I Ghana kæmper ildsjæle for, at ældre bliver husket

Forestil dig, at du har set dine bedsteforældre blive sendt i hekselejr. De er blevet anklaget for hekseri eller anden trolddom. Det lyder nok fjernt fra, hvordan vi normalt behandler bedsteforældre og andre aldrende sjæle herhjemme i Danmark – men i Ghana er det ikke helt unormalt.

Det ved Collins Wood Mensah alt om. Han voksede op i det vestafrikanske land med troen på, at ældre, der blev syge af demens, egentlig blev ramt af hekseri.

Men det er heldigvis ved at ændre sig nu. I dag har den 52-årige ghaneser viet sit liv til at kæmpe for at sikre bedre forhold for ældre og sprede viden om demens i sit hjemland.

For at forstå hvorfor, skal vi tilbage til 1992. Her kom Collins til Danmark sammen med sin daværende danske kæreste, og i starten stillede han sig meget uforstående over for, hvordan vi behandler ældre i Danmark.

”Jeg har oplevet mange gange, at de gamle er blevet smidt i hekselejre, og der var ingen, som passede dem i Ghana. Da jeg kom til Danmark, fandt jeg ud af, hvordan I passede de ældre, og det overraskede mig. For jeg forstod ikke, hvorfor I uddannede jer til at passe hekse,” fortæller han.

Efter en indlæggelse på sygehuset så han, hvordan sygeplejerskerne tog sig af de ældre.

”Gamle mennesker var hekse og slog folk ihjel, troede jeg. Men hvis de gjorde det, så ville der jo ikke være sygeplejersker tilbage på sygehuset,” siger Collins Wood Mensah. ”Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville tage uddannelsen som SOSU-assistent og senere udbrede samme viden fra Danmark til Ghana. For det var jo en god idé med bedre behandling til ældre i Ghana.”

Derfor startede Collins organisationen, der i dag hedder Care4aged, hvor frivillige opsøger familier i lokalsamfundene og tilbyder pleje og hjælper med at forstå, hvad demens er.

Ghaneserne har fået bedre levevilkår

Lad os gå et skridt tilbage og starte med at slå én ting fast: Ghaneserne bliver ældre og ældre.

De har nemlig fået bedre og sundere levevilkår. Fattigdommen er halveret, mødre- og børnedødeligheden er også halveret, og der er kommet flere læger og sygeplejersker til landet, ligesom de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet er steget. Udviklingen er altså i fuld gang i sundhedssektoren. Og det har den været i lang tid.

Ifølge FN’s befolkningsfond er fire procent af befolkningen i Ghana over 65 år. Det lyder måske ikke af meget, men det er cirka 800 procent mere end, hvad det var i 1960’erne.

Selvom det er en god nyhed, at ghaneserne bliver ældre, er der en bagside af medaljen. I takt med at de bliver ældre, stiger forekomsten af demens. En sygdom, som kræver ekstra pleje og ressourcer fra pårørende og sundhedsvæsenet, men uvidenhed og stigmatiseringer, som hekseri eller anden galskab, står i vejen for det.

Med Franca på hjemmebesøg

I Ghana er ildsjælen Franca Narh trukket i arbejdstøjet. Hun er sygeplejerske, arbejder ved lægehuset Medical Jordan Centre og er frivillig ved Collin Wood Mensahs organisation, Care4Aged.

En del af Francas arbejde er at tage på hjemmebesøg ved familier med syge bedsteforældre. Besøgene tilbydes gratis af lægehuset og er startet i samarbejde med Care4aged.

Kvinden, som Franca skal besøge, har Parkinson og tidlige tegn på demens.

”Vi ser hende to gange om ugen. Hun bor med sin familie, så de er altid omkring og tager sig godt af hende. Når vi kommer, så giver vi hende behandling, medicin og rådgiver familien om, hvad de kan gøre,” fortæller hun på vej ud til kvinden.

Før kunne kvinden hverken gå, stå eller tale. Hun lå bare i sengen, og familien vidste ikke, hvad de skulle stille op med hende. Nu sidder kvinden udenfor huset på en lille bænk og tager et af børnebørnene op i sit skød.

”De tog hende derfor med hen til klinikken, hvor vi undersøgte hende og bagefter rådgav familien, hvad de skulle gøre. De gør det virkelig godt i dag, og man kan se, hun har det bedre.”

Franca giver kvinden hånden for at sige farvel. Den får et lille klem med. Det er patienter, som kvinden Franca holder meget af og vil gøre en forskel for.

”Demenspatienter har brug for pleje og omsorg. De har brug for kærlighed, og at familien er der til at tage sig af dem − udover os,” fortæller Franca.

Mangel på mere forskning

Der er ikke præcise tal på, hvor mange der egentlig lever med demens i Ghana. Tal fra Statista viser, at demenstilfældene er steget med 40 procent fra 2010 til 2019. Tallene har dog ikke været opdateret siden 2019, hvor over 8.000 ghanesere blev diagnosticeret ifølge Statista.

Generelt mangler der mere forskning på området, viser undersøgelser.

Samtidig viser forskning, at demens i Ghana ofte ses som en naturlig del af alderdommen, eller som tegn på overnaturlige kræfter som hekseri, og det er med til at sætte en barriere for diagnosticering og pleje.

Men demens er ikke en naturlig del af alderdommen eller overnaturlige kræfter.

Det er en samling af symptomer som manglende hukommelse, sprog og orientering, og der er større risiko for at få sygdommen efter 65-årsalderen. Den hyppigste sygdom er Alzheimer. Ghaneserne bliver altså ældre, og demensforekomsten bliver hyppigere. Det er noget, som ghanesiske familier skal berede sig mere på.

En generationskontrakt

I Ghana tager mange familier sig af deres egne. Der er en form for generationskontrakt, hvor store dele af familien bor under samme tag: Bedsteforældre, forældre, onkler, tanter og børnebørn.

Det har været billedet på en ghanesisk familie i mange år, men den model ser ud til at ændre sig ifølge Ulrika Enemark, som er lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og sammen med kollegaer i Ghana forsker i netop ældrepleje i Ghana.

”I Ghana står man over en stigende ældrebyrde, ligesom vi gør i Danmark. I takt med befolkningens udvikling bliver der flere ældre, der lider af mere komplekse sygdomme. Familierne bliver mindre, og børnene flytter væk fra der, hvor forældrene bor,” siger hun.

Et problem, Ulrika Enemark har stødt på i sin forskning, er, at der er en misforståelse om ældreomsorg blandt ghaneserne. Mange tror, at det handler om plejehjem og at ”parkere” de gamle. Hendes forskning skal være med til at udvikle plejesektoren i Ghana – men på ghanesernes egne præmisser.

”Det skal jo være efter de normer og værdier, som de har i Ghana, og som de tillægger værdi. En del af det kunne være denne her familieorienterede pleje, men vi skal have opgraderet familiernes kompetencer til at tage sig af de ældre. For eksempel på et område som demens, som er svært at håndtere, og der er stor uvidenhed om,” siger hun.

Efterspørgsel på ældrepleje

Flere tilbud om ældrepleje er ved at komme frem, eksempelvis de hjemmebesøg, som Franca Narh tager på, og hjemmepleje – en indsats, hvor ghanesiske familier stadig står for den daglige pleje, men har mere viden og får mulighed for at vedligeholde deres generationskontrakt.

”Der er et voksende marked. Det, der eksisterer nu, er, at der en del ngo’er, som organiserer hjemmepleje eller plejehjem. Der kan også være nogle private. Der er jo faktisk en efterspørgsel på de her små private organisationer eller virksomheder, der faktisk leverer ældreomsorg,” fortæller Ulrika Enemark.

Der er ikke officielt tal på, hvor mange organisationer, der er, men i forbindelse med sit forskningsprojekt har Ulrika Enemark og hendes kolleger interviewet 30 ledere af organiseret ældrepleje. Det er primært i byer som Accra, Tamale og Kumasi i Ghana.

En af dem, som har viet sit liv til at skabe bedre ældrepleje i Ghana, er Collins Wood Mensah. Han har kæmpet i omkring 15 år nu og fået flere ildsjæle med ombord, der har samme visioner som ham selv:

”At hjælpe dem med at ældes med et værdigt liv og modtage den respekt som ældre fortjener,” slutter Collins.

Verdens Bedste Nyheder var i Ghana med støtte fra GLOBUS-puljen under Udenrigsministeriet.