Højhuse af træ spirer frem verden over. Det er godt nyt for klimaet

”Den her vejer en femtedel af, hvad en tilsvarende blok i beton ville veje,” siger Per Thomas Dahl.

Han peger på en firkantet træblok på størrelse af en lille kuffert. Den er lavet af planker, der er limet sammen i lag på kryds og tværs, og er et udstillingsprodukt for det byggemateriale, CLT – cross laminated timber – som Per Thomas Dahl, der er direktør i CLT Denmark, sælger.

Han står ved sin stand og viser forskellige træprodukter frem til konferencen Build in Wood i København, hvor 300 arkitekter, bygherrer og ingeniører nørdede om mulighederne for at bygge i træ. Ved andre stande kan man se skruer i armslængde fra Østrig, finske beslag i kæmpestørrelse eller tegneprogrammer til at designe træbygninger.

For træbyggeri er ikke kun sommerhuse og carporte. Med moderne træmaterialer, der kan være stærke som stål, men meget lettere, kan man bygge dem større og større. Verdens højeste træbygning, der troner 25 etager i Wisconsin, er bygget af CLT og limtræ, et træprodukt der er stærkt nok til store bærende konstruktioner.

Per Thomas Dahl har tidligere både været underdirektør i Dansk Byggeri og bygget i beton hos NCC, Nordens største entreprenørvirksomhed. Nu sælger han byggematerialer af træ.

”Det er meget mere bæredygtigt end traditionelle byggematerialer som beton,” siger han.

Der er god brug for alternative materialer. Den globale byggesektor er nemlig en kæmpe klimasynder: 11 procent af verdens CO2-udledning stammer fra produktionen af byggematerialer og fra byggepladser. Det er mere end fem gange så meget drivhusgas som den globale flysektor.

Væk fra beton

Her er træ en løsning.

”Træbygninger har typisk en lavere klimapåvirkning,” slår Camilla Ernst Andersen fast. Hun forsker i bygningers bæredygtighed på Aalborg Universitet og har netop afsluttet et projekt, der undersøger klimaeffekten af træbyggeri.

Nogle bygninger bruger rigtig meget træ, andre bruger måske træ i omkring 50 procent af de bærende konstruktioner, så derfor er det stadig svært at sige noget generelt om, hvor stor klimaeffekten er ved at bruge træ, understreger Camilla Ernst Andersen. Alligevel er det klart, at det er bedre for klimaet.
Der er nemlig en dobbelt klimaeffekt ved at bruge træ, forklarer hun.

For det første fungerer bygningerne som kulstofbanker, der binder kulstof så længe, husene står. Samtidig undgår man forbrug af traditionelle byggematerialer som beton og stål, mineraluld og mursten.

De kræver nemlig enormt meget fossil energi at producere: For at lave eksempelvis cement, ”limen” i beton, skal man bruge temperaturer på over 1300 grader. Det gøres ved at brænde ufattelige mængder kul og andre fossile brændstoffer af (og råmaterialerne udleder også CO2 i processen til at blive til cement).

Derfor er klimapotentialet ved at ændre materialer og metoder kæmpestort, forklarer Emil Engelund Thybring, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i bæredygtige byggematerialer – både træ, men også andre såkaldte biogene materialer som halm og hamp, tang og tagrør, der fx kan bruges til isolering, tagdækning eller som dele af bærende konstruktioner.

”Bare herhjemme kan større brug af biogene ressourcer i nybyggeriet lagre lige så meget kulstof, som CO2-udledningen fra det danske forbrug af beton hvert år,” siger han.

Samtidig betyder den meget lavere vægt, at man kan bruge mindre fundamenter og bærende konstruktioner. Det sparer materialer og gør logistikken nemmere: Mindre kraner til at hejse det op på højhuse og færre lastbiler til at transportere det til byggepladserne. Alt det sparer energi.

Derfor skal der meget mere træ ind i byggeriet, mener forskerne.

Især fordi det globale behov for kvadratmeter er enormt: Over de næste 30-40 år bliver verdens beboede areal øget med det, der svarer til hele Paris’ boligareal – hver uge.

Interessen vokser

Verden over står der millioner af enfamilieshuse af træ. Men nu kommer der i større og større grad større og større bygninger: Skoler, kontorbygninger, højhuse, universiteter, boligblokke, hoteller og så videre. I USA er der flere end 1700 større bygninger af træ enten opført eller i planlægning, og antallet af træbyggerier er omtrent fordoblet de sidste fire år. Derudover er der især gang i udviklingen i Østrig og vores nordiske nabolande. Men det spreder sig: I Japan står et 11-etagers højhus af træ, og i Singapore har de netop åbnet en spritny universitetsbygning i træ. Herhjemme bliver der nu bygget en 20-etagers træbygning i Aarhus. I Schweiz er der et højhus på 30 etager på vej.

Per Thomas Dahl, direktøren i CLT Denmark, siger også, at han kan mærke en kraftig stigende efterspørgsel på moderne træmaterialer.

”Interessen vokser og vokser,” siger han, ”det er virkelig gået hurtigt de seneste par år”.

Det samme siger forskerne.

”I mange år har vi haft tradition for at bygge med stål og særligt beton, men lige nu er der meget gang i at finde nye løsninger til at gøre byggeriet mere klimavenligt,” siger Camilla Ernst Andersen.

”Der sker utroligt meget med at udvikle nye byggematerialer for tiden,” fortæller Emil Engelund Thybring. ”Jeg er næsten helt overrasket over, hvor meget fokus der er på det i forhold til bare fem år siden”.

Vi skal bo mindre

Selvom træ og andre biogene materialer kan erstatte svinende byggematerialer, kan de ikke gøre byggeriet grønt ved et snuptag. Og de kan ikke klare alle klimaproblemer fra byggesektoren.

”Det er vigtigt at understrege, at træbygninger ikke er en magisk løsning. Først og fremmest handler det om generelt at bygge mere klimavenligt, eksempelvis også ved at bo mindre, selvom vores boliger lige nu faktisk bliver større og større”, siger Camilla Ernst Andersen.

Mindre boliger vil selvfølgelig skære i behovet for materialer, men det vil også betyde færre kvadratmeter, der skal varmes op, køles ned og belyses, efter de er blevet bygget.

”Og vi skal huske at vedligeholde de eksisterende bygninger, så de holder i så lang tid som muligt,” understreger hun.

Emil Engelund Thybring er enig.

”Vi skal have mindre nybyg, og så i højere grad renovere alle de mange murstensbygninger, for der er et kæmpe behov for at energirenovere,” siger han. ”Men det, vi skal bygge og renovere, skal være med bæredygtige materialer”.

Øg klimakravene

Hvad kan så sætte skub i det bæredygtige byggeri og brede løsningerne længere ud i samfundet? Selvom interessen vokser hastigt, er træbygninger stadig undtagelsen i byggeriet.

”De nye krav i bygningsreglementet er vigtige,” siger Camilla Ernst Andersen. ”Det kan være med til at skubbe hele branchen mod at bygge mere klimavenligt”.

I Danmark er bygningsreglementet netop blevet opdateret, og kravene til nye bygningers bæredygtighed bliver langsomt højere over de næste år. Øgede dokumentations- og klimakrav vil skubbe til branchens brug af bæredygtige materialer og metoder. Flere andre europæiske lande har eller arbejder på at få tilsvarende krav, og forhandlingerne om at opdatere EU’s bygningsdirektiv er netop startet. Men på verdensplan er der lang vej.

Samtidig peger Emil Engelund Thybring også på, at accepten af bæredygtige byggematerialer skal bredes længere ud. Det kræver, at byggebranchen bliver enige om – og får dokumentation på – hvad, der er god og holdbar byggeskik med de ”nye” biogene materialer. Når det sker, bliver det også nemmere at få banker og forsikringsselskaber med, siger han. Og virksomhederne, der laver de bæredygtige materialer, skal kunne skrue op for produktionen af CLT, limtræ, træfibersisolering, og hvad der ellers skal bruges.

”Det bliver en kæmpe udfordring at få byggesektoren mere bæredygtig,” siger han. ”Men vi kan ikke blive ved med at bygge, som vi plejer”.