29. maj 2019
Holdbar fred i sigte i Colombia
Selvom krigen ikke er slut, er der nu flere grunde til at have håb for en varig fred i Colombia, mener colombiansk fredsaktivist, der netop har besøgt Danmark.
En overlever efter FARC-vold lægger hånden på skulderen af en tidligere soldat fra oprørbevægelsen. Fred og forsoning er nøglen til fremtiden i Colombia. Foto: Sembrandopaz
I Colombia sluttede regeringen i 2016 omsider fred med FARC, den største af landets væbnede oprørsgrupper. Men krigen er ikke slut, for der er stadig flere mindre bevæbnede grupper, der fortsætter konflikten.
Alligevel er en ægte fred indenfor rækkevidde, mener fredsforkæmperen og tidligere advokat Ricardo Ballestas, der har været aktiv for fred, demokrati og fattige colombianeres juridiske rettigheder i mere end 50 år. Verdens Bedste Nyheder mødte Ballestas i forbindelse med, at han i weekenden var i Danmark for at modtage Liviaprisen, der uddeles af Liviafonden. Prisen gives for kreative og ikkevoldelige indsatser for at skabe fred.
Ricardo Ballestas modtager blandt andet prisen for at have oprettet organisationen Sembrandopaz, der lader tidligere guerillasoldater møde lokalbefolkningen til en dialog om, hvad der skete under krigen. Det giver parterne mulighed for at konfrontere hinanden direkte under fredelige forhold, og møderne er derfor en vigtig del af afspænding af konflikten og opbygning af en varig fred.
Ord er stærkere end automatvåben
Ballestas har selv oplevet krigen på nært hold. Som søn af fattige jordløse bønder var det langt fra nogen selvfølge, at han skulle få en uddannelse og komme til at arbejde for fred og rettigheder. Flere af hans venner er blevet slået ihjel i løbet af krigen, og han har selv måttet flygte med sin familie på grund af konkrete dødstrusler. Han kender Colombia og krigens brutalitet. Alligevel har han håb for fremtiden.
”Fredsaftalen med FARC var et enormt vigtigt skridt i retning af fred, og disse år er helt afgørende for Colombias fremtid. Der er stadig guerillagrupper, der mener, at regeringen kun forstår rå magt. Men jeg har håb for fred, for jeg kan se, at dialogen er stærkere end våben,” fortæller Ballestas, der også nævner flere konkrete tegn på håb.
”FARC holder fast i fredsaftalen. Selvom guerillakrigerne nu er afvæbnet, kunne de slutte sig til andre væbnede grupper og fortsætte kampen, hvis de ville. De har de ikke gjort, og det viser, at de stadig tror på aftalen, og at politisk dialog er vejen frem. Det er et vigtigt signal, og det lægger folk mærke til,” vurderer han.
Et andet tegn er, at mange borgere nu deltager i valgene, og at de seneste nationale valg de mest fredelige i Colombias nyere historie. Ricardo Ballestas bemærker, at det nu ikke længere er almindeligt at dræbe højtstående politiske modstandere. Men volden fortsætter stadig på lavere niveau med angreb på blandt andet ledere af civilsamfundet og aktivister. Det sker især, hvor der er konflikter om ejerskab af jord, minerettigheder og lignende.
Ricardo Ballestas Foto: Sembrandopaz
Freden kan blive selvforstærkende
Den holdbare fred kommer først, når alle de væbnede grupper har lagt våbnene, og når våben og vold ikke længere sætter dagsordenen i Colombia. Freden skal opstå ved, at folk bliver mere oplyste om politik og organiserer sig nok til at ændre lovene og forfatningen ad demokratisk vej, mener fredsaktivisten.
”Man skal ikke tro, staten af sig selv kommer og løser problemerne. Den er et redskab ligesom en computer, der gør, hvad du programmerer den til. Almindelige colombianere er nødt til at lære, at de også selv kan være med til at bruge staten, i stedet for at overlade det politiske system til eliten. For hvis almindelige mennesker ikke deltager aktivt i politik, bruger eliten bare staten til deres egne formål,” siger Ballestas.
Han mener, at der er en god chance for, at det kan lykkes for Colombia at slippe fri af problemerne med vold, mord og bortførelser. Det kræver dog, at fredsaftalen med FARC holder, og at de øvrige væbnede grupper også lægger våbnene.
”Så har vi mulighed for at se et nyt og ægte fredeligt Colombia inden for 20 år. Men hvis fredsaftalen ikke holder, kan krigen let fortsætte i endnu et halvt århundrede. I øjeblikket er det, som om vi er i en robåd på en strømmende flod. Vi er nødt til at blive ved med at ro bare for ikke at blive ført tilbage, hvor vi kom fra. Men hvis vi når over dette punkt, vender strømmen. Og så er der en mulighed for, at vi kan nå i land”.
