26. april 2026
Verdens største årsag til drivhusgas er ændret for evigt
Grøn energi har overhalet kulstrøm. Det er ikke bare en god klimanyhed, men et tegn på, at den globale strømsektor bliver fundamentalt forandret til det grønnere.
Et kulkraftværk i Kina pumper røg ud. Men sort strøms evighedsvækst er færdig. Foto: Wengen Ling på iStock
I 104 år i træk har kul været verdens største kilde til strøm. I 1919 var der lige et kort øjeblik, hvor vandkraft var større – men både før og siden 1919 har kul siddet solidt på tronen.
Lige indtil nu. Nu er der kommet spritnye data for hele verdens strøm i 2025, og sidste år overhalede vedvarende energi endelig kul.
Det er ikke bare en god klimanyhed, der simpelt illustrerer udviklingen i grøn energi. Det er også toppen af et isbjerg, der rækker meget dybere: Nu er verden i gang med en fuldstændig strukturel forandring af det globale strømsystem, der bliver grønnere og grønnere. Det er ikke alene vigtigt, fordi produktionen af strøm er den største kilde til drivhusgas. Strøm er også nøglen til at gøre andre klimaskadelige sektorer, som transport og opvarmning, grønne.
”Udbygningen af grøn energi rykker nu den globale strømsektor væk fra fossil vækst,” siger Nicolas Fulghum, der er senior dataanalytiker hos den internationale klimatænketank Ember og hovedforfatter på den nye analyse af verdens strøm for 2025.
For rigtigt at fange den vilde betydning af, at der nu sker en strukturel udvikling, skal man forstå et grundlæggende faktum om verdens strøm: Næsten hvert år stiger behovet for strøm – verdensborgerne får flere elbiler, fabrikker, datacentre, mere lys i lampen, aircondition og 1.000 andre ting. Og hvis ikke verdens stigende sult på strøm bliver dækket helt og aldeles af grøn energi, så bliver der skruet op for gassen og kullet.
Det sker næsten hvert år.
”Siden årtusindeskiftet har der kun været fem gange, hvor verden ikke har skruet op for fossilt brændstof til at lave strøm. En af dem var sidste år. De fire andre gange har været særlige år, hvor behovet for strøm ikke er steget som normalt, som ved globale økonomiske chok som finanskrisen eller coronapandemien,” forklarer Nicolas Fulghum.
Vindmøller i Kina. Landet er med længder den største spiller, når det gælder den grønne omstilling. Foto: Vista Wei på Unsplash
Det er altså kun i helt særlige år, at kullet og gassen ikke stiger.
Indtil nu. 2025 var nemlig et normalt år, når det gælder strømbehovet. Den globale økonomi voksede, så det gjorde behovet for strøm også. Og normalt ville det altså betyde, at verdens lande fyrede flere fossiler af.
”På trods af en robust stigning i behovet for strøm kom der ikke en stigning i fossile brændstoffer. Faktisk kom der et lille fald,” siger Nicolas Fulghum.
”Grøn energi dækkede nemlig det hele”.
Den hurtigste forandring
Men endnu vigtigere end det lille fald i fossiler sidste år, viser tallene altså, at det her er en strukturel udvikling.
Altså: Det var ikke et lykketræf, nogle særlige 2025-omstændigheder, der lige tilfældigvis faldt sådan ud, at der sidste år blev bygget grøn strøm nok til at stille den evigt voksende sult. I stedet er det sådan, strømsystemet på verdensplan endelig er nu – at der hele tiden bliver bygget fuldstændig enorme mængder vindmøller og solceller, og at den ellers evige vækst i sort strøm er ovre.
●Solenergi er den hurtigst voksende energiform i historien. Vindenergi er den næsthurtigste.
Solen er så rund, mor. En lidt anderledes solcellepark - men solceller er en fleksibel teknologi, der kan bygges ud i uendeligheder efter lokale forhold og behov, fra private husstande til gigaparker. Solceller er motoren i den grønne omstilling. Foto: Bl∡ƙẹ Nyquist på Unsplash
”Der kan selvfølgelig godt komme udsving, så der et år kan komme en lille stigning i fossil strøm. Men der kan også være udsving den anden vej, så der vil komme større fald end i år. Men vi er nået til et punkt, hvor sol- og vindenergi kan møde det stigende behov,” siger Nicolas Fulghum.
Ember regner med, at verdens brug af fossil energi til strømproduktion nu når et plateau de næste fem til ti år. Men derefter vil det langsigtede fald begynde.
”Vi er helt forbi den tid, hvor der straks blev bygget flere fossile kraftværker, når strømbehovet steg,” siger Nicolas Fulghum.
Det er et kæmpe klimafremskridt. Udviklingen mod et globalt strømsystem, der nu har nået sin top for afbrændingen af kul og gas, har i et historisk perspektiv gået ekstremt hurtigt. På kun et par årtier er verdens mest klimaskadelige sektor blevet strukturelt forandret.
”Det her er den hurtigste forandring, vi har set i det globale elektricitetssystem,” siger han.
Træt af at skrive ”rekord”
Nøglen til den her grønne udvikling, det er solenergi. Verden over bliver der sat millioner og atter millioner solceller op hver dag, og solenergi stod alene for 75 procent af den nye strøm. Vind stod for 24 procent, og atomkraft og vandkraft for den sidste ene procent.
Men sol er altså den helt store faktor. Igen.
”Hvert år stiger det. Vi er næsten trætte af at skrive ”rekord” i overskrifterne på vores analyser om solenergi,” griner Nicolas Fulghum.
Faktisk, siger han, havde han og kollegerne forventet, at udbygningen af solceller ville flade lidt ud, at væksten ville falde, efterhånden som de laveste frugter bliver plukket. Men solcelletoget bliver bare ved med at accelerere. Og det gør det, først og fremmest fordi prisen bliver ved med at falde. Men også fordi det både er en fleksibel og hurtig måde at få strøm på.
Næsten ikke til at fatte
Udbygningen af solkraft sidste år er næsten svær at fatte, siger Nicolas Fulghum. Det er ikke bare ”endnu et værktøj” i den grønne omstilling, men med længder den største motor i strømsektoren. Bare for en anelse perspektiv:
- Alt det nye solstrøm, der blev produceret sidste år, svarer til den mængde gas, der normalt bliver sendt igennem Hormuzstrædet.
- Væksten i solenergi er 18 gange så stor som væksten i gas.
- Stigningen i solenergi mellem 2024 og 25 kunne dække hele Storbritanniens strømforbrug – to gange.
Selv i USA, hvor Trump snakker om ”beautiful coal” og ”drill baby drill” – hvilket Nicolas Fulghum diplomatisk kalder for ”et ret svært politisk miljø for vedvarende energi” – stiger grøn energi. I den republikanske højborg Texas springer solceller op som svampe, sol overhalede kul i staten i 2025. I vores eget nærområde er Ungarn, hvor klimakritiske Orbán jo sad på magten i mange år, faktisk solcellekongen af EU. I Pakistan blev kul- og gasstrømmen fra det nationale energinet for dyr, så millioner af pakistanere tog sagen i egen hånd og købte selv solceller til deres tage i en regulær solcellerevolution.
Hverken texanere, ungarere eller pakistanere kan argumentere mod prisen. Og da slet ikke kinesere, der bygger over halvdelen af verdens solceller.
Samtidig tager det 10-15 år at bygge et sort kraftværk. Et solcelleanlæg kan bankes op på mellem seks måneder og en håndfuld år, og størrelsen kan tilpasses lokale behov – fra privatanlæg på et hustag til gigaprojekter, der fylder kvadratkilometer efter kvadratkilometer ude i ørkenen.
Alt det betyder, at udbygningen af sol- og vindenergi bare ikke stopper. Indtil for bare en håndfuld år siden havde de grønne teknologier brug for politisk hjælp – som fx økonomisk støtte eller loft over CO2-udledningen – for at komme frem. Men nu sker det nærmest af sig selv, siger Nicolas Fulghum.
”Udviklingen har fået sit eget liv, der ikke er afhængig af, at grønne politikere skubber det frem”.
Nu begynder bukkespringene
En vigtig krølle på halen med den enorme udrulning af solceller og vindmøller er, at vejen til mere grøn udvikling – og altså mindre kul, olie og gas – er blevet nemmere for de lande, der ikke ligger helt forrest i den bæredygtige omstilling.
Teknologierne er blevet modne, som det hedder på planlægningssprog, de er nu blevet billige, kendte, nemme at bygge og planlægge efter, nemme at lave lovgivning til, nemme at finansiere og forsikre og så videre – i modsætning til for 15 eller 20 år siden, hvor en solcellepark både var dyr og ukendt og besværlig for myndigheder, energivirksomheder, banker og så videre.
Nu kan man gemme solenergi til natten
Skibet er ladet med kul. Et fragtskib i Kina bliver lastet med kul - kul er den største kilde til Kinas strøm, og Kina er verdens største forbruger af kul. Men sidste år byggede landet for første gang så meget sol- og vindenergi, at kulstrømmen faldt. Foto: liu mingzhu på iStock
Og det betyder, at når vækstøkonomier som Indien eller Indonesien vil have flere fabrikker, biler og køleskabe, så har de nogle grønne knapper at trykke på for at få energi til det hele, som de udviklede økonomier ikke havde, dengang de ville vokse på samme måde.
Nicolas Fulghum peger på Kina og Indien som et eksempel. Kina har undergået verdenshistoriens største industrialisering, og knap en milliard kinesere er kommet ud af ekstrem fattigdom på en generation – men det har også krævet verdenshistoriens største vækst i sort energi, hvor tusinder af kulkraftværker laver strøm til hundredtusinder af fabrikker.
”Men nu har Indien adgang til teknologi, som Kina ikke havde, da de var på samme økonomiske udviklingstrin. Billige solceller og batterilagring var ikke en del af Kinas udviklingshistorie for 15 eller 20 år siden,” siger han.
Det betyder, at Indien (og andre lande) nu har muligheden for at ”springe over” de udviklingstrin, som lande som Kina har taget før – at hoppe forbi en kæmpevækst i kul og i stedet satse på grøn energi, når de skal skaffe energi til en voksende befolkning og økonomi. På engelsk kalder man det leapfrogging, at springe bukkespring.
Både Indiens og Kinas kulforbrug til strøm flader ud nu, men økonomisk er Indien 15 år efter Kinas udvikling.
”Den indiske kulstrøm stagnerer altså på et tidligere udviklingstrin, selvom nogle forventede, at vi ville se en eksplosion af strøm fra kulkraftværker på samme skala, som vi har set i Kina,” forklarer Nicolas Fulghum.
Samtidig betyder den nuværende gas- og oliekrise som følge af angrebene på Iran, at flere og flere fossilafhængige lande melder ud, at de vil skrue yderligere op for den grønne omstilling. Solskin skal nemlig ikke fragtes gennem Hormuzstrædets flaskehals.
Og det betyder alt sammen, at muligheden for grønne bukkespring er på plads.
●I 2025 byggede begge lande for første gang så meget sol og vind, at kulforbruget til strøm faldt. Det er vigtig for verdens kulforbrug, for Kina er (med længder) den største forbruger - Indien er nummer to.
