Flere lande siger fra over for vold mod børn

En lussing, et slag med bæltet eller hårde klap fra ens forældre er hverdagskost for mange børn i verden. Det er dog langsomt, men sikkert ved at vende, for flere og flere lande gør afstraffelse med vold mod egne børn ulovligt. De seneste lande, der har gjort det fuldstændigt ulovligt, er Japan, Colombia og Sydkorea.  I dag er der 63 lande i verden, hvor børn er beskyttet lovmæssigt mod vold i hjemmet.

“Først og fremmest er det vigtigt at vide, at vold mod børn er mange ting. Der findes seksuel vold, kønsbaseret og psykisk vold, omskæring, børneægteskab og krig, der går udover civile og dermed børn. Fysisk afstraffelse er den mest udbredte, men der er villighed til at gøre op med det,” fortæller Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær for Red Barnet.

“Det er Verdensmålene, der har rykket på udviklingen ved at øge bevidstheden om, at det, der førhen er blevet betragtet som naturligt, er en fundamental krænkelse mod børn”.

Ifølge verdensmål 16 skal der nemlig sættes en stopper for alle former for vold og tortur mod børn.

Der er ikke kun for børnenes skyld

Johanne Schmidt-Nielsen forklarer, at vold er skadeligt for børn, og at de har ret til at leve et liv uden vold. De er ikke forældrenes ejendom, men deres egne, og vold påvirker deres trivsel og udvikling negativt. Børn, som bliver slået, er konstant i alarmberedskab og har svært ved læring og relationer. De har en kortere lunte og reagerer ofte selv med vold, fordi det er det, de kender til.

“Alle former for vold mod børn skal forbydes. Børn skal ikke vokse op med vold og frygt, fordi det skader børn på kort og lang sigt. Når ens nærmeste omsorgspersoner svigter, så er det et enormt tillidsbrud,” siger hun.

Undersøgelser har vist, at afstraffelse med vold påvirker barnets fysiske, mentale og adfærdsmæssige resultater negativt. Desuden er der ingen undersøgelser, der indikerer, at det er gavnligt for et barn at blive slået som et middel til disciplin. Det er dog ikke kun for børnenes skyld, at afstraffelse med fysisk vold skal forbydes, men for hele samfundet.

“Det er en afgørende faktor i at skabe et fredeligt samfund, hvor konflikter kan håndteres uden vold, fordi vold i barndommen følger én hele livet og bidrager til en usikker og negativ tilgang til ens omgivelser. Når børn derimod bliver opdraget med kærlighed, respekt og uden brug af vold, så kan de lettere vokse op til at blive fredelige borgere, der anerkender retsstaten”.

Der er stadig meget arbejde

På tyve år er det gået enormt stærkt. Det var kun 11 lande ved årtusindskiftet, der havde et fuldstændigt forbud. I dag er der lande med forbud på alle kontinenter, og 26 flere lande forpligtet sig til at reformere deres love for at opnå et fuldstændigt forbud.

“En lov er et første og vigtigt skridt. Det giver børnene et retsgrundlag at stå på. Arbejdet slutter dog ikke her, fordi der skal ressourcer til at håndhæve loven. Derudover skal forebyggelsesindsatsen styrkes ved, at børn ved, at de har ret til et liv uden vold, og hvad de skal gøre, hvis en voksen slår dem. Halvdelen er verdens lande har dog stadig ikke et forbud eller planer om et”.

Johanne Schmidt-Nielsen forklarer, at hvis en lov skal virke, så er det vigtigt med informationsarbejde, hvor forældre og børn får viden om børns rettigheder, og hvordan vold påvirker børnene. Så det bliver et samarbejde og ikke en løftet pegefinger.

“Forældre skal også have hjælp til at vælge alternativer til vold, når de skal disciplinere deres børn. Ofte er de selv vokset op med vold. Derfor er det vigtigt, at der sker en positiv udvikling på området, for det betyder, at flere og flere mennesker vokser op med, at det ikke er acceptabelt”.

Derudover skal der investeres i freds- og konflikthåndtering, og gerningspersonerne skal stilles til ansvar.