15. august 2017

Giftigt kviksølv skal ikke længere skade børn

Onsdag d. 16. august trådte en ny global aftale i kraft, der skal nedbringe mængden af det stærkt giftige metal kviksølv i verdens luft og vand. Det er især vigtigt, fordi stoffet kan give børn permanente hjerneskader.

Store rovfisk som tun indeholder meget kviksølv. Foto: CCBY Chris Harber

Store rovfisk som tun indeholder meget kviksølv. Foto: CCBY Chris Harber

Udledningen af kviksølv skal standses fra en række forskellige kilder, blandt andet fra private guldgravere, der bruger kviksølvet til at udvaske guld langs floderne. Det fremgår af den såkaldte Minamata-konvention, der træder i kraft i næste uge. Konventionen påbyder samtidig deltagerlandene at stoppe med at åbne nye kviksølvminer, og til at lukke deres allerede eksisterende miner i løbet af 15 år. Produkter, der indeholder kviksølv, skal erstattes med kviksølvfri alternativer. Indtil videre har 128 lande underskrevet aftalen.

SDU-professor Philippe Grandjean har forsket i kviksølvs skadevirkninger i 30 år. Han hilser konventionen velkommen, men understreger, at det vil tage lang tid at løse problemet helt. Selvom vi nu skrider ind overfor udledningen af kviksølv, fortsætter stoffet med at cirkulere rundt i miljøet. Det vil tage mange år, før kviksølvet efterhånden synker ned i verdenshavene og bliver indkapslet i mudderet på bunden.

”Vi betaler nu en pris for århundreders forurening med kviksølv. Og dem, der betaler den største pris, er næste generation, for hvis vi ikke beskytter de gravide mod stoffet, vil mange børn blive født med lavere intelligens. Det er lidt ironisk, for vi har jo netop brug for intelligente børn til at gøre noget ved miljøproblemerne,” siger Philippe Grandjean.

Screening af gravide kan hjælpe

Derfor mener han, at alle gravide bør tilbydes en kviksølvscreening, hvor man tager en hårprøve for at se, om de har for meget kviksølv i kroppen. Hvis det er tilfældet, kan en kostomlægning være med til at løse problemet.

Langt det meste af danskernes kviksølvindtag kommer fra fisk og skaldyr, og heraf står tunfisk for gennemsnitligt en tredjedel af stoffet. Grandjean understreger dog, at man ikke bør stoppe med at spise fisk, men i stedet vælge fiskearter som for eksempel makrel, der har langt mindre kviksølv end tun, og samtidig indeholder flere sunde fiskeolier.