20. april 2025
I Grønland er bygdeskolerne gået online. Flere børn får nu undervisning fra en uddannet lærer
Et stort og omfattende projekt har gjort onlineundervisning til en fast del af skoleskemaet i Grønland. Ifølge en forsker løfter projektet kvaliteten af den grønlandske folkeskole.
Aaju Thorsteinsen med to af sine elever foran skolen Isak Lundip Atuarfia i bygden Ammassivik. Privatfoto.
I bygden Ammassivik i Sydgrønland bor der cirka 30 mennesker. Hver morgen klokken otte passer de fleste voksne i bygden deres job som fisker og fanger, mens bygdens tre skoleelever møder ind i den lokale skole. En af eleverne går i 2. klasse, mens de to andre går i 4. klasse. De har dog undervisning sammen, og i deres skoletaske har de hver især en Ipad.
Bag katederet står deres klasselærer – eller lokallærer, som de kalder det her i bygden – Aaju Thorsteinsen. Hun har ingen læreruddannelse bag sig, og hun er alene om at undervise skolens eneste tre elever i alle skolefag. Det gælder både grønlandsk, samfundsfag, matematik, idræt, naturfag og dansk – et sprog som Aaju Thorsteinsen ikke selv taler flydende.
Derfor tager Aaju Thorsteinsen også en Ipad frem. Hun logger ind på den og ringer via en videoforbindelse til den nærliggende bygd, Igaliku, der ligger en tre timers sejltur fra Ammassivik. Der sidder Lillian Møller klar til at tage imod opkaldet. Hun er uddannet lærer og arbejder i Igalikus lokale skole, men hun er også fjernunderviser i Sydgrønlands Kommune, og hun skal til at starte dagens onlineundervisning i dansk.
”Da jeg startede som fjernunderviser for fire år siden var eleverne ikke så gode til dansk og engelsk, men de er blevet bedre,” siger hun.
Den grønlandske folkeskole er i gang med en kæmpe digital forandring. Alle grønlandske elever og lærere har hver især fået en Ipad, internetforbindelsen er forbedret over hele landet, og der er udviklet online undervisningsmateriale til lærere og elever. Det betyder, at Lillian Møller nu kan forbinde sig til bygdeskolen i Ammassivik og fjernundervise i dansk, så eleverne ikke kun får undervisning af deres lokallærer.
Forandringen er i gang, fordi Grønlands uddannelsessektor har et stort problem, der skyldes landets store afstande. Landet er 50 gange større end Danmark, men der bor kun cirka det samme antal mennesker som i Roskilde, og så er ingen af byerne eller bygderne forbundet med veje, og det gør det enormt svært at rekruttere uddannede lærere til bygderne.
Når de uddannede lærere ikke kan komme fysisk til bygdernes klasseværelser, må de uddannede lærere komme til klasseværelserne online.
●Der findes ikke en fast definition af en bygd, men i Grønland anses et bosted med under 500 indbyggere typisk for at være en bygd.
●I 2024 var der 7534 elever og 1044 lærere i den grønlandske folkeskole
Lillian Møller fjernunderviser sine to elever Kimmernaq (3. klasse) og Najaaraq (2. klasse). Lillian sidder i sin lokale skole i Igaliku, mens eleverne sidder en fem timers sejltur væk i bygden Narsarmijit. Privatfoto.
Aldrig set før i Grønland
Arbejdet med at digitalisere folkeskolen startede i 2018 med det danske fondsfinansierede skoleprojekt, Kivitsisa, der arbejder for at forbedre kvaliteten af undervisningen på alle grønlandske folkeskoler.
”Projektet giver mulighed for et fagligt kvalitetsløft, som vi ikke har haft før i Grønland,” siger Mitdlarak Lennert, som er forsker og adjunkt på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, og ekspert i den grønlandske folkeskole. Hun har skrevet ph.d. om blandt andet Kivitsisa-projektet, og hun er desuden forperson for det nyoprettede Grønlands Uddannelsesråd.
”Når vi taler om kvaliteten af den grønlandske folkeskole, så kan vi ikke komme uden om at tale om konteksten, vi har i Grønland,” siger Mitdlarak Lennert.
Konteksten, som forskeren taler om, er de enormt store afstande Grønland, der skyldes den ret lille befolkning på knap 57.000 indbyggere fordelt over en kystlinje på 44.00 kilometer. Det betyder, at landet har rigtig mange folkeskoler. Helt præcist 73 styk, hvoraf 24 af dem ligger i byerne og 49 ligger i bygderne, hvor der ofte er skoler med under ti elever.
Det er både rigtig svært og virkelig dyrt at rekruttere og fastholde uddannede lærere på alle 73 skoler – særligt dem i bygderne såsom Ammassivik, hvor der kun går tre skoleelever.
De lokallærere, der er ansat i bygdeskolerne, har rigtig mange opgaverne på én gang. Uden læreruddannelse skal de undervise i alle skolens fag, tilbyde pædagogisk støtte til eleverne og lave administrativt arbejde.
”Det spiller ind i kvaliteten af den undervisning som eleverne får, og hvis vi zoomer ind på resultaterne i folkeskolen, så er det ikke nogen hemmelighed, at resultaterne er for lave,” siger Mitdlarak Lennert.
Ifølge Grønlands Statistik var det i 2002 hele 65 procent af befolkningen, der kun havde folkeskolen som højeste uddannelse. Det tal faldt til 43 procent i 2012, men siden da har udviklingen nærmest stået stille, men noget kan tyde på, at onlineløsningen kan ændre kurven. Det er dog en omfattende opgave at ændre den grønlandske folkeskole, der har nogle helt praktiske udfordringer.
Men med Kivitsisa-projektet er der for første gang nogensinde skabt et samarbejde mellem Grønlands fem kommuner, så alle kommunerne i fællesskab kan løfte hele landets folkeskole. Der er også udviklet særligt online undervisningsmateriale til bygderne, og så er onlineundervisning blevet en del af læreruddannelsen. Derudover har projektet formået at skabe et onlineforum, hvor lærere i byer og bygder sammen kan snakke om deres udfordringer og finde løsninger.
●Ifølge skoleforsker Mitdlarak Lennert er det kun halvdelen af alle unge i Grønland i dag, der går direkte videre til en ungdoms- eller erhvervsuddannelse to år efter endt folkeskoleuddannelse.
Lillian Møller holder møde med nogle af lokallærerne fra bygderne i Kommune Kujalleq. Aaju Thorsteinsen er i øverste venstre hjørne. Privatfoto.
Undersøg den lokale brandstation
Men hvordan foregår fjernundervisningen så?
Når klokken slår kvart over otte og alle eleverne har fået styr på deres Ipads og internetforbindelsen er helt intakt – hvilket ikke er en selvfølge – så kan Lillian Møller med støtte fra sin kollega Aaju Thorsteinsen gå i gang med danskundervisningen.
”For mig er det vigtigt, at eleverne laver noget, hvor de er i bevægelse, og at de ikke bare sidder ned og kigger på Ipaden. Jeg laver en slags undersøgende undervisning, hvor de skal op af stolen og ud lave noget,” siger Lillian Mølle.
En opgave kan for eksempel være, at eleverne skal ned på den lokale brandstation og undersøge forskellige ting, hvor de tager billeder og optager videoer. Når eleverne kommer tilbage til klasselokalet, så hjælper Aaju Thorsteinsen eleverne med at sende deres billeder og film til Lillian Møller, og så går undervisningen ellers bare ud på at bruge det materiale som eleverne selv har været med til at indsamle og skabe en fortælling, hvor dansksproget indgår.
”Efter vi har indført Ipaden og fjernundervisningen som en fast del af skoleskemaet, så er eleverne blevet mere engagerede. De her opgaver med, at de skal ud og undersøge bygden og finde ting, kan de rigtig godt lide”, siger Aaju Thorsteinsen og fortsætter:
”Jeg oplever, at der sker en udvikling i deres læring”.
●Grønland har to søkabler til kritisk infrastruktur. Kablerne dækker Sydgrønland og det meste af vestkysten. Alt infrastruktur i det nordligste Grønland og østkysten kører på satellitforbindelse.
Lillian Møller underviser sine elever i Ammassivik i dansk. Privatfoto.
At stikke Ipad i hænderne på helt små elever er også gået ret smertefrit ifølge de to lærere.
”I starten brugte de deres Ipads til spil. Men da vi så kom godt i gang, så de deres Ipads som en blyant eller et viskelæder. Ipadsene blev til et skoleredskab, som de skulle passe på,” siger Lillian Møller.
Da Kivitsisa gik i gang i 2018 var det faktisk en større udfordring for lærerne at gå fra blyant og viskelæder til touchskærm og videoforbindelse, forklarer Mitdlarak Lennert. Men ved at udvikle kurser i onlineundervisning, så har Kivitsisa formået at få lærerne med også.
”Lærerne havde slet ikke arbejdet med Ipaden som et pædagogisk værktøj. Jeg observerer nu, at næsten alle er kommet på samme linje på grund af de her kurser. Kivitsisa har udbudt rigtig mange kurser selv, da de ikke var tilgængelige fra Uddannelsesstyrelsen”, siger Mitdlarak Lennert.
Kivitsisa-projektet giver også mulighed for bedre sparring mellem lærerne. Er lokallærer Aaju Thorsteinsen i tvivl om noget, så står Lillian Møller klar til at hjælpe hende med, hvordan hun skal sætte eleverne i gang med en danskopgave.
Lejrskole ændrer alt
Siden sin opstart i 2018 er Kivitsisa gået fra at være et forsøgsprojekt til en integreret del af den grønlandske folkeskole.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at omlægningen til onlineundervisning har skabt underværker ude i bygderne.
”Den her form for undervisning har gjort det meget lettere at være uuddannet lokallærer. Det har påvirket mit arbejde positivt”, siger Aaju Thorsteinsen.
Efter fire år som fjernunderviser mærker Lillian Møller også, at hendes arbejde gør en forskel i de sydgrønlandske bygder.
”Vi har taget godt imod fjernundervisningen. Det kører godt, fordi vi som fjernundervisere har fået et godt samarbejde med byskolerne”, siger hun.
For at styrke samarbejdet yderligere har Kommune Kujalleq tidligere haft succes med at arrangere en lejrskole, hvor elever, fjernundervisere og lokallærere mødtes. Det var første gang Lillian Møller rent faktisk mødte sine elever, og siden da har hun mærket en markant forskel i undervisningen.
”Efter det gik fjernundervisningen meget bedre, fordi de havde mødt mig. Før var de lidt generte, men efter lejrskolen vendte det,” siger Lillian Møller.
Lillian Møller har som det seneste tiltrådt en helt nyoprettet stilling som rejselærer i Kommune Kujalleq. Det betyder, at hun udover at fjernundervise bygdeelever, også nu skal rejse ud til bygdeskolerne efter behov. Her skal hun sikre, at eleverne får den rette undervisning, at deres læring går fremad, og så skal hun pleje sin sociale relation til sine elever, så de i sidste ende inspireres til at tage en uddannelse efter folkeskolen.
