14. juni 2026
Velkommen! Nu kan grønlandske tilflyttere i København få hjælp til at finde job og bolig
Et nyt tilbud i Københavns Kommune skal gøre overgangen til Danmark lettere for nytilflyttede grønlændere og modvirke diskrimination og ulighed.
Personer, der er født i Grønland, er automatisk danske statsborgere, også hvis de aldrig har sat deres ben i Danmark. Derfor har de som udgangspunkt ikke adgang til de samme indsatser som andre, der flytter til Danmark. Foto: Edwin Chen, Unsplash.
Det kan være en kæmpe omvæltning at flytte fra sit hjemland. Det gælder også, hvis du er fra Grønland og skal flytte til Danmark.
Derfor har jobcentret i Københavns Kommune oprettet et nyt tilbud med fem ’grønlandsvejledere’. Tilbuddet hedder Tikilluarit, som betyder ’velkommen’ på kalaallisut, som er det grønlandske sprog.
”Vi er, hvad jeg vil kalde en kommune-guide. Vi hjælper grønlandske tilflyttere med alt det, som kommunen ellers ikke hjælper med,” siger Susanne Stilling, der er koordinator for Tikilluarit i Københavns Kommune.
Er du født i Grønland, har du automatisk dansk statsborgerskab – også selv om du aldrig har sat dine ben i Danmark. Når du flytter til Danmark, får du derfor som udgangspunkt ikke den samme hjælp som andre tilflyttere, fordi du på papiret allerede er dansk statsborger.
”Vi er blevet meget opmærksomme på, at det ikke kun er de mest udsatte borgere fra Grønland, der har brug for hjælp. Der er mange, der bare har brug for en udstrakt hånd til at falde til i Danmark,” siger Susanne Stilling.
●Der bor omkring 17.000 personer i Danmark, der er født i Grønland, hvoraf 2.200 bor i København.
Begreber for inuit, deres sprog og land
Der er forskellige betegnelser og begreber for Grønland (Kalaallit Nunaat) og dets folk.
Inuit er fællesbetegnelsen for den oprindelige befolkning i Kalaallit Nunaat, det nordligste Canada, det nordligste og vestligste Alaska samt på den østligste del af Chukotka-halvøen i Rusland.
Kalaallit Nunaat er det, vi på dansk kalder Grønland, og er det navn, landet bærer på kalaallisut, det grønlandske sprog. Den oprindelige befolkning kalder sig inuit eller kalaallit. Kalaallit betyder “grønlændere”, og Kalaallit Nunaat betyder derfor “Kalaallit-folkets land” eller “grønlændernes land”. Andre grønlandske betegnelser for landet er Inuit Nunaat, der betyder ”inuits land”, og Nunarput, der betyder ”vores land”.
Inuit udgør knap 90 procent af Grønlands befolkning.
Oplever diskrimination
Tilbuddet er oprettet som en del af Københavns Kommunes handleplan mod diskrimination, racisme og hadforbrydelser, der blev vedtaget i 2023.
Flere undersøgelser fra Institut for Menneskerettigheder viser, at grønlændere, eller inuit, bliver mødt med fordomme og diskrimination i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i mødet med myndigheder. De har heller ikke samme adgang til uddannelse, sundhed og job som danskere. Derfor er der behov for et tilbud som Tikilluarit, forklarer Susanne Stilling.
Hun har selv boet og arbejdet i Nuuk, ligesom flere af hendes kollegaer. Hos Tikilluarit har medarbejderne desuden deltaget i workshops og kurser, så de er bedre rustet til at møde Københavns nye borgere.
”I Grønland udtrykker man sig for eksempel ikke lige så verbalt, som vi gør i Danmark. Man kommunikerer mere med kropssprog og mimik. Det kan også være, at borgeren ikke er vant til at tale dansk og har svært ved at udtrykke sig. Som myndighedspersoner har vi et ansvar for at sikre, at den grønlandske borger kommer til orde og får sagt det, vedkommende har brug for,” forklarer Susanne Stilling.
Det er ikke nødvendigvis noget, den gængse danske myndighedsperson tænker over. Men behovet eksisterer, fortæller Susanne Stilling.
”Da vi oprettede tilbuddet, gik jeg rundt til mine kolleger i jobcentret og spurgte, om de kendte nogen grønlændere, der kunne have brug for hjælp. De fleste svarede nej. Så tænkte jeg, det må vi jo se og tog på sommerferie” siger hun og fortsætter:
”Tre uger senere kom jeg tilbage på job, og så lå der en stor bunke sager på mit bord fra borgere, der ønskede kontakt.”
Alle mulige spørgsmål
Det er meget forskelligt, hvad de, der henvender sig til Tikilluarit, har brug for.
Nogle kommer til København for at studere. De har som regel godt styr på det danske system og har kun enkelte spørgsmål. Andre flytter til Danmark, fordi der er opstået sygdom eller andet, der gør, at de har brug for behandling eller støtte, som ikke er tilgængelig i Grønland.
”Det kan være en voldsom omvæltning, når man både står midt i et sygdomsforløb og samtidig skal flytte hele familien til Danmark,” siger Susanne Stilling.
Hos Tikilluarit kan grønlandske tilflyttere få hjælp til alt fra at finde en bolig og eller et job til at få styr på SU-reglerne, kørekort og tandlægebesøg. De kan også få vejledning om skolevalg til deres børn, eller hvor de kan gå til danskundervisning.
”Systemet i Grønland er meget anderledes end det danske. I Danmark er vi langt mere digitale, og hvis man ikke er vant til det, kan vi hjælpe. Mange af de ting, vi er vokset op med i Danmark og tager for givet, kan være helt nye, når man kommer fra Grønland. Hvis man samtidig ikke kender kulturen eller sproget så godt, er det helt naturligt at have mange spørgsmål,” siger Susanne Stilling.
Tilbuddet har eksisteret siden sidste år, og en række grønlandske tilflyttere været forbi kontoret siden da.
”Jeg har faktisk ikke et præcist tal på, hvor mange der har benyttet sig af tilbuddet, fordi det er gået så stærkt de seneste dage. Vi har fået rigtig mange henvendelser,” siger Susanne Stilling.
UAGUT
Ret til undervisning i grønlandsk
Børn og unge i Danmark har ret til undervisning i deres modersmål, hvis de har en forælder fra Grønland. Alligevel er det kun Københavns Kommune, der tilbyder undervisning i grønlandsk.
I maj besluttede Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune desuden, at én enkelt tilmelding fremover er nok til at oprette et hold i grønlandsk. Beslutningen har betydet, at der nu er oprettet et undervisningshold i sproget.
