09. september 2022
Han vil have dig til at tænke over, hvad der skaber fredelige samfund: "Fred er mere end fravær af krig”
Mennesket har ingen fremtid uden fred. Alligevel er fred en baggrundstilstand, der slet ikke opfattes, før den den går tabt, fortæller australske Steve Killelea – der læser Tolstoj i fritiden, og som er grundlægger af en tænketank, der gør samfundsfred målbar.
Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen
Krigen mellem Rusland og Ukraine fylder i disse tider vores tv-skærme – og selvom vi danskere er på behørig afstand af rædslerne, så dirrer tv-billederne i vores tanker. Vi mærker ufreden komme snigende. Vi længes efter fred og stabilitet.
Det er ofte først når krig eller konflikt bryder ud, at vi mennesker for alvor får blik for fred, fortæller Steve Killelea, forfatter til bogen “Peace in the age of Chaos” (2021) og grundlægger af tænketanken Institute of Economics and Peace (IEP):
“Fred tages normalt for givet: Den er en baggrundstilstand og opfattes ofte ikke, men når den går tabt, tilsidesætter gendannelsen alle andre bekymringer,” siger han.
Menneskets blinde vinkel i forhold til fred gør, at vores blik på fænomenet ofte er overfladisk. Alt for ofte har vi gennem menneskehedens historie haft en tendens til blot at se fred som fravær af krig. Moderne studier i fred startede i 1960’erne og 1970’erne, men de fleste af disse er i virkeligheden blot studier af konflikt, fortæller Steve Killelea:
“Selv i dag hører vi ofte politikere, der taler om fred som bogstaveligt talt kun det: Fravær af krig. Men fred er meget mere.”
Killelea bruger lægevidenskaben som metafor: I dag kan vi overleve hjertestop, endda i mange tilfælde kurere kræft, men først da vi studererede sunde mennesker lærte vi, hvad vi skulle gøre for slet ikke blive syge til at begynde med (sund kost, motion, osv.).
“Vi har i vores analyser fundet, at de forhold der skaber fred, samtidig også skaber en masse andre vigtige ting: højere indkomst pr. indbygger, bedre score på økologi og bæredygtighed, bedre score på målinger af sundhed og lykke,” siger Killelea.
Det har aldrig været vigtigere, at vi forstår, hvad der skaber fred og arbejder for at bevare den. Menneskeheden står overfor trusler, som er globale i deres natur og kræver samarbejde såsom klimaforandringer, tab af biodiversitet, pandemier og ferskvandsmangel, siger Killelea:
“Fred er i dag en forudsætning, hvis vores samfund skal overleve. Tidligere var fred måske det altruistiske domæne, men i det 21. århundrede er det i alles interesse,“ siger Killelea.
Q&A med Steve Killelea
Du skriver i bogen ”Peace in the age of Chaos”, at for noget så vigtigt, så er fred blevet studeret overraskende lidt – har vi som verdenssamfund forsømt at forske i fred?
”Ja, det synes jeg. I dag forskes der oftest i konflikt, når der bliver sagt, at der forskes i fred. Men studiet i fred er grundlæggende anderledes fra studiet i krig. Selvfølgelig skal vi blive bedre til at stoppe konflikter – men de redskaber, der skal til for at styrke freden i et samfund, er ikke de samme, som der skal bruges til at stoppe en konflikt. Vedvarende fred handler om at gøre et samfund så modstandsdygtigt, at konflikten ikke bryder ud til at begynde med.”
Hvorfor har studier i krig fået forrang over studier i fred?
“Vi mennesker fokuserer meget på trusler nu og her. Krig og konflikt er noget, der chokerer og skræmmer os. Vi er genetisk kodet til at fokusere på trusler. I medierne hører vi ikke meget om fred af den simple grund, at når der er fred et sted, så er det en ”ikke-begivenhed”. Noget, der ikke skete. Du kan ikke snakke om ting, der ikke har fundet sted. Hvis der pludselig ikke har været et skyderi i en amerikansk stat i 100 dage, så kan det måske blive til en nyhed, men generelt hører vi ikke om fred i medierne.”
Kan du ridse de store linjer op i forhold til måder, man kan bruge ordet ”fred”?
”Konceptet om ”indre fred” er flere tusinde år gammelt. Vi støder på det i indiske traditioner, men også gennem buddhismen og dennes fokus på at mindske lidelse. Spoler vi tiden frem til det 20. århundrede, så blev fred primært betragtet som fravær af krig. Så konceptet ”fred” afhænger i høj grad af linsen, du kigger igennem. For fred kan f.eks. også være fravær af statssponsoreret terror, der går udover civile. Fred kan være samfundets idé om retfærdighed. Fred kan være at alle er lige for loven. Og fred kan også komme til udtryk i idéer om menneskerettigheder. Og hvis vi bevæger os frem til nyere tid, så kan fred også blive set som det, jeg kalder “positiv fred”, som er et transformativt koncept, fordi det bevæger fokus væk fra det negative ved at beskrive de nødvendige betingelser for at fred kan trives.”
Et anderledes blik på fred
Steve Killelea og tænketanken Institute of Economics and Peace (IEP) skelner overordnet mellem ”Negativ Fred” og ”Positiv Fred”. Mens Negativ Fred beskriver fravær af krig, så beskriver Positiv Fred derimod de forhold i et samfund, der sikrer og bevarer freden bedst muligt over tid. Begrebet Positiv Fred blev først beskrevet i 1970’erne af den norske sociolog Johan Galtung, men tænketanken har taget Galtungs moralske idéer om fred ”et skridt videre”, fortæller Killelea, og bruger matematiske modeller og statistikker til at studere fred. “Hvis vi ikke kan kvantificere fred, hvordan kan vi så finde ud af, hvilke faktorer og politikker, der gør nogle lande mere fredelige end andre,” skriver han i bogen “Peace in the Age of Chaos”.
Hvad er styrken ved begrebet Positiv Fred?
”Vi gør det for at blive i stand til at redegøre for, hvad der karakteriserer verdens mest fredelige samfund. Dette kalder vi ”positiv fred” (tænketanken giver enkelte lande en såkaldt Positiv Fred-score, red.). Begrebet er kraftfuldt, fordi det ikke er baseret på mine synspunkter, det er ikke en moralsk definition af fred, det er derimod en empirisk definition. Gennem analyser har vi identificeret det, vi kalder ”fredens otte søjler”. Du kan dels bruge søjlerne til at blive klogere på forskellige aspekter af fred. Men du kan også bruge søjlerne som et værktøj til at se, hvornår et samfunds underliggende strukturer bevæger sig væk fra fred, og det er meget vigtigt. Jeg anser Positiv Fred for at beskrive miljøet, hvor menneskeligt potentiale kan blomstre.”
(Læs mere om hver enkelt af de otte søjler i faktaboksen nedenfor)
Vi er genetisk kodet til at fokusere på trusler. I medierne hører vi ikke meget om fred af den simple grund, at når der er fred et sted, så er det en ”ikke-begivenhed
Steve Killelea, grundlægger af tænketanken Institute of Economics and Peace
Fredens otte søjler
Tænketanken Institute for Economics and Peace (IEP) har gennem analyser af omkring 25.000 nationale datasæt identificeret otte søjler, der sikrer fred og modstandsdygtighed i samfund. Ved at lave målinger på, hvordan verdens lande klarer sig indenfor hver søjle, så kan tænketanken udregne, hvor høj en grad af såkaldt “positiv fred” et land har.
Velfungerende Regering: En velfungerende regering, der leverer offentlige services af høj kvalitet, som skaber tillid og deltagelse, demonstrerer politisk stabilitet og opretholder retsstatsprincippet.
Sundt forretningsmiljø: Konkurrenceevne og økonomisk produktivitet er begge forbundet med de fleste fredelige lande og er nøglen til et robust forretningmiljø.
Retfærdig fordeling af ressourcer: Fredelige lande har tendens at sikre lige adgang til ressourcer såsom uddannelse, sundhed og i mindre grad lighed i indkomstfordelingen.
Accept af andres rettigheder: Fredelige nationer håndhæver formelle love, der garanterer grundlæggende menneskerettigheder og friheder og de uformelle sociale og kulturelle normer, der relaterer sig til borgernes adfærd.
Gode relationer til naboer: Harmoniske relationer til andre lande eller mellem etniske, religiøse og kulturelle grupper i et land er afgørende for fred.
Frit informationsflow: Frie og uafhængige medier formidler information på en måde, der fører til større viden og hjælper enkeltpersoner, erhvervsliv og civilsamfund træffe bedre beslutninger.
Højt niveau af menneskelig kapital: Samfundets evne til at uddanne borgere – menneskelig kapital – og derved fremme udviklingen og vidensniveauet.
Fred sat i system
Okay, så ifølge jeres teori, så skal ”fredens otte søjler” ses som et system, hvor de enkelte søjler hele tiden påvirker hinanden i positiv eller negativ retning?
”Ja. Du kan ikke fjerne én søjle uden, at det påvirker de andre søjler. Så hvis du vil forbedre fredens forhold i et samfund, så er du nødt til at bruge en systemtankegang, og det gør moderne regeringer oftest ikke.”
Kan du give et eksempel på, hvordan søjlerne påvirker hinanden?
”Et virkelig simpelt eksempel kunne være disse tre søjler: ”velfungerende regering”, ”frit flow af information – eksempelvist fri presse” og ”lavt niveau af korruption”. Og så kunne du spørge: Påvirker regeringen korruptionen gennem lovene, der gennemføres eller ikke gennemføres? Påvirker korruption regeringen og måden denne opererer på? Påvirker ”frit flow af informationer” måden, hvorpå regeringen opererer og graden af korruption i samfundet? Svaret er ”ja” til alle spørgsmål, og du kan hurtigt se, at søjlerne hænger uløseligt sammen. Dette var bare tre søjler, så det kan hurtigt blive meget kompliceret.”
Killeleas fornemmelse for fred
Hvad viser jeres seneste målinger over freden i verden?
“Hvis vi ser på de seneste 15 år, så er der i denne periode flere lande, der er blevet mere fredelige, end der er lande, som er blevet mindre fredelige. 86 lande blev mere fredelige, mens 75 lande gik tilbage i vores målinger. Men ser vi på det overordnede niveau af fred i verden, så står vi overfor et fald på 2 pct. – og læren i dette er, at når lande oplever tilbagefald i fredsmålinger, så falder de meget hurtigere, end de oplever fremgang. Fred opbygges langsomt, men går i opløsning hurtigt.”
Hvad betyder Ruslands krig i Ukraine for forholdene for fred globalt set?
”Det er svært at forudsige, hvad der vil ske i Ukraine på nuværende tidspunkt (interviewet blev lavet i juli, red.) . Jeg troede slet ikke, at Putin ville invadere. Det virkede ikke som den rationelle ting at gøre. På nuværende tidspunkt kan vi med ret stor sikkerhed sige, at russerne vil tabe krigen. Mængden af ødelæggelser vil være enorm. Et par 100 pct. af Ukraines bruttonationalprodukt vil gå til infrastrukturskader, og det vil tage mellem 15 og 100 år at genskabe landet. Forestil dig, at det her skete i Danmark og København. Kloaksystemer, vandrør, som daterer sig 100 år tilbage. Veje og gamle bygninger, der skal genopbygges. Rusland vil komme ud af krigen med en meget svækket økonomi, og det vil være meget svært for dem at gøre det samme igen et andet sted. Man kan også tænke på konflikten på en anden måde: Amerikanerne og russerne vandt ikke deres krige i Afghanistan. USA vandt heller ikke i Irak. Så lektien er, at medmindre landets indbyggere selv gerne vil have, at du invaderer dem, så er det meget svært at vinde en krig. Selv hvis Rusland får kontrol over Ukraine, så forestil dig, hvor stærk en modstandsbevægelse, der efterfølgende vil komme.”
I Europa har vi øget vores militærbudgetter som følge af krigen i Ukraine. Er denne udvikling positiv eller skadelig for freden fremadrettet?
“Det er meget svært at svare på. For at skabe en fredelig verden, så er du nødt til at have et militærbudget. Så ideelt set skulle man kunne finde ud af lige præcis hvor meget, der er nok til at udfylde sikkerhedsbehovet. Alle penge brugt udover dette beløb er spildte penge, for lad os erkende det: Du bygger et hangarskib eller 1000 jægerfly, og derefter er det bedste du kan håbe på, at du kun bruger penge på at vedligeholde dem. For hvis du går i krig, så bliver de ødelagt, og det er tab af ejendom. Så der er en budgetbalance, du skal nå, men hvad er den rigtige balance? Hvis du ser på militærbudget som procentdel af bruttonationalproduktet, så har budgetterne været nedadgående i det meste af den tid, hvor vi i IEP har lavet Global Peace Index (tænketanken IEP’s opgørelse over Negativ Fred globalt set, red.) – indtil for 4-5 år hvor Rusland invaderede Krimhalvøen. Men Rusland kommer så svækkede ud af krigen, at de ikke vil være en trussel mod Vesten. Spørgsmålet er dog, hvor stor truslen mod Europa bliver i fremtiden, og hvor stort et militærbudget vi skal bruge for at forsvare os selv. Jeg vil lade det være et spørgsmål, som jeres læsere kan tænke over.”
Jeg læste i din bog “Peace in the Age of Chaos”, at forfatteren Lev Tolstoj har påvirket dit blik på fred – kan du uddybe hvordan?
”Mod slutningen af Tolstojs liv kom han til en slags konklusion om fred i bogen ”The Kingdom of God is Within You”, som jeg har læst et par gange, men som er næsten umulig at forstå. Bogens grundlæggende pointe er dog, at vi har kæmpet krige i tusindvis af år, og vi gør altid det samme: Først identificerer vi skurkene, så bekæmper vi dem, men undervejs i processen bliver vi selv til skurke. Denne proces gentager sig igen og igen – og den fungerer ikke. Det, vi burde gøre i stedet, er at se indad, se på os selv og blive fredfyldte. ”Guds kongerige er indeni os selv,” skriver han. Det er en smuk idé, og når du tænker over den, så er den sand. Jo mere fredfyldte, vi bliver, jo mere sandsynligt er det, at vi kan skabe et fredfyldt miljø omkring os. Hvis du går ind på en café, og du smiler til personen bag skranken, spørger dem ind til deres dag, så får de det bedre, og de vil være sødere ved de næste kunder. Meget små ting skaber kædereaktioner.”
Så alle os mennesker, der læser krigsnyheder for tiden, men ikke er direkte involveret i en krig, vi kan med fordel arbejde med os selv?
“Jeg kan give dig et citat fra Ghandi: ”Hvis du ikke mener, at små ting betyder noget, så prøv at sove en nat i et rum med en myg”. Det er sandt. En person kan lave 1000 gode, små handlinger, og det er godt. Men forestil dig udfaldet, hvis millarder af mennesker gør det. Det betyder noget. Det betyder virkelig noget. Eksemplet med caféen er åbenlyst, men sandt.”
Okay, kan du give et par eksempler på, hvordan vores læsere kan gøre verden mere fredfyldt?
”Hvis du en dag bliver irriteret og begynder at skændes med en ven eller din partner, så prøv at øve dig i at stoppe. Lad være med at diskutere med det samme. Eller hvis en email gør dig vred, så lad være med at svare med det samme. Gå tilbage til emailen et par timer efter modtagelsen. Du vil måske tænke: ”Så slem er den heller ikke”. Måske vælger du at svare i en mere neutral tone. Gå ud i verden og gør en masse små ting. Vær frivillig og hjælp hjemløse, hvad som helst. Der er utallige måder at gøre verden mere fredfyldt på.”
Vi har kæmpet krige i tusindvis af år, og vi gør altid det samme: Først identificerer vi skurkene, så bekæmper vi dem, men undervejs i processen bliver vi selv til skurke. Denne proces gentager sig igen og igen - og den fungerer ikke. Det, vi burde gøre i stedet, er at se indad, se på os selv og blive fredfyldte.
Kort om Institute of Economics and Peace (IEP)
Institute for Economics and Peace (IEP) blev grundlagt i 2007 og er en international tænketank dedikeret til at opbygge en større forståelse af sammenhængen mellem forretning, fred og økonomi med særlig vægt på de økonomiske fordele ved fred. IEP’s arbejde inkluderer “Global Peace Index” og “Positive Peace Report”.
Steve Killelea har modtaget æresmedalje af Australien for sit arbejde som en del af den globale fredsbevægelse, samt sine økonomiske bidrag af humanitær bistand til verdens fattigste lande.
Hvor smart er tænketankens tilgang til fred egentlig?
Vi kontaktede fredsforsker Isabel Bramsen fra Lund Universitetet for at få et mere nuanceret blik på Steve Killelea og hans tænketank IEP.
Har Steve Killelea ret i, at fred ofte er en baggrundstilstand, som vi først bemærker, når den er væk?
“Både og. Der, hvor man mest bemærker fred, er ikke når den er væk, men lige efter en krig eller en intens konflikt – en kontrast til volden og antagonismen.”
Er tænketanken IEP’s fokus på Positiv Fred er brugbart?
“Positiv Fred bliver ofte set som ”alt godt man kan forestille sig” og tenderende til det utopiske, og derfor giver det rigtig god mening at IEP operationaliserer og måler Positiv Fred på forskellige parametre. Det giver et mere omfattende billede af status på fred i forskellige lande og på verdensplan, frem for bare at fokusere på antal dræbte i krig som andre gør, og det giver på den måde et mere retvisende billede af status på fred i verden.”
Har idéen om, at man kan måle graden af Positiv Fred i et samfund nogen svagheder, som vi skal være opmærksomme på?
“Den måde IEP måler positiv fred på er meget institutionel og tenderer mere mod at være en målestok for ”det gode samfund”. Frem for fred som noget der opstår og etableres i relationer. Jeg ser selv fred som ikke-fjendskab, der kan komme til udtryk i forskellige relationer og interaktioner. Det er ikke indfanget i IEP’s tilgang.”
Video: Ingen fremtid uden fred
