Flere danske unge dropper smøger og dåsebajere

Et par kolde fra kassen til fredagsbaren. En smøg til privatfesten. En skive snulle i frikvarteret. For mange er alkohol, tobak og nikotinposer en fast del af ungdomslivet. Men den tid er ved at ændre sig. Unge i København drikker og ryger nemlig mindre end tidligere, ifølge Københavns Kommunes Børnesundhedsprofil 2025.

64 procent af eleverne i 9. klasse i København har prøvet at drikke alkohol. Det er et markant fald fra 71 procent i 2023. Samtidig er andelen, der aldrig har prøvet at ryge cigaretter, nu 80 procent.

Men det er ikke kun i København, at de unge ændrer vaner. Det er en national tendens, forklarer forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak:

”Det er resultatet af en konsekvent indsats over mange år. Når priserne stiger, tilgængeligheden begrænses, og markedsføringen strammes, så falder forbruget. Samtidig har normerne flyttet sig. Flere forældre sætter klare grænser, og skoler og institutioner arbejder mere målrettet med forebyggelse,” siger hun.

En rapport fra Center for Rusmiddelforskning viser, at andelen af unge, der aldrig har røget tobak, er steget til knap 83 procent på landsplan. I 2014 var det knap 66 procent.

”Det er gode nyheder, for jo senere unge begynder, desto mindre er sandsynligheden for at tage vanerne med ind i voksenlivet. Unge er særligt sårbare, fordi hjernen stadig er under udvikling. Både alkohol og nikotin øger risikoen for afhængighed og kan præge vaner langt ind i voksenlivet. Derfor er det en reel sundhedsgevinst, når færre unge eksperimenterer, og når de gør det senere,” siger Mette Lolk Hanak.

Snus og vapes er populære

Men det går ikke kun i den positive retning. Selvom de unge ryger færre cigaretter, så er brugen af e-cigaretter blandt de unge steget fra syv til 12 procent på to år. Og samtidig bruger 14 procent af de 15-29-årige nikotinposer og andre røgfrie nikotinprodukter.

”Problemet er langt fra løst endnu,” siger Mette Lolk Hanak og fortsætter:

”Afhængigheden ikke forsvundet, den er flyttet og taget ny form. De nye produkter markedsføres ofte som mindre skadelige, men de fastholder nikotinforbruget og rekrutterer nye unge. Nye produkter giver nye indgange til afhængighed. Derfor arbejder vi også målrettet for, at politikerne sætter en slutdato for salg af tobak og nikotin.”

De danske unge holder også fast i den årelange europarekord i alkoholforbrug.

Den seneste europæiske rusmiddelundersøgelse viser, at syv ud af 10 elever i 9. klasse i Danmark har drukket alkohol indenfor den seneste måned.

”Alkohol er også forbundet med konkrete skader. Hver femte danske ung mellem 15 og 24 år er kommet til skade på grund af alkohol det seneste år, og mange unge ender hvert år på skadestuen af samme grund. Og så kan nikotin påvirke trivsel, koncentration og mental sundhed,” siger Mette Lolk Hanak.

Forebyggelse virker

I 2023 indgik den daværende regering en aftale om en national forebyggelsesplan, der skal reducere unges forbrug af alkohol, nikotin og tobak.

”Der er taget vigtige skridt politisk, men udfordringen er, at industrien hurtigt udvikler nye produkter, som appellerer til unge,” siger Mette Lolk Hanak.

Forebyggelsesdirektøren ser helst, at aldersgrænsen for salg af alkohol hæves til 18 år, og så skal prisen på tobak og nikotinprodukter også hæves.

Selvom Danmark halter efter på nogle områder, så mener Mette Lolk Hanak, at der alligevel er grund til optimisme. De danske unge er begyndt at tage nye vaner til sig, og vi har effektive metoder, der kan forebygge både druk og rygning.

”De mest effektive greb er veldokumenterede: højere priser, mindre tilgængelighed, mindre attraktivt produktdesign og konsekvent kontrol med salg til unge. Det afgørende er, at det spiller sammen. Når vi ændrer rammerne, så er det med til at skubbe til normer og vores adfærd,” siger hun.