20. februar 2022
Holland bekæmper kriminalitet med bløde domme
Mens antallet af indsatte generelt stiger rundt om i verden, lukker hollænderne fængsler på stribe. ”Modsat Danmark gør Holland alt det, der virker,” mener ekspert.
Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen
Landet er blandt andet kendt for tulipaner, træsko og tæthed i befolkningen, med 17 millioner indbyggere på et areal, mindre end Danmark. Men nu er Holland også kommet på radaren som et af verdens pragteksemplarer, når det kommer til at bekæmpe kriminalitet og få fængselsraten nedad.
”Hollænderne er smarte, når det kommer til at forhindre kriminalitet, fordi de rent faktisk gør noget, der virker. Hvor vi i Danmark forventer stadig flere fanger, så har hollænderne valgt at gå en anden vej og straffe på en måde, der rent faktisk kan betale sig, og som forebygger kriminalitet,” fortæller Linda Kjær Minke, der er professor MSO i kriminologi ved Syddansk Universitet.
Alternativer til fængselsstraffe
For under ti år siden kunne man finde 59 fængsler i Holland. Men ifølge informationssiden Prison Insider, som indsamler fængselsstatistik verden over, har Holland siden 2006 mere end halveret antallet af indsatte, fra 125 per 100.000 indbyggere til 56.4. Derfor har de nu lukket så mange fængsler, at der i 2018 kun var 30 tilbage.
”For det første skyldes faldet et fald i kriminalitet og dermed færre fængselsstraffe. For det andet har Holland haft en målrettet indsats med mere brug af alternative straffe,” fortæller Linda Kjær Minke: ”Hollænderne har simpelthen fundet ud af, at når man straffer folk, skal det gøres på en måde, der mindsker risikoen for tilbagefald i kriminalitet. Det er en intelligent straffepolitik til forskel for i Danmark, hvor vi tværtimod skruer op for fængselsstraffen og ned for de alternative strafformer”.
Og det er lige netop Hollands brug af alternative straffe, som Linda Kjær Minke påskriver succesen: Hollænderne gør mere brug af samfundstjeneste, fodlænke og betingede straffe fremfor fængselsstraffe og mindre brug af lange domme.
Hollænderne er smarte, når det kommer til at forhindre kriminalitet, fordi de rent faktisk gør noget, der virker.
Linda Kjær Minke, professor MSO i kriminologi ved Syddansk Universitet.
●Hollænderne gør mere brug af samfundstjeneste, fodlænke og betingede straffe fremfor fængselsstraffe og mindre brug af lange domme.
Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen
”Flere undersøgelser viser, at det har ingen eller begrænset effekt at sætte folk længere tid bag lås og slå. I mange tilfælde har det faktisk en negativ effekt med større risiko for, at den pågældende person begår kriminalitet igen, end hvis man havde anvendt kortere eller alternative straffe”.
Samtidig har Holland udbygget hele deres behandlingsindsats og styrket deres psykiatriske område både udenfor og i fængselssystemet.
”Behandlingen er både med til at forhindre, at psykiske syge begår kriminalitet, og at de psykiske syge, som har begået kriminalitet, får en langt bedre behandling, end de gjorde tidligere. Det reducerer risikoen for, at de begår kriminalitet igen”.
Holland viser en mere effektiv vej end at sætte folk bag lås og slå, mener Linda Kjær Minke:
”Jeg taler ikke for, at vi skal afskaffe fængselssystemet. Det er ikke alle, vi kan bruge alternative straffe på. Men man bør bruge det i langt større grad, lige som hollænderne, fordi det virker”.
Tomme fængsler får fantasifulde formål
I Holland hobede de tomme fængselscellers sig op. Det medførte nye udfordringer for landet, men nu får de gamle fængsler fantasifulde formål.
Fra teaterscenen strømmer tonerne af sang og børnestemmer. Tidligere var rummet et kapel, og hele bygningen et fængsel. I dag boltrer 950 skoleelever sig i bygningen, som i 2021 blev forvandlet fra fængsel til British School of Amsterdam.
Fængsel bliver til folkeskole
I takt med at Holland har reduceret dets kriminalitet, er antallet af tomme fængselsceller og lukkede fængsler steget. Fra 2010 lejede Holland fængselspladser ud til Belgien og senere til Norge, som manglede plads til deres indsatte. Nogle fængsler tjente også som flygtningecentre i en periode, men senest har de tomme fængsler fået nye og mere fantasifulde formål.
Et af dem er British School of Amsterdam, som ligefrem har vundet en pris for deres ombygning. Her har man bevaret meget af den oprindelige bygning, kapellet er forvandlet til teater, og to celler står tilbage som monument for de modstandsfolk, der var fængslet der under Anden Verdenskrig.
Et tidligere statsfængsel, der fungerede fra 1863 til 2007 og hovedsageligt husede narkotikasmuglere og illegale immigranter i de sidste år, er i dag transformeret til hotellet, Het Arresthuis og en Michelin-restaurant.
Og tager man til byen Leeuwarden, er det tidligere Blokhuispoort-fængsel forvandlet til et forretningscenter med pop-op-butikker, spisesteder, et vandrehjem og et bibliotek.
Galleri: Tidligere fængsel er i dag The British School of Amsterdam
Artiklen fortsætter under billederne
Foto: Photo Republic
Finland som foregangsland
”Så vidt jeg ved, er der er ikke noget land i nyere tid, som har arbejdet så strategisk og bevidst, som Holland gør for at nedbringe fangepopulationen,” fortæller Linda Kjær Minke, men fremhæver Finland som et tidligere eksempel.
I 1950’erne havde Finland 185 indsatte per 100.000 indbygger. Det var svimlende højt i forhold til resten af norden. For at få tallet ned erstattede Finland derfor fængselsstraf for mindre kriminalitet med kortere domme, bøder eller betinget fængsel og korte fængselsstraffe med samfundstjeneste. Over de næste 50 år faldt antallet af landets indsatte med to tredjedele uden nogen synlig stigning i kriminaliteten.
Ifølge en undersøgelse fra Europarådet havde Finland i 2018 den anden laveste fængselsrate i Europa med 51.1 indsatte per 100.000 indbygger, kun overgået af Island, som har 46.8 indsatte per 100.000. På tredjepladsen ligger Holland.
”Det viser, at mildere straffe ikke gør folk mere tilbøjelige til at begå kriminalitet. Lige som forskning viser, at lange straffe ikke altid har en afskrækkende effekt”.
Danmark og USA
Danmark havde 71 indsatte per 100.000 indbyggere i 2020, og i USA, som har verdens højeste fængselspopulation, er det helt oppe på 639 per 100.000 indbygger.
Situationen på verdensplan
- Over 10,75 millioner mennesker er tilbageholdt i straffeinstitutioner på verdensplan. Da der ikke findes tal for Eritrea, Somalia og Nordkorea, og tallene for Kina er ufuldstændige, skønnes det, at tallet kan være over 11,5 millioner.
- Fem lande står for over halvdelen af de 10,75 millioner indsatte. Det er USA, Kina, Brasilien, Rusland og Indien.
- Siden 2000 er verdens fængselspopulation vokset med 24 procent.
- Europa har som eneste kontinent reduceret antallet af fængslede siden 2000. Det skyldes især et fald i Ruslands fængselspopulationen på 56 procent. Alligevel har landet dog stadig den største fængselspopulation i Europa.
