14. juni 2026
Dele af Salomonøerne er allerede sunket i havet. Derfor vil Jack have klimaet på skoleskemaet
Havene stiger og vejret bliver vildere. Klimakrisen kommer især til at gå ud over fremtidens generationer, og derfor bør børn og unge klædes bedre på med klimaundervisning, lyder det på Salomonøerne.
Foto: Vicki Garside, Unsplash
De udleder under én procent af alle verdens drivhusgasser. Alligevel er befolkningen på Salomonøerne nogle af dem, der mærker allermest til klimakrisen.
Vilde storme er blevet hverdagskost i vinterhalvåret, havene stiger, og der er endda nogle af landets knap 1.000 små øer, der er forsvundet helt i havet.
Jack Kalisto er koordinator i uddannelseskoalitionen COESI, som er en gruppe af forskellige organisationer, der arbejder for at sikre bedre uddannelse på Salomonøerne. Og så er han en af dem, der arbejder på, at klimaforandringerne skal på skoleskemaet hos øernes børn.
”Vores land, Salomonøerne, er sårbart og stærkt påvirket af klimaforandringerne – og det har vi ikke rigtigt adresseret i vores uddannelsessystem,” siger han, da Verdens Bedste Nyheder ringer til ham på den anden side af kloden. ”Vi har ikke nogen læseplaner for det. Så i COESI arbejder vi for at påvirke vores regering til at prioritere undervisning i klimaforandringer i skolesystemet.”
Idéen er klar: Hvis vi skal løse klimakrisen og håndtere alt det, der følger med – vildere vejr, en varmere verden, hedebølger og alt for meget nedbør – så skal de nye og kommende generationer klædes på. Og det gør man bedst ved at lade bæredygtighed sive ned i alle lag af uddannelsesverdenen og lave omstændig undervisning i klimaforandringer hos både børn og unge.
●Salomonøerne består af seks store øer og næsten 1.000 små øer.
I 2016 blev der lavet et studie, som viste, at seks af landets ubeboede øer var forsvundet i havet. Årsagen er stigende have og erosion af jorden.
●COESI står for Coalition for Education in the Solomon Islands.
Uddannelse i bærdygtig udvikling
Her hjemme i Danmark er mere end 100 forskellige organisationer på tværs af hele uddannelsessektoren samlet i det, der hedder UBU: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
UBU-sekretariatet hører ind under Verdens Bedste Nyheder, og der bliver der arbejdet for, at alle i Danmark får viden og forståelse for at kunne leve bæredygtig.
Det kræver alt fra undervisning i global opvarmning i grundskolen, dybdegående kendskab til klimakrisen på ungdomsuddannelserne til at små børn kommer mere ud i naturen.
Læs mere her: https://ubu.nu/
”Vores skolesystem fokuserer hovedsageligt på, at eleverne skal bestå deres eksamener, så de kan komme videre til det næste skridt,” siger Jack Kalisto. ”Men der er også andre ting, som er vigtige, og klimaforandringer er en af de ting, lærerne ikke er opmærksomme nok på.”
Lærerne savner ressourcer
Jack Kalisto ved, at klimaundervisningen i landets skoler ikke er særlig omstændig, for han har stået bag en undersøgelse af netop dét.
Han har spurgt lærerne på 20 forskellige grundskoler, og ét svar går igen: De savner flere redskaber og mere viden.
”Vi fandt ud af at det pensum, der allerede findes om klimaforandringer, kun fokuserer på det grundlæggende i forhold til miljøet: vejret, sæsonerne, drivhusgasudledninger. Det er ret begrænset, når det kommer til klimaforandringer,” siger han.
Ifølge FN’s organisation for kultur og uddannelse, Unesco, skal klimaundervisning også klæde elever på til at kunne leve klimavenlige liv.
Foto: olli0815, iStock
”Der er også en mangel på ressourcer. Lærerne læner sig op ad tekstbøger, som kun ret begrænset dækker klimaforandringer. Der er ikke visuelle hjælpemidler, øvelser eller andre læringsværktøjer.”
Derfor anbefaler han, at der kommer retningslinjer fra regeringen og Undervisningsministeriet, så der bliver skruet op for klimaviden i hele landet, og så lærerne bliver klædt bedre på. For som han siger:
”Lærerne former og inspirerer børnene, så det er vigtigt, at lærerne bliver trænede.”
Cykloner holder børn hjemme fra skole
Jack Kalisto og hans kolleger er ikke de eneste, der synes klimaet skal have en mere prominent plads på skoleskemaerne. Han fortæller, at der allerede er et pensum til klimaundervisning af de ældste elever på ungdomsuddannelserne på vej.
Og i foråret samledes undervisere og beslutningstagere til en Unesco-konference netop klimaundervisning i Stillehavet.
Her bød Fijis undervisningsminister velkommen med ordene: ”Stillehavet er i frontlinjen, når det kommer til klimaforandringerne, og vores unge mennesker har ikke bare brug for akademisk viden, men også færdigheder, værdier og kompetencer til at kunne trives i en usikker verden.”
Det er nemlig ikke kun på Salomonøerne, men også i de andre lande i Stillehavet, at klimaforandringerne og især de stigende havniveauer mærkes allermest. Det fik en minister fra ønationen Tuvalu til at levere en tale på video til FN’s klimakonference COP26 i 2021 stående i havvand til lårene imens han sagde, at ”vi ikke har tid til at vente på taler, når havene stiger hele tiden.”
Når havet begynder at æde kysterne på de beboede øer, tvinger det folk til at flytte fra deres hjem. Storme bliver mere hyppige, og der kommer enorme mængder regn. Det kan helt lavpraktisk være med til at holde børn fra at komme i skole, fortæller Jack Kalisto.
”Næsten hvert år fra november til april har vi dårligt vejr, voldsom regn og endda cykloner. I vores bedsteforældres tid forberedte de sig altid på vejret. Men denne her yngre generation, de ved godt, der kommer cykloner og vild blæst fra november til april, men de gør ikke noget for at forberede sig på det,” siger han.
”Konsekvenserne ved klimaforandringerne er ikke bare stærk vind, det er ødelæggelser. Det påvirker vores fødevaresystem, vores infrastruktur, vores liv, vores indtægter,” siger han.
Det er derfor Jack Kalisto er én af dem, der gerne vil have, at landets børn får rammerne og redskaberne til at kunne forberede sig på både nutidens og fremtidens vildere vejr.
0,36 ton
Til sammenligning udleder en gennemsnitlig dansker 4,75 ton CO2 om året - og det er lidt over end den gennemsnitlige verdensborger.
