25. april 2021
Fra plage til profit: I Kenya bliver græshopper til dyrefoder
Ny bæredygtig måde at bekæmpe græshoppesværme i Kenya skaber en indtægt til de kenyanske bønder, hvis afgrøder er blevet spist af græshopper.
Når græshopperne er indfanget og tørret, kan de bruges til dyrefoder. Foto: The Bug Picture.
Når livet giver dig citroner, så lav lemonade. Med den devise har Folkekirkens Nødhjælp og en række kenyanske organisationer afprøvet en ny metode til at komme Kenyas græshoppesværme til livs. Metoden bekæmper ikke alene græshopperne på en sundere måde for klimaet end sprøjtning med pesticider – den giver også en indtægt til bønderne og et alternativ til klimabelastende dyrefoder.
De seneste år har enorme græshoppesværme ødelagt kenyanernes afgrøder og presset deres levevilkår.
”Den gængse måde at behandle problemet er at oversprøjte store landområder med pesticider. På sigt er det ikke en god løsning, da det ødelægger den jord, som der forhåbentligt skal dyrkes grøntsager på igen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær hos hjælpeorganisationen Folkekirkens Nødhjælp.
Græshopper bliver selv spist
Organisationen satte sig for at udforske en mere bæredygtig metode, som samtidig kunne vende den udfordrende situation til bøndernes fordel:
”Bønderne har fået net, som kan rumme cirka 40.000 græshopper – svarende til 70 til 80 kilo, så de kan høste græshopperne. Det sker om natten, hvor græshopperne sidder stille. Om morgen kan høsten så sælges til omkring to kroner kiloet,” fortæller Birgitte Qvist-Sørensen om metoden, som siden starten af 2021 har ført til indsamling af over 4,2 tons græshopper.
Græshopperne er spækket med proteiner, og når de er tørret og lavet til mel, er de eminente som dyrefoder. Projekt giver derfor et alternativ til det mere klimabelastende dyrefoder soja og skaber samtidig en bæredygtig værdikæde, understreger Birgitte Qvist-Sørensen.
”Nettene kan ikke erstatte pesticider fuldstændig, men de kan mindske brugen af insektgift. Vi er derfor meget begejstrede for projektet, som giver en mere ren og bæredygtig måde at bekæmpe græshoppeplagen. Derfor vi vil blive ved med at teste metoden, som vi forhåbentlig kan udbrede til andre dele af Afrika,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
4,2 tons
