode, men de er blevet bedre nogle steder. Derfor kan vi godt begynde at reetablere ålegræsset dér, hvor udviklingen går den rigtige vej. Her kan ålegræsset være med til at hjælpe økosystemet på vej igen,” siger han.
Om projektet
Danmark Planter Ålegræs er et citizen science-projekt, hvor over 60 frivillige teamledere bliver uddannet i at plante og overvåge ålegræs. De indsamlede data bruges i Syddansk Universitets vurdering af fremtidige storskalaudplantninger.
Hvad skal jeg undersøge?
Søndag den 14. juni tager jeg afsted for Verdens Bedste Nyheder til Veddelev ved Roskilde Fjord for at deltage i Danmark Planter Ålegræs. Men hvad skal jeg undersøge?
Send mig et spørgsmål, en opgave eller noget, du er nysgerrig på. Jeg udvælger nogle af jeres forslag og tager dem med ud til forskerne, de frivillige – og måske vores miljøminister – på dagen.
Det kan være dit spørgsmål, jeg tager med ud på dagen
Send dit forslag til: teitur@verdensbedstenyheder.dk
Hjemsted for krebsdyr og fisk
Danmark Planter Ålegræs går ud på, at frivillige uddannes til at dykke ned og plante ålegræs, som fastgøres til søm på havbunden i en dybde på mellem én og halvanden meter.
Her kan ålegræsset vokse og styrke havets økosystem og biodiversitet, samtidig med at det fungerer som levested og fødekilde for krebsdyr, orme, snegle, fisk og fugle. Det stabiliserer havbunden, forbedrer lysforholdene, dæmper bølgerne og optager en del af de næringsstoffer, der belaster havmiljøet.
“Ålegræsplantning alene er dog ikke nok, men det kan være med til at stabilisere havmiljøet og presse det i den rigtige retning. Det vigtigste er først og fremmest at sænke næringsudledningerne fra landbruget, men sammen kan de to indsatser for alvor gøre en indsats for havmiljøet,” siger Timi Løvholt Banke.
Projektets seneste resultater er også lovende. I efteråret 2025 var halvdelen af alle udplantninger fra sommeren året før enten i vækst eller stabile. Og Ifølge Timi Løvholt Banke har to ud af tre af projektets store plantninger med 4.000-6.000 skud desuden klaret sig godt og er i fremgang.
Resultaterne stemmer overens med hans forventninger til de nuværende forhold langs de danske kyster og peger samtidig på et reelt potentiale for at genoprette ålegræs i langt større skala flere steder i landet.
Hvad er ålegræs?
Ålegræs er en plante, der vokser på sandet bund nær kysten. Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det egentlig ikke er tang, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel og smalle, grønne blade.
Ålegræs kan blive helt op til 120 centimeter lange. Blomsterne på ålegræs har ingen kronblade, og de kommer aldrig op over vandoverfladen, og derfor er de ikke lette at få øje på.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
I år etableres 23 testlokaliteter med hver 125 ålegræsskud, hvor forskerne skal undersøge, om ålegræsset kan trives. Derudover etableres fem større lokaliteter med 2.000–3.000 ålegræsskud ved hver. Foto: Tænketanken Hav.
Færre næringsstoffer i havet
Timi Løvholt Banke understreger, at det kræver en markant reduktion i udledningen af kvælstof fra landbruget til havet, hvis havmiljøet for alvor skal genoprettes. Men udviklingen går i den rigtige retning nogle steder.
“Vi har siden 1980’erne reduceret næringsstofudledningerne, så vi i dag har nogle områder, der er gode nok til at plante ålegræs i. Det er langt fra alle områder, og derfor er det så vigtigt, at vi fortsat reducerer mængden af næringsstoffer,” siger han.
Biologen forklarer, at det især er dybt inde i fjordene, problemerne er størst, mens vandkvaliteten den yderste del af fjordene samt langs de åbne kyster er blevet bedre. Her er der derfor potentiale for at genoprette ålegræs.
Timi Løvholt Banke ser derfor frem til at møde de mange frivillige, der skal være med til at genoprette den natur, der er blevet ødelagt.
”Det er meget bekræftende at se, hvor mange der gerne vil gøre noget for vores havmiljø. Det er nogle enormt gode dage med stor lokal opbakning. Og så er det bare megafedt at være i vandet og være med til at skabe noget natur,” siger han.
Udover udplantningen af ålegræs byder Danmark Planter Ålegræs også på aktiviteter, hvor børn og voksne kan gå på opdagelse under havets overflade og lære om havet.
Du kan se, hvor udplantningerne finder sted, på Tænketanken Havs hjemmeside.
“Ålegræsplantning alene er dog ikke nok, men det kan være med til at stabilisere havmiljøet og presse det i den rigtige retning. Det vigtigste er først og fremmest at sænke næringsudledningerne fra landbruget, men sammen kan de to indsatser for alvor gøre en indsats for havmiljøet."
Timi Løvholt Banke, biolog ved Syddansk Universitet.
