Hvis én er smittet, bliver alle det. Her er vaccinen, der har reddet flest liv nogensinde

I 1970’erne var det ikke usædvanligt, hvis et barn i Danmark blev syg med mæslinger. Faktisk blev 20-60.000 danske børn syge hvert eneste år af den livsfarlige sygdom.

Det gælder også Lone Graff Stensballe, som er overlæge på Rigshospitalet og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi ved Københavns Universitet.

”Jeg kan huske, at min søster og jeg havde mæslinger, da vi var små. Det var før vaccinen. Vi var virkelig dårlige, men vi havde hinanden. Senere fik mine brødre det også, og det var ren elendighed,” fortæller hun.

I dag bliver de fleste danskere vaccineret mod mæslinger. For den såkaldte MFR-vaccination blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 1987, og det fik smittetallet til at styrtdykke, så der i dag er under ti tilfælde årligt – typisk smittet i udlandet og med begrænset videresmitte i Danmark.

Mæslinger kan være dødsensfarlig, hvis du ikke er vaccineret. Og så er det ovenikøbet verdens mest smitsomme sygdom. Virussen slår hvert år tusindvis af mennesker ihjel rundt omkring i verden. I 2024 døde 95.000 mennesker af sygdommen, hvor de fleste var børn under fem år.

Det kan dog forhindres med ét lille stik. Det gør mæslingevaccinen til den vaccine, der har reddet flest liv nogensinde. Det vurderes, at mæslingevaccinen har reddet knap 94 millioner liv på verdensplan, men der er stadig mennesker, som aldrig får stikket.

”Det er svært for sådan en som mig, når børn rundt omkring i verden dør af en sygdom, som vi kan forebygge med en vaccine,” siger Lone Graff Stensballe.

Heldigvis er vi blevet rigtig gode til at vaccinere mod mæslinger, ikke bare i Danmark, men i hele verden. Så gode, at antallet af folk som dør af mæslinger, er faldet med 88 procent siden årtusindskiftet, ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Feber og udslæt

Hvis du bliver syg med mæslinger, så er du nok ikke i tvivl.

Kort sagt bliver du totalt syg. Dit immunforsvar ryger i bund, så du er modtagelig overfor mange andre potentielt farlige sygdomme. Børn med mæslinger får høj feber, de bliver dehydreret, får betændelse i øjne og ører, og så får de udslæt over hele kroppen.

”Hvis du befinder dig i et rum med én som har mæslinger, og du ikke er vaccineret eller tidligere har haft sygdommen, så bliver du smittet. 100 procent. Det er ikke ligesom en forkølelse. Det er en meget, meget, meget smitsom sygdom,” siger Lone Graff Stensballe.

Man kan ikke behandle mæslingevirus, men man kan behandle de komplikationer, som du får, når du bliver syg.

”Hvis vi har et lille barn i Danmark, så vil det komme isolation og få antibiotika. Det kan vi, fordi vi har et godt sundhedsvæsen,” siger Lone Graff Stensballe og fortsætter:

”Men hvis du er under ét år og bor i et øde sted i Afrika, Asien eller i en krigszone, så er der ikke nødvendigvis nogen, der passer på dig, når du får mæslinger, og så er du i kæmpe højrisiko for at få andre infektioner. Og det er faktisk dét, der tager livet af folk.”

Mere end 30 millioner børn er stadig ikke vaccineret mod mæslinger i dag. En tredjedel af dem lever i det østlige middelhavsområde og i Afrika. Mange lever også i udsatte og konfliktfyldte områder, hvor de har dårlig adgang til et godt sundhedsvæsen.

Vacciner redder liv

Vi må dog ikke glemme, at der er sket helt enorme fremskridt siden årtusindskiftet. Organisationer som WHO og UNICEF har været med til at redde millionvis af liv ved at føre nogle ekstremt vellykkede vaccinationsprogrammer i udviklingslande.

I år 2000 var kun halvdelen af alle afrikanske børn vaccineret mod mæslinger. I dag er det 71 procent.

Det er ikke kun godt for afrikanerne, men også for os i Europa, fordi mæslinger potentielt kan sprede sig over hele verden og ramme mennesker, der ikke kan vaccineres, fordi de har et svækket immunforsvar.

”Alle mennesker, som har et velfungerende immunforsvar burde vaccineres mod mæslinger. For hvis du får kemoterapi eller er immundefekt, så er mæslinger ekstremt farligt,” siger Lone Graff Stensballe.

Men det er ikke kun vaccinen, der har fået dødstallet til at falde. Flere afrikanere end nogensinde  har nu bedre og lettere adgang til et velfungerende sundhedsvæsen. I løbet af de seneste to årtier er Afrikas middellevetid steget fra 52,7 til 64,5 år. Derudover er den såkaldte ”sunde levealder” i Afrika steget med ti år.

Vaccineskepsis

Men selvom der sker store fremskridt i Afrika i bekæmpelsen af mæslinger, så er antallet af smittetilfælde faktisk stigende i Europa, USA og Sydøstasien.

En af årsagerne til stigningen er, at nogle forældre enten glemmer at få deres barn vaccineret eller vurderer, at det er unødvendigt. Ifølge Lone Graff Stensballe virker det som om, mange har glemt, at mæslinger stadig findes, og at sygdommen faktisk er meget alvorlig.

”Når jeg viser billeder af børn, der har mæslinger til medicinstuderende, så ved de ikke, hvad det er,” siger hun

I 2023 missede en halv million børn i Europa deres første dosis af mæslingevaccinen, og flere europæiske lande har en vaccinationsrate langt under de 95 procent, der er nødvendige for at opretholde flokimmunitet. Det er ofte fordi, nogle sociale grupper er svære at få vaccineret.

Men en anden, langt mere alvorlig årsag, er, at flere folk i Vesten er skeptiske overfor vacciner og deres bivirkninger. Derfor vil de ikke lade sig selv eller deres børn vaccinere. Det kan man blandt andet se ved, at vaccinationsraten i USA falder. 

Antallet af smittede med mæslinger er steget med 47 procent i Europa siden 2019, ifølge WHO. Den største stigning er dog sket i det østlige Middelhavsområde, hvor smitten er steget med 86 procent.

I USA var der 285 smittefælde med mæslinger i 2024. I år har der været 1.912 smittetilfælde, ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder. Det er det højeste siden årtusindskiftet.

”Jeg kan godt forstå og er også enig i, at man skal være kritisk over for sit forbrug af lægemidler,” siger Lone Graff Stensballe, men understreger:

”Vi ved bare, at vi har en virkelig effektiv og sikker mæslingevaccine. Sygdommen kommer man til at overleve i Danmark, men hvis man bliver syg, så risikerer man stadig at få nogle meget alvorlige følger. Det sker sjældent, men i værste fald kan man blive hjerneskadet eller dø.”

Skal vi være bekymrede?

Det kan hurtigt lyde som en dårlig nyhed, når vi taler om stigende smitte i Vesten. Men smitten er faldet med 40 procent i Afrika i samme periode, og antallet af dødsfald faldt med 50 procent, fordi vaccineindsatsen har været så effektiv.

Derudover er Kap Verde, Mauritius og Seychellerne i 2025 blevet de første lande i den afrikanske WHO-region, som har formået at eliminere mæslinger.

Så der sker altså store fremskridt i verden. Skal vi så være bekymrede her i Vesten, når smitten stiger, og vaccinetilslutningen falder?

”Du skal ikke være spor bekymret, hvis du er vaccineret,” siger Lone Graff Stensballe og forsætter:

”Men globalt er det en stor bekymring for os læger, som ved meget om vacciner, når de bliver tilskrevet bivirkninger, de slet ikke har.”

Lone Graff Stensballe understreger, at vacciner kan have bivirkninger, men at de forekommer meget sjældent – og sjældnere end folk egentlig tror.

”Jeg er ikke en fanatisk vaccinetilhænger. Jeg synes, det er vigtigt at have dialogen med befolkningen om, hvorfor børnevaccinationsprogrammer er et godt tilbud,” siger hun og forsætter:

”De sygdomme, vi vaccinerer børn mod i Danmark, kan være potentielt virkelig farlige. Og de er ikke væk. Det kan vi godt tro, fordi vi ikke ser dem så tit i Danmark, men de venter på os et sted derude. Så få nu børnene vaccineret.”