17. august 2025
Har du styr på dine rettigheder? Nu skal inuit i Grønland få styr på deres
Rådet for Menneskerettigheder i Grønland har udgivet videoexplainers og håndbøger til landets befolkning, så de kan lære deres rettigheder som oprindeligt folk at kende og forhindre, at de bliver uretfærdigt behandlet.
BethWolff43, iStock.
Vi mennesker har rettigheder – menneskerettigheder. Den første menneskerettighed er, at vi alle er født frie og lige. Den anden er, at vi har ret til ikke at blive forskelsbehandlet.
Menneskerettighederne gælder alle, uanset etnicitet, seksualitet, køn, alder, nationalitet osv.
Hvis du for eksempel er samer, aboriginal, māori, cherokee eller inuit, så har du også rettigheder som oprindeligt folk.
Det er ikke særrettigheder, men handler i stedet om retslig, historisk og kulturel ligestilling, der er nødvendig efter flere års kolonisering.
Det er dog ikke alle oprindelige personer, der ved, at de har disse rettigheder, men snart vil inuit i Kalaallit Nunaat, på dansk Grønland, forhåbentlig kende til dem.
For Rådet for Menneskerettigheder i Grønland har oversat komplicerede konventioner og svære paragraffer til en række letforståelige håndbøger og videoexplainers om inuits rettigheder. Materialet er målrettet den grønlandske befolkning og er udgivet på både dansk og kalaallisut, som er det grønlandske sprog.
”Jo mere inuit kender sine egne rettigheder, jo mere er de i stand til at forsvare sig, hvis deres rettigheder bliver krænket,” siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth, der er forperson i Rådet for Menneskerettigheder i Grønland.
90 procent inuit
Det er da også nødvendigt, at oprindelige folk kender til deres rettigheder. For verden over ses koloniseringens konsekvenser stadigvæk i dag, og det gælder også Grønland. Oprindelige folks levealder er generelt lavere, og de har sværere adgang til basale behov, uddannelse, sundhed, infrastruktur og beskæftigelse.
Inuit udgør knap 90 procent af Grønlands befolkning, så der er god grund til, at befolkningen lærer deres rettigheder at kende.
Selvom majoriteten af Grønlands befolkning er inuit, og at landet har selvstyre, så har Danmark stadig en markant indflydelse i beslutningsprocesserne i landet, og grønlænderne føler sig ikke ligeværdigt behandlet af Danmark.
”Vi grønlandske inuit har ret til at sige, hvem vi er. Det er ikke noget, som staten skal komme og bestemme. Vi har ret til vores land, kultur og sprog. Det er essensen af de oprindelige folks rettigheder,” siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth.
Formålet med disse rettigheder er også, at oprindelige folk involveres i de bestemmelser, der rent faktisk påvirker dem. Det kræver dog, at folkene rent faktisk er klar over, at de har rettighederne. Ellers kan de ikke håndhæve dem..
Spred budskabet
For at finde de nye explainers skal du selv klikke dig ind på rådets læringsportal på deres hjemmeside. Rådet har dog allerede givet materialet til uddannelsesinstitutioner rundt omkring i Grønland, så de kan bruge det i undervisningen og lære elever om deres rettigheder.
”Vi har også planer om at sprede materialet ud på private arbejdspladser, kommunen og forskellige institutioner,” siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth.
I håndbogen nævner rådet flere eksempler, hvor inuits rettigheder er blevet krænket. Et afsnit handler om retten til land.
●Rådet for Menneskerettigheder i Grønland er et uafhængigt råd drevet af frivillige og deres opgave er at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland.
●Ifølge Nordisk Samarbejde, så er den forventede leveralder i Grønland 69 år for mænd og 72 år for kvinder. I Danmark er den forventede levealder for mænd og kvinder henholdsvis 80 og 83 år. Det er en forskel på 11 år for både mænd og kvinder.
Læs selv tallene●Udover Grønland lever der også inuit i Canada, Alaska og Chukotka, der ligger i Rusland.
●På verdensplan er der over 476 millioner oprindelige folk fordelt på mere end 5.000 forskellige grupper.
Hvad er oprindelige folks rettigheder?
Oprindelige folks rettigheder fremgår af to internationale aftaler: FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder, UNDRIP, og ILO-konventionen nr. 169.
Begge aftaler indeholder en række rettigheder for oprindelige folk og fastsætter både individuelle og kollektive rettigheder. Begge aftaler forklarer også, hvordan universelle menneskerettigheder kan tilpasses vilkårene og forholdene for oprindelige folk.
ILO-konventionen nr. 169 lægger blandt andet vægt på:
- Retten til selvidentifikation – at anerkende sig selv som oprindelig person eller som del af en oprindelig befolkning (artikel 2)
- Retten til egne institutioner og beslutningsprocesser (artikel 6)
- Retten til landområder, territorier og ressourcer, som oprindelige folk traditionelt har benyttet (artikel 13-19)
UNDRIP lægger blandt andet vægt på:
- Retten til selvbestemmelse (artikel 3)
- Retten til ikke at blive tvunget til assimilation eller ødelæggelse af kultur (artikel 8)
- Retten til sprog, kultur og uddannelse på egne vilkår (artikel 13 og 14)
- Retten til frit og informeret samtykke, før stater vedtager love eller administrative tiltag, der vedrører oprindelige folk (artikel 19)
Kilde: Rådet for Menneskerettigheder i Grønland
”Vi har prøvet at gøre det så let at forstå som muligt, hvor vi kommer med grønlandske eksempler på konkrete sager. Her forklarer vi, hvilke rettigheder gælder i den konkrete sag, hvordan de gælder, hvem der har ansvaret og så videre,” siger hun.
Et eksempel fra håndbogen er, at klimaforandringerne truer inuits levesteder og erhverv. Det ved man fordi, jordens gennemsnitstemperatur stiger fire gange hurtigere i Arktis end resten af planeten. Derudover risikerer inuit også at blive krænket af store kommercielle virksomheder, der viser interesse i Grønlands råstoffer og fiskeri uden tilstrækkelig inddragelse af lokalbefolkningen.
Derfor mener Tukumminngiaq Olsen Lyberth, at det er meget vigtigt, at befolkningen kender til deres rettigheder netop nu.
Bedre selvværd
Ifølge Tukumminngiaq Olsen Lyberth handler det ikke kun om anerkendelse som oprindeligt folk og adgang til land og ressourcer, men også om at værne om sin stolthed og ære som ét folk.
”Vi har en befolkning, der har været undertrykt i mange år,” siger hun.
Forpersonen nævner Grønlands jagt- og fangstkultur som et eksempel på en kultur, der er påvirket af både koloniseringen og klimaforandringer.
”Fangst og fiskeri er blevet omtalt som noget lavt i samfundet, og jeg tror, det holder rigtig mange unge fra at være i branchen,” siger hun.
Fiskeri- og fangst i Grønland er en tusinder år gammel tradition, der er en integreret del af den grønlandske kultur og identitet. Antallet af grønlandske slædehunde, der også er en vigtig del af den traditionelle fangerkultur, er desværre blevet halveret de seneste 30 år.
Heldigvis arbejdes der i dag på at bevare den grønlandske slædehund blandt andet gennem QimmeqHealth-projektet fra Københavns Universitet.
Derudover, har Grønland også i flere år haft en afkoloniseringsbevægelse , hvor ungdommen i højere grad tager inuittraditioner tilbage i form af religion, kultur og tunniit, der også er kendt som inuit-tatoveringer. En undersøgelse viser også, at grønlændere generelt har en meget høj livstilfredshed, der især er knyttet til deres adgang og forhold til naturen.
”Jeg har set, at hvis folk kender til deres rettigheder, så får de deres selvværd tilbage. Så ved de, at vi inuit har ret til at være dem, vi er,” siger hun.
●Oprindelige folk udgør kun 6,2 procent af verdens befolkning, men står for 18,2 procent af dem, der lever i ekstrem fattigdom på verdensplan.
●Nedgangen af fiskere og fangere skyldes blandt andet klimaforandringer, lavere indtjening, og at folk flytter til hovedstaden for uddannelse og bedre levestandarder.
