28. February 2021

Indisk delstat forbyder ældgammelt slavesystem

Delstaten Karnataka i Indien forbyder nu en tradition, som tvinger de svageste til horribelt arbejde. Det er et lille skridt imod udryddelsen af verdens ældste og undertrykkende hierarki – kastesystemet.

Delstaten Karnataka har forbudt den mangeårige ”bitti shakri”-tradition, hvor dalitter bliver tvunget til arbejde for højere kaster. Foto: CCBY: ActionAid India

Delstaten Karnataka har forbudt den mangeårige ”bitti shakri”-tradition, hvor dalitter bliver tvunget til arbejde for højere kaster. Foto: CCBY: ActionAid India

En lille pige i bar overkrop og kort sort hår sidder op ad en beskidt staldvæg i en landsby i Indien. Hendes arme er dækket af mørkerøde ar. Hun blev fornyligt skubbet ind i et ildsted, fordi hun gik på den forkerte vej i byen. Nu er 80 procent af hendes krop dækket af brandsårsar, viser en film fra International Dalit Solidarity Network, som arbejder for at udrydde kastediskrimination. Pigen måtte ikke gå på vejen, fordi hun er dalit – kasteløs.

Mange dele af Indiens samfund er opbygget af et socialt hierarki kaldet kastesystemet. Her er dalitter nederst og bliver anset for at være beskidte, forurenende og mindre værd end mennesker fra kasterne. Derfor må de ikke være alle steder og bliver tvunget til at udføre samfundets mest utaknemlige opgaver. Kloakrensning, gadefejning eller prostitution – ofte uden løn.

Omkring 260 millioner mennesker i verden er dalitter, og mindst 200 millioner af dem lever i Indien.

Men nu vil en ny lov slutte traditionen i delstaten Karnataka. Delstaten, som har over 60 millioner indbyggere, har forbudt den mangeårige ”bitti shakri”-tradition, hvor dalitter bliver tvunget til husarbejde for højere kaster. Efter flere års kampagnearbejde fra dalitrettighedsorganisationer er bitti shakri nu anerkendt som moderne slaveri.

”Kastesystemet undertrykker og gennemsyrer hele det indiske samfund. Det går imod enhver forståelse af menneskeværdighed. Derfor er det godt for dalitterne, at der er blevet vedtaget en speciallovgivning, som gør denne bitti shakri-praksis forbudt,” siger Rikke Ida Nöhrlind, der er stifter af International Dalit Solidarity Network, og som har arbejdet med dalitdiskrimination i mange år.

En af de tusindvis af dalitter fra Karnataka, som er underlagt bitti shakri”-traditionen, er Indumati Shivaraj. Hun har hver dag mere end ti år gået den samme rute hen til sin ”herres” hus, hvor hun i flere timer muger ud hos dyrene, renser værktøj og ordner haven. For det modtager hun hvad der svarer til 200 kroner om året og et par poser ris.

”Vi har accepteret det som vores virkelighed, men håber, at ting med det nye forbud måske vil ændre fremtiden,” siger Indumati Shivaraj til Thomson Reuters Foundation.

Rettighederne skal håndhæves og høres

Selvom Indien allerede har en grundlov, som beskytter dalitter imod moderne slaveri, bliver den ofte ikke håndhævet. Derfor er det et vigtigt skridt, at myndighederne i Karnataka laver deres egen særlov, forklarer Rikke Ida Nöhrlind.

”Ofte fungerer Indiens retssystem ikke. Det betyder, at selvom en dalit kan dokumentere tvang, så er der lang vej op gennem systemet. Om lovgivningen kommer til at hjælpe de lokale dalitter, må tiden vise, men det afhænger af, om myndighederne i Karnataka håndhæver den,” siger Rikke Ida Nöhrlind.

Indtil da er det vigtigt, at udnyttelsen af dalitter får opmærksomhed, så myndighederne kan blive holdt til ansvar, mener Rikke Ida Nöhrlind.

”Da det er svært at vide, om myndighederne håndhæver lovgivningen, er det vigtigt, at medier og organisationer synliggør problemerne, så internationale menneskerettighedsinstanser kan holde den indiske regering ansvarlig for forandring – også på delstatsniveau,” siger hun.