01. marts 2026
I Norge har turbokyllingeindustrien nedlagt sig selv
Efter en årelang indsats fra dyreaktivister og forbrugere, er Norge nu det første land i verden til at stoppe produktionen af turbokyllinger, og Danmark følger så småt trop.
Forestil dig, du er en lille, gul kylling, som lige er klækket ud af sit æg. En af de første ting, du ser, er en kæmpestor indelukket hal. For hver kvadratmeter er der 19 andre små, gule kyllinger som dig selv. Det svarer til, at der er 1.000 kyllinger i en 50 kvadratmeter lejlighed.
Du ved ikke, om det er dag eller nat udenfor. Her i hallen er lyset tændt det meste af tiden. 18 timer i døgnet. For hvis det er mørkt for længe, så spiser du ikke nok mad.
Den første dag i dit liv vejer du lige omkring 45 gram. Det er lige så meget som en golfbold. Men du begynder hurtigt at tage meget på i vægt, altså virkelig hurtigt. Din overkrop vokser og vokser, og efter få uger er dit brystparti vokset så stort, at dine ben risikerer ikke at følge med, så de kollapser i smerte. Du begynder at få åndedrætsbesvær, og du kan stort set ikke gøre de ting, du vil. Selvom du vokser, får du ikke mere plads at gå på. Når du er en måned gammel, vejer du 2,2 kilo, og du har nu mindre end et A4-papir at gå frit på. Og så bliver du slagtet.
Det her, det er livet for flere Ross-308 kyllinger, eller turbokyllinger, som vi kalder det i folkemunde.
I Norge slagtes der lige omkring 75 millioner kyllinger hvert år, hvoraf cirka 60 procent er turbokyllinger. Eller, det er de kun lidt endnu. For Norges største kyllingeproducent, Nortura, og brancheorganisationen, Kjøtt- og fjørfebransjens Landsforbund, har i en brancheerklæring om dyrevelfærd besluttet at udfase alle turbokyllinger i Norge ved udgangen af 2027.
”Det her er fantastiske nyheder. Det er noget, som mig og mine kollegaer i hele Europa har arbejdet stærkt på i mere end seks år,” siger Niklas Fjeldberg, der er direktør i dyrebeskyttelsesorganisationen Anima i Norge.
Lav efterspørgsel
Der har været mange organisationer, virksomheder og aktivister over arbejdet med at stoppe produktionen af turbokyllinger i Norge, og det er egentlig ret svært at finde hoved og hale i, hvem der har været inde over hvad og hvornår, indrømmer Niklas Fjeldberg.
Men det hele startede i hvert fald med, at virksomheden Norsk Kylling udfasede deres produktion af turbokyllinger i 2018.
”Det var et stort initiativ, der var meget betydningsfuldt. De var den første discountkæde i verden til at forbyde turbokyllinger,” fortæller Niklas Fjeldberg.
Efterfølgende har især dyrerettighedsorganisationer som Anima arbejdet tæt sammen med forskellige virksomheder for at få dem til at stoppe deres indkøb eller produktion af turbokyllinger.
”Dagsordenen er ikke blevet skubbet af nogen politikere. Det er NGO’er og forbrugerne, der har skubbet til industrien, og industrien har virkelig lyttet og taget ansvar."
Niklas Fjeldberg, direktør i Anima i Norge
I stedet for racen Ross-308, går de norske kyllingeproducenter primært over til racen Rustic Gold. I dag er 24 procent af producerede kyllinger i Norge af racen Hubbard JA787. Foto: SushiSu, iStock.
Rema 1000 i Norge tilsluttede sig i 2020 den internationale kyllingevelfærdsstandard, European Chicken Commitment, ECC. Det betyder, at du ikke længere kan finde turbokyllinger i supermarkedskædens kølediske i Norge. Derudover har Anima i Norge arbejdet med forskellige restaurant- og hotelkæder, fortæller Niklas Fjeldberg:
”Dagsordenen er ikke blevet skubbet af nogen politikere. Det er NGO’er og forbrugerne, der har skubbet til industrien, og industrien har virkelig lyttet og taget ansvar,” siger han.
Turbokyllingerne i Norge er bare ét eksempel på, hvor stor en betydning især forbrugerne kan have på dyrevelfærden. Sidste år udfasede Sverige deres buræg som det fjerde land i verden, men modsat de andre lande, så skete udfasningen ikke på grund af love, men fordi efterspørgslen efter buræg var så lav, at produktionen var nødt til at dreje nøglen om.
Indsatsen var især hjulpet på vej af den svenske dyrevelfærdsorganisation, Project 1882, der i 50 år har arbejdet for at stoppe burægproduktionen i Sverige.
I Norge sælges der stadig buræg i supermarkederne, men det er kun omkring fire procent af produktionen, der stadig er buræg, forklarer Niklas Fjeldberg:
”Men buræggene er på vej væk. Folk gider ikke at købe dem. Der er en grund til, at virksomhederne ikke skriver ’buræg’ på indpakningen. De skjuler det på bagsiden, og det er det samme med turbokyllinger. Hvis folk har mulighed for at købe et bedre alternativ, så gør de det,” siger han.
Danmark følger med naboerne
Niklas Fjeldberg kigger også interesseret mod Danmark.
”Det bliver interessant at se, hvordan virksomhederne i Danmark reagerer nu. I har også supermarkedskæder som Rema 1000, der er langt fremme,” siger han og fortsætter:
”Norges beslutning får forhåbentlig en positiv effekt på nabolandene. Det er noget, som mine kollegaer i Anima arbejder hårdt på.”
Herhjemme er kommunerne i fuld gang med at udfase deres indkøb af turbokyllinger. I januar kom Odense Kommune som de seneste ind i kampen.
Det betyder, at du ikke kan finde turbokylling, når du spiser i kommunens kantiner. 80 procent af kantinernes kyllingekød har ellers bestået af turbokylling.
I alt har 31 danske kommuner nu sagt ’nej tak’ til turbokyllinger heriblandt Aarhus, Aalborg og Roskilde Kommune. Verdens Bedste Nyheder har skrevet om, da et bredt flertal i Aarhus byråd stemte for at udfase turbokyllingerne.
Du kan heller ikke finde turbokylling i de statslige kantiner, som for eksempel ministerierne og de forskellige institutter.
”Det er virkelig stærkt, at så mange politikere ser, at det her er vigtigt og tager et standpunkt,” siger Niklas Fjeldberg.
Hvis Niklas Fjeldberg selv kunne vælge, så var der allerede sat en fuldkommen stopper for turbokyllinger nu, men han forstår, det er en længere proces, og han er egentlig ret tilfreds med den tidshorisont, som de norske virksomheder selv har sat.
Han understreger dog, at selvom udfasningen af turbokyllinger er rigtig godt, så er der stadig meget arbejde at gøre, når det kommer til dyrevelfærd.
”Men ved at forbyde turbokyllinger kommer dyrene til at lide meget mindre. De kommer til at føle markant mindre smerte, frustration og lidelse,” siger Niklas Fjeldberg.
Derfor er Animas næste skridt at få endnu flere norske virksomheder til at forpligte sig ECC, så alle kyllinger i Norge får god tid til at vokse sig store, endnu mere plads at leve på og en mere skånsom slagtning.
Fastfoodkæder bruger turbokyllinger
Den tværnationale undersøgelse har blandt andet undersøgt 12 danske fastfood-virksomheder. Ingen af virksomhederne opnåede en samlet score, der var enten "førende" eller "god" med hensyn til deres politik og praksis for dyrevelfærd for kyllinger.
Samlet set viser resultaterne, at flere af kæderne har forpligtet sig til at forbedre dyrevelfærden for slagtekyllinger, men at implementeringen og rapporteringen halter.
Hvad er buræg?
Buræg er lagt af høns, der lever i bure lavet af trådnet. Der lever typisk 10 høns i hvert bur. Hver af dem har, hvad der svarer til lidt mere end et A4-ark at leve på. Burhøns har ingen mulighed for at komme ud i fri luft.
I Danmark har vi forbudt ny produktion af buræg fra 2023 med et totalforbud i 2035. Produktionen er dog faldende.
Følgende danske kommuner har i skrivende stund droppet turbokyllinger
Aarhus, Aalborg, Frederiksberg, Randers, Silkeborg, Horsens, Roskilde, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Svendborg, Rudersdal, Høje-Taastrup, Hillerød, Hvidovre, Ballerup, Favrskov, Egedal, Syddjurs, Fredensborg, Odsherred, Nyborg, Halsnæs, Herlev, Allerød, Hørsholm, Odder, Ishøj, Struer, Vallensbæk, Odense.
