14. juni 2026
Uhyggeligt spøgelse er fortid i Limfjorden
Fiskenet, der bliver efterladt i havet, kan være dødsfælder for dyr, og når de bliver nedbrudt, forurener de med plastik og andre giftige stoffer. I Limfjorden hører de farlige spøgelsesnet nu fortiden til.
Fiskenet, der ikke bliver hevet op på land igen, bliver til fælder for dyr og forurener med plastik. Foto: Liudmila Kiermeier/iStock
Når bølgerne skvulper blidt, vandoverfladen glimter i sollyset og mågerne driver fredeligt rundt, kan man næsten glemme, at vores hav har det hårdt. For kigger man under vandoverfladen, kan der vente skræmmende syn som fedtemøg, der dækker alt i brunlig grøn slim eller tom sandbund helt uden liv overhovedet. Men i et farvand i Danmark er der et uhyggeligt syn, der er helt forsvundet. For efter flere års samarbejde mellem organisationer og fiskere, er Limfjorden nu tømt for spøgelsesnet. Det redder dyr, der ikke længere bliver fanget i dem, og forebygger forurening med plastik fra nettene.
”Det er gået sindssygt godt. Det, som virkede som en fuldstændig umulig opgave i starten, er lykkedes så godt, at vi kunne gå ud og sige: Vi har ryddet fuldstændig op i Limfjorden. Det er ret cool,” siger Morten Hertz, der er biolog og projektleder i Limfjordsrådet.
Limfjordsrådet er en organisation, der samler repræsentanter fra de 18 kommuner, der grænser op til Limfjorden, for at gøre naturen i området mere bæredygtig. Rådet arbejder hovedsageligt på at begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer, der er den største trussel mod havet herhjemme. Men de arbejder også med naturgenopretning af selve fjorden.
I alt har Limfjordsrådet fisket 42 ton spøgelsesnet op fra fjorden. Det svarer til omkring 1.600 net, anslår Morten Hertz. Og det er ikke bare godt for dyrene i Limfjorden, men også for os mennesker, for nettene er lavet af plastik.
”Det er 42 tons mindre mikroplast, der havner i de muslinger og østers, mange af os kan lide at spise,” forklarer Morten Hertz.
Limfjordsrådet er ikke de eneste, der har fisket efter net i Limfjorden. Så i alt er området nu 100 ton spøgelsesnet lettere.
Skadeligt for dyr og mennesker
Nogle net, der driver ude i havet, er havnet der, fordi de er blevet tabt fra en båd. Men mange af dem er desværre blevet efterladt helt bevidst. For hvis et net var gammelt og slidt, eller hvis de fisk man skulle fange med det, var fisket væk, så var det nemmere bare at skære nummer og navn af nettet og lade det drive, end at trække det ind igen.
”Dengang hed det ikke at dumpe sit net, men at man ”satte ting på den blå hylde”. Mange af dem, som har været på havet længe, indrømmer, at det bare var sådan man gjorde. Det var fuldstændig normalt,” siger Morten Hertz.
Men nettene er skadelige for naturen. For det første bliver de til fysiske forhindringer, hvor dyr som fugle, sæler og andre havpattedyr kan sidde fast og drukne. Det er dog ikke det største problem lige i Limfjorden, forklarer Morten Hertz. Her var det hovedsageligt skaldyr, der sad fast i nettene.
”I alt har vi fundet 1.300 taskekrabber og 250 hummere, som vi har genudsat,” siger han.
Med tiden bliver nettene nedbrudt af mekaniske bevægelser i vandet og UV-lys fra solen. Desværre er nettene lavet af plastik, og de kan også indeholde bly. Så når de går i opløsning, så ryger der bly og mikroplastik ud i havet. Det havner i fødekæden, hvor dyr som blåmuslinger og østers, der filtrerer havvandet, optager dem. Og når vi så spiser muslingerne, så spiser vi også plastikken.
Det er rigtig mange spøgelsesnet, fiskerne har hentet op fra Limfjorden. Med de 42 ton, Limfjordsrådet har indsamlet, kom det endelige beløb af net, fjorden nu er renset for, op på over 100 ton. Foto: Limfjordsrådet
Fiskerne viste vej
I mange år var spøgelsesnet ikke noget, der var særlig meget bevidsthed om i den brede befolkning, mener Morten Hertz. Men i 2019 tog WWF Verdensnaturfonden fat i Limfjordrådet, for at tage ud for at se på tre spøgelsesnet i Limfjorden, som de havde hørt om.
”Vi skulle ikke ridse meget i lakken, før vi fandt ud af, at det ikke bare var tre net. Det var et megastort problem med de spøgelsesnet,” fortæller Morten Hertz.
Hos fritids- og erhvervsfiskere var man dog mere bevidst om problemet. Så de blev hentet ind til at hjælpe med at finde ud af, hvilke områder, nettene nok lå i.
”Det er helt sikkert takket være den tætte dialog med fiskeriet, at det kunne lade sig gøre. Det er dem, der vidste, hvor og hvordan man har fisket over tiden, og hvor nettene kunne ligge,” siger Morten Hertz.
Efter at have afdækket området, var det også erhvervsfiskere, der sejlede ud og for at lede efter nettene. De sejlede i et gitter på 100 gange 100 meter nord-syd og øst-vest, og fandt de et net, så trak de det op i båden. Alt i alt finkæmmede de 230 kvadratkilometer i Limfjorden. Det er et område der er næsten lige så stort som Langeland.
Det har kostet 4 millioner kroner at hente de 42 ton garn op. Pengene kom fra en pulje fra EU og Fiskeristyrelsen, som Limfjordsrådet søgte om, og fire millioner af dem er gået til at rense fjorden for net.
Men 700.000 kroner er også gået til en oplysningsindsats til befolkningen omkring Limfjorden og fiskerne. Indsatsen hedder ‘Liv i Limfjorden’, og på deres facebook-side kan man følge med i arbejdet med at gøre og holde Limfjorden ren. For bare fordi de gamle net er væk, betyder det ikke, at nye ikke kan komme til.
”Vi har arbejdet benhårdt for en oplysningskampagne til fiskerne nu og i fremtiden. For at sige, uden at udskamme, at det her, det går ikke. Det har konsekvenser. Og det er blevet taget rigtig godt imod,” fortæller Morten Hertz.
