For 50 år siden blev de første tobaksannoncer forbudt. Nu sker det samme med reklamer for beskidte biler, fly og fossiler.

Reklamens magt

Reklamer påvirker os. De forsøger at manipulere os til at købe bestemte produkter, om end det er det nyeste kluns fra tidens største designermærker eller billige flybilletter til Mallorca – og det er ikke ligegyldigt, hvad vi svinger dankortet for. Vælger vi for eksempel at købe en benzinbil fremfor en elbil, betyder det noget for, hvor meget vi forurener, som så har betydning for vores helbred, klimaet og miljøet.

Tilbage i juni kaldte António Guterres, der er generalsekretær for FN, fossile virksomheder ”the godfathers of climate chaos”. Med andre ord mener han, at de har det største ansvar for den klimakrise, vi står i lige nu. Derudover opfordrede han alle lande til at forbyde reklamer for fossile brændsler på linje med de reklameforbud, der er for tobaksindustrien.

Singapore var første land til at forbyde reklamer for tobak. Det skete i 1971, og siden da har flere og flere lande tilsluttet sig forbud mod tobaksreklamer. Det var hensynet til menneskers helbred, der førte til, at tobaksreklamer ikke længere fik plads på tv-skærmene, i radioen eller aviserne.

I dag er det er nok ikke nogen overraskelse, at rygning er dødsensfarligt. Hvert eneste år koster rygning over syv millioner mennesker livet, og smøgerne er ikke kun farlige, hvis man selv pulser løs. Der er yderligere 1,3 millioner mennesker, der dør af passiv rygning.

Men faktisk er luftforurening fra fossile brændstoffer nærmest lige så farlig som cigaretrøgen. Når vi trækker vejret, ryger der mikroskopiske giftige partikler med, og det kan for eksempel føre til hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og øge risikoen for kræft.

På verdens plan dræber luftforureningen fra fossile brændsler over fem millioner mennesker om året, og derudover er drivhusgasser fra kul, olie og gas den største bidragsyder til klimakrisen. Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi dropper fossile brændsler.

Og forbuddet mod tobaksreklamer var netop et af de værktøjer, man brugte for at få låg på cigaretrøgen – og ifølge WHO har det virket. I stort set alle verdens lande er der færre og færre, som oser og pulser.

Selvom Haags forbud for eksempel ikke dækker reklamer for kød og tøj, som også har et højt klimaaftryk, er Femke Sleegers slet ikke i tvivl om, at et reklameforbud for fossile brændsler vil have samme effekt som tobaksforbuddet – nemlig at færre og færre vil købe flyrejser, benzin- og dieselbiler og andre produkter med et højt klimaaftryk.

”Når folk for eksempel ikke ser reklamer for rejser til Thailand eller Curaçao, vil de ikke blive forført til at købe rejsen lige så let, som de ville, hvis de så reklamen, og når de ikke køber flyrejsen, så betyder det jo mindre forurening,” fastslår Femke Sleegers.

Flere forbud på vej

Det er ikke kun i Haag, at fossile reklamer snart bliver fortid.

I Toronto i Canada og Graz i Østrig er forbud mod reklamer for fossile brændstoffer på tegnebrættet, og her og i mange andre byer bliver Haags forbud brugt som inspirationskilde, siger Femke Sleegers.

Andre byer har også forsøgt at begrænse reklamer for produkter med et højt klimaaftryk. I Edinburgh i Skotland må man ikke længere reklamere for blandt andet flyselskaber, lufthavne, benzin- og dieselbiler og krydstogter, og den hollandske by Haarlem har for eksempel forbudt reklamer for kød, som også er en kæmpe klimasynder.

På landeskala er det kun Frankrig, der har droppet de beskidte reklamer. Det gjorde de i 2022. Dog har kritikere sagt, at forbuddet ikke går langt nok. For eksempel er naturgas ikke inkluderet, og så må fossile virksomheder stadig sponsorere større events.

Men hvad er det så, der gør Haags forbud så specielt?

”De fleste andre forbud er lavet på kontrakter. Det betyder for eksempel, at privatejede steder stadig kan publicere fossile reklamer, hvis de vil. Men i Haag er forbuddet skrevet ind i loven, og loven gælder for alle inden for byens grænser. Så fra januar er der slet ingen fossile reklamer i hele byen,” forklarer Femke Sleegers.

Techgiganternes tunge bagdel

Én ting er de reklamer, vi støder på ved busstoppestedet eller på reklametavlen. Noget andet er de tusindvis af reklamer, vi møder, når vi smider en Googlesøgning afsted, scroller gennem Facebookfeedet eller læser nyhedsmedier.

”Mange medier dækker klimaforandringerne godt. Men ved siden af de meget alarmerende artikler om klimaforandringer er der reklamer for flyrejser og krydstogter. Jeg synes, at det er virkelig forfærdeligt, at medierne ikke protesterer mod de her reklamer, fordi det undergraver deres ellers gode klimajournalistik,” siger Femke Sleegers.

Men nogle medier har sagt nej til reklamer for fossile brændsler.

For fire år siden forbød det britiske nyhedsmedie The Guardian fossile reklamer. I 2021 hoppede det amerikanske medie Vox Media med på vognen, og sidste år fulgte det franske medie Le Monde med. Men faktisk var det vores svenske naboer, der satte gang i mediernes kamp mod de beskidte reklamer. Mediet Dagens ETC droppede fossile reklamer i 2019, og Dagens Nyheter fulgte trop i 2021.

Til gengæld har techvirksomhederne ikke rykket meget på sig, siger Femke Sleegers. For eksempel blev fossile annoncer alene i 2020 set mere end 431 millioner gange på Facebooks amerikanske platform.

António Guterres opfordrer nyhedsmedier og techvirksomheder til at stoppe med at bidrage til at ødelægge planeten ved at tage imod reklamepenge for fossile brændsler. Det samme mener Femke Sleegers.

”De burde virkelig rykke på sig, fordi de har så meget magt, og deres reklamer er over alt,” siger hun.

Men der er en verdensomspændende bevægelse i gang, fortæller Femke Sleegers. Flere og flere reklamebureauer, sportsklubber, museer og andre kulturinstitutioner nægter at samarbejde og få sponsorater fra fossile virksomheder som for eksempel flyselskaber.

”Så det er virkelig en bevægelse, der vokser, og det stopper ikke, før der er samme forbud for fossilindustrien, som der er for tobaksindustrien,” fastslår Femke Sleegers.